Hermann Rorschach og hans interessante liv
Hermann Rorschach var læge og psykiater, som tilhørte den første generation af Freuds psykoanalytikere. Han blev berømt over hele verden for en navnkundig test, der bærer hans efternavn: Rorschach testen, bedre kendt som blækklat testen.
Han blev født i Zürich i 1884 i en middelklasse familie. Hans far var en beskeden maler, som tjente til dagen og vejen ved at give private kunsttimer. Hermann Rorschach viste også interesse for at tegne fra en tidlig alder. Han kunne rigtig godt lide en teknik kaldet “flexografi.”
“At sætte en diagnose er at give patientens lidelse et navn.”
-Juan Gérvas-
Hermann Rorschach var glad for at lege en leg, hvor man skulle udfylde noget papir med blæk og så folde det. Han fik enestående og sjove figurer ud af det. Derfor gav hans venner ham øgenavnet Klek, som betyder klat.
Hermann Rorschach, læge og psykiater
Hermann Rorschach tøvede med, hvilket fag han gerne ville vælge. Selvom han var interesseret i biologi og også i kunst, endte han med at vælge medicin. Han fik sin eksamen i 1909 og med det samme valgte han at specialisere sig i psykiatri.
Under sit psykiatristudie havde han kendte psykoanalytikere som Eugen Bleuler og Carl Gustav Jung som undervisere. Hermann Rorschach fandt stor interesse i ideerne om psykoanalysen og forlod dem ikke. Han fandt især emnet om diagnoser særligt interessant. Han var den, der fandt på navnet “psykodiagnose.”
Senere hen fik han arbejde som assistent for patientplejen på forskellige hospitaler. Noget tid senere blev han leder af hjem som Munterlingen nær ved Constance søen, Munsingen i nærheden af Bern og Herisau i en kanton ved navn Appenzell. Denne brede kliniske erfaring hjalp ham med at designe sin berømte test.
I disse år læste han The Romance of Leonardo da Vinci af Dmtry Merezhkovsky, som blev udgivet i St. Petersborg i 1902. Et afsnit i teksten, hvor en af personerne kaldet Giovanni Boltraffio følger nogle våde pletter, fangede hans opmærksomhed.
I teksten står der: “Ofte på væggene i en blanding af sten, i fugerne, i de mugne aftegninger af stillestående vand…har jeg fundet ligheder med fantastiske steder med bjerge, med stejle toppe, osv.”
Rorschach testen
Hermann Rorschachs liv var kort. Han døde, da han kun var 38 år gammel. Gennem de sidste tre år af hans liv skrev han det værk, som han stadig huskes for den dag i dag. Det fik titlen Psykodiagnosen og blev udgivet i 1921. I det definerede Rorschach grundlaget for hans test, som han kaldte for “projektiv.”
Han understregede, at det var hans formål at undersøge folks billedmæssige gengivelser ved at bede dem om at udtrykke mundtligt, hvilke associationer de fik, når de så bestemte tegninger.
Tidligere havde Rorschach studeret søvn, delirium og hallucinationer i detaljer. Selvom han altid fulgte Freud, er der en klar indflydelse fra Jung i hans begreber og sprog. Han kiggede efter indre billeder og spor efter civilisation i hans patienters svar.
Det lykkedes ham at sammenfatte alt i 40 billeder, som udadtil ligner “klatter.” Patienten observerer dem og fortæller, hvad han/hun synes, de kan se i dem. Nu om dage bruger psykiatrikere og psykologer kun 15 af disse billeder, når de udfører Rorschach testen. Dengang var hovedformålet at bestemme, om en patient var neurotisk eller psykotisk.
Rorschachs eftermæle
Kliniske psykologer verden over benytter Rorschach testen som et diagnostisk redskab. Nu bruger man den til meget mere end bare at fastslå, om en patient er psykotisk eller neurotisk. Det spænder fra identifikation af de vigtigste personlighedstræk til evaluering ved jobtest.
Specialister indenfor retsmedicin bruger også denne test. Det gør de, fordi specialisterne forsvarer dens værdi på et punkt: Fortolkningen af tegningerne er ud over rationel kontrol. Derfor kan folk, man udsætter dem for, næppe klare at manipulere med resultaterne. Således kan Rorschach testen afsløre dybe aspekter ved deres personlighed. Derfor benytter man den også den dag i dag.
Hermann Rorschach gav et stort bidrag til psykologi og psykoanalysen. Det lykkedes ham aldrig at fuldføre sit arbejde, fordi han døde, mens han stadig arbejdede på hans teknik. Alligevel markerede det et før og efter i udforskningen af det menneskelige sind.