Det falske i "Hvad ser du først"-tests på internettet

"Hvad ser du først"-tests er ikke, hvad de ser ud til at være. Mange af dem lover at afsløre aspekter af din personlighed, alt efter hvad du identificerer på billedet. Men er der nogen sandhed i dette?

De går viralt. De er årsag til clickbait, og du har sikkert selv været offer for dem mere end én gang. “Hvad ser du først”-tests tiltrækker dig ved at overbevise dig om, at de kan afsløre træk fra din personlighed. Du bliver ramt af disse optiske illusioner, der udfordrer og tiltrækker dig på grund af deres unikke og antydende former.

Men hvad er sandheden om disse såkaldte tests? Kan de virkelig forklare – gyldigt og pålideligt – hvilken type person du er, eller hvilke træk der definerer dig på baggrund af det, du ser på billedet? Man kunne tro, at der må være noget i det, fordi psykologien – tilsyneladende – også gør brug af disse velkendte teknikker med lignende grafiske kreationer.

Vi er imidlertid nødt til at dykke lidt dybere ned i dette emne for at afklare visse idéer og begreber.

Internet-tests med “hvad ser du først” er ikke, hvad de ser ud til at være

“Hvad ser du først”-tests anvender en idiotsikker strategi. Det er det faktum, at man som menneske er tiltrukket af at vide ting om sig selv. Du kan lide, at de forsøger at fortælle dig, hvordan du er, eller hvad der definerer dig.

Det forklarer, hvorfor flere steder på internettet fanger din opmærksomhed ved at fortælle dig ting som “det, du først ser på dette billede, vil afsløre aspekter af din personlighed med 100 procent nøjagtighed”.

Du falder for det, du klikker på linket, selv om det er klart, at der ligger en kommerciel strategi bag disse tests. Vi vil dog gerne dykke ned i noget andet. For det første er der deres pålidelighed. For det andet for at forstå, hvorfor de er så populære. Svaret på sidstnævnte kunne ligge i de berømte blækklattert, der blev skabt af Hermann Rorschach.

Rorschach-testen er den mest populære psykologiske test i verden. Rorschach har inspireret personer som Andy Warhol, og hans metoder er stadig populære den dag i dag. Så populære, at det endda antages, at disse gådefulde figurer ikke blot kan afsløre skjulte personlighedstræk, men også stille diagnoser af psykiske sygdomme.

Derfor er man måske tilbøjelig til at antage, at “hvad ser du først”-tests kan det samme. Faktisk er der ligheder med den ressource, som Rorschach udviklede i 1920. Men i virkeligheden er de helt forskellige.

Projektive tests fortæller ikke, hvem du er

Til at begynde med var Rorschachs formål at udtænke en diagnostisk metode til skizofreni. En nyere undersøgelse foretaget af University of Toledo fastslår, at Rorschach-testen faktisk er pålidelig til at opdage psykoser. Den kan dog ikke bruges til at vurdere følelsesmæssige og personlighedsmæssige træk osv.

Hvis nogen derfor forbinder “hvad du ser først”-tests med Rorschach-testen, tager de fejl. Faktisk har de ingen forbindelse overhovedet. De kan heller ikke forbindes med de klassiske projektive tests som f.eks. træ-testen eller personen i regnen-testen.

Sidstnævnte kan give ledetråde om personlighed eller følelser, men de bruges altid i forbindelse med et bredere sæt instrumenter for at give mere præcise diagnoser.

Desuden udføres evalueringen af fagfolk, der er uddannet i disse typer psykologiske ressourcer, og de anvendes næsten altid inden for børnepsykologi. Af denne grund kan en test, der findes på internettet, aldrig være gyldig, pålidelig eller troværdig.

“Hvad ser du først”-tests er optiske illusioner

I 350 f.Kr. opdagede Aristoteles, at ved at se på et vandfald i flere minutter syntes klipperne senere at bevæge sig. Det var på det tidspunkt, at han påpegede, at man ikke kan stole på sine sanser, fordi de let kan narre en.

Optiske illusioner går nemlig ofte viralt på internettet, fordi de trodser dine sanser og synes at modsige din hjerne, som den berømte filosof fra Stagira opdagede.

Det er det, som “hvad ser du først”-testen går ud på. Det er ikke personlighedstests, men optiske illusioner, hvor øjet giver hjernen upålidelige oplysninger, som hjernen så fortolker. Undersøgelser, som f.eks. fra Kyushu-universitetet, viser, at fejlen opstår på nethinden og i dens manglende evne til præcist at opfatte sæt af former, farver osv.

I disse typer billeder overlejres flere former, der sætter din hjerne i et dilemma. Den opfatter dem ikke præcist, og derfor sender dine sanser (i dette tilfælde nethinden) den løse fragmenter, som den skal behandle og fortolke.

Med disse påståede internettests sker der det, at du ofte ender med at se de to eller tre overlejrede billeder på samme tid. Så adskiller man dem lidt efter lidt.

Clickbait

“Hvad ser du først”-tests er et spil til clickbait, der skal skabe interaktion på internettet. Det er rigtigt, at de er tiltalende og underholdende, da du finder ud af, hvordan du angiveligt er, baseret på den figur, som din hjerne ser på billedet.

Men disse ressourcer kan aldrig fortælle dig, hvordan din personlighed er. De kan ikke fortælle dig, om du er frygtløs eller nervøs. De kan ikke fortælle dig, om du er en god ven eller en fri sjæl, der drømmer om at erobre dine egne drømme, bare fordi du først så en tiger på billedet i stedet for en abe.

Husk det. Hold dig til at nyde testene som simple visuelle udfordringer.