Din hjerne vil takke dig for at spise sundt
Det største link mellem din krop og den mad, du spiser, er ikke dit fordøjelsessystem, men din hjerne. Din kost påvirker din hjerne direkte. På den ene siden har din hjerne ansvaret for din sult, mæthed og behovet for at spise og på den anden side får den al sin energi fra mad.
For at din hjerne kan fungere optimalt, er du nødt til at give den ordentlig føde. Afhængigt af hvad vi spiser, vil en serie af metabolske processe begynde. Processer, der transformerer nærinng om til den energi, som dit sind har brug for.
Hvor får hjernen dens energi fra?
Hjernen tager aldrig rigtig en pause. Den er hele tiden aktiv og i gang med at bearbejde information, selv når du ikke er bevidst om det. Det er derfor, at ordentlig næring er så vigtigt. Fordi den eneste måde, hvorpå du kan give din hjerne energi, er ved at spise en stor variation af mad.
Kulhydrater hjælper hjernen med at være så effektiv, som den kan være. Og mellem de forskellige typer kulhydrater er sukker og sukrose de mest vigtige af dem alle, når det kommer til hjernens optimale funktion. Ja, du læste rigtigt. Sukker er ikke fuldstændig farligt.
Sukker er opløselig i vand og let at optage for din krop. Kemisk set, er det en dissacharid formet af to molekyler: Det ene er glukose og det andet er fruktose. Begge er almindeligt kendt som de to forskellige typer sukker.
Dog har glukose og fruktose to modsatte effekter på din hjerne. Glukose aktiverer mæthedssignalet, hvor fruktose udfører den modsatte opgave. Fruktose aktiverer de cerebrale veje, der forøger din interesse i mad. Det vil sige, at den ene formindsker din sult, og den anden forøger dit behov for at fylde dig selv med mad. Interessant, ikke?
Glukose er hjernens yndlingsret
Men hvis hjernen selv skulle vælge mellem disse to typer sukker, ville hjernen vælge glukose. Det er nemlig dine cellers ”favorit ret” og din hjernes primære energikilde. Det er absolut nødvendigt for dig.
Faktisk, til trods for, at din hjerne kun vejer 2% af din totale kropsvægt, kræver den næsten en femtedel af al den glukose, der cirkulerer rundt i dit blod. Desuden, kræver den også 10 gange så meget blod som dit muskelvæv. Hvorfor, spørger du? Kontra dine muskler og andre organer, kan din hjerne ikke oplagre glukose til fremtidig brug.
Oven i købet, har hjernen et andet handikap: Dets celler er ikke i stand til at transformere fedt og proteiner om til glukose. Hjernen kan kun optage og gøre brug af den sukker, som vi dagligt indtager.
Måske forstår du nu bedre, at dét at spise sundt er en beslutning, der påvirker meget mere end blot din vægt. Noget mad, som der er rigt på glukose, er grønsager, mælkeprodukter, korn og hvidt brød.
For meget eller for lidt er skadeligt
Men pas på! Bare fordi sukker er nødvendigt for, at din hjerne fungerer optimalt, betyder det ikke, at du skal fylde dig selv med wienerbrød og junk food. Husk på, at sukker er naturligt til stede i den mad, du spiser, og at mængden af det er nok.
For høje eller for lave glukoseniveauer forhindrer kroppen i at fungere normalt. Hvis dit blodsukker er for lavt, hvilket kan ske, når din kost er for begrænset, kan det forværre din hukommelse, koncentration og indlæring. Hvis det er for højt, kan det forårsage kroniske lidelser, såsom epilepsi.
Andet mad, der er godt for din hjerne
Stivelse er en anden kompleks type kulhydrat, der er formet af glukose molekylder, og det er meget brugbart for god hjernefunktion. Derfor er det absolut nødvendigt også at spise mad med stivelse i, såsom kartofler, ris eller pasta.
Proteiner er essentielle for produktion af neurotransmittere. Disse er nemlig ansvarlige for strømmen af information mellem hjernen og resten af kroppen. Gode eksempler på proteinrig mad er fisk, kød og æg.
Nødder forstærker blodcirkulation og distributeringen af ilt ud i kroppen. Desuden, er nødder fyldt med antioxidanter og er anti-inflammatoriske grundet deres høje indhold af omega-3 fedtsyrer, vitaminer og mineraler.
Hvordan bliver madvarer omdannet til energi til hjernen?
Når vi spiser, nedbryder enzymerne i vores fordøjelsessystem maden om til forskellige dele. Kulhydrater er nedbrudt til simple sukkerarter, proteiner bliver nedbrudt til aminosyrer, og fedt bliver lavet om til fedtsyrer.
Disse forbindelser rejser gennem blodvejene og hen til de forskellige celler, der udgør menneskekroppen. Nogle, ligesom glukose, går direkte hen til blodårene i hjernen. Andre, såsom fedtsyrer, er strukturelle elementer for dannelsen af cellemembraner.
Vaner, der skader hjernefunktion
Ved ikke at spise morgenmad formindsker du den næring, som hjernen har brug for, og derfor vil den fungere dårligere om morgenen. På samme måde vil det, at overkonsumere eller underkonsumere sukker på én gang, påvirke din hjernekraft.
Mangel på fysisk aktivitet eller søvn, rygning, druk eller brug af andre skadelige stoffer kan endda ændre hjernestruktuen eftersom, at de har en alvorlig påvirkning på det centrale nervesystem. Mangel på gode venskaber eller tilstedeværelsen af vold og stress er også med til at formindske din hjernekapacitet.
Vi bliver ikke mere eller mindre intelligente på baggrund af, hvad vi spiser. Men det påvirker dog vores mentale ydelse og effektivitet på en daglig basis. Vi har allerede forklaret, at selvom glukose udgør et fundament, er det bedst for vores hjerne, hvis vi sørger for at spise en sund og balanceret kost.
Ved at introducere små ændringer i vores kost, vil du nok kunne opleve overraskende positive resultater med hensyn til hverdagsopgaver, såsom matematik, fornuft og hukommelse. Hvorfor prøver du det ikke?