Den gyldne time og dens relevans i forbindelse med PTSD
Har du nogensinde oplevet en form for følelsesmæssigt traume? Hvis vi stillede dette spørgsmål til hele befolkningen, ville mange svare med et klart “ja”. Nogle mennesker har måske endda været udsat for mere end ét. Faktisk er ingen af os immune over for denne uventede skæbne, når modgangen kommer, og vores balance kollapser. I den situation er den gyldne time vigtig.
Mange mennesker, der beskæftiger sig med psykologiske traumer, fremhæver den ensomhed, de følte under disse oplevelser. Umiddelbart efter hændelsen modtager de ramte faktisk sjældent specialiseret hjælp. Disse typer af omstændigheder er ekstremt forskellige og følsomme. Desuden forbliver mange lidende tavse. F.eks. børn.
De deler normalt ikke oplevelser som misbrug eller mishandling med voksne. Selv når voksne lider tab af kære eller oplever noget ret komplekst, søger de ikke altid straks specialiseret hjælp. De lader tiden gå, måske i den tro, at dagene, der går, vil lindre smerten.
I disse tilfælde lukker såret sig imidlertid med smerten indeni. Men hvad ville der være sket, hvis de havde fået hjælp straks efter hændelsen? Vi vil forklare det.
Hvis vi lader dage og måneder gå uden at tage fat på virkningen af en smertefuld oplevelse, øges sandsynligheden for posttraumatisk stresslidelse.
Den gyldne time
Når en person kommer ud for en ulykke og får et slag i hovedet, bliver vedkommende indlagt på hospitalet og får øjeblikkelig lægehjælp. Lægerne vurderer den mulige tilstedeværelse af en hjerneskade og handler øjeblikkeligt. De stopper ikke op og spekulerer. Det samme er naturligvis ikke tilfældet, når folk lider af følelsesmæssige traumer. Når det er sagt, ville tidlig indgriben ændre alt.
Som regel henviser den gyldne time til den tid umiddelbart efter en traumatisk skade, hvor det er sandsynligt, at hurtig indgriben normalt vil forhindre døden.
Udtrykket kan også anvendes i forbindelse med psykologisk behandling umiddelbart efter et traume. Tidlig klinisk behandling forhindrer nemlig både på kort og lang sigt, at der opstår talrige psykiske lidelser, store lidelser og liv, der forkortes på grund af oplevelser med stor følelsesmæssig smerte.
Selv om det er rigtigt, at hvert enkelt individ håndterer disse oplevelser på forskellig vis, vil en ekstremt høj procentdel ende med at udvikle psykiske problemer.
Det er ikke overraskende, at Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-V) omfatter dette begreb om den gyldne time og dens relevans. Desuden bekræfter forskning udført af National Post-Trauma Center i Sheba, Israel, dets anvendelighed.
Det ser ud til, at tiden umiddelbart efter en traumatisk begivenhed er afgørende for at modtage de relevante kliniske interventioner. Desuden reducerer rettidig indgriben forekomsten af posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD).
Psykologiske traumer er som fysiske traumer: Jo mere specialiseret hjælp den ramte får, jo mindre sandsynligt er det, at vedkommende får problemer i fremtiden.
De mekanismer, der udføres i den gyldne time
Dr. Joseph Zohar, direktør for psykiatrien på det førnævnte Sheba Medical Center, er en af de førende specialister vedrørende den gyldne time. Han har ofte talt om de mest anbefalede handlinger i disse tilfælde. Han har også foreslået, hvilke handlinger man bør undgå, når man har med en person at gøre, der lige har været udsat for en traumatisk oplevelse.
Man må forstå, at selv om en persons intentioner nogle gange er de bedste, kan visse handlinger være fuldstændig kontraproduktive. Lad os derfor undersøge de mest vellykkede mekanismer i disse skrøbelige sammenhænge.
1. Udviskning af visse fakta, så den traumatiske erindring ikke etableres
En traumatisk begivenhed bliver aldrig glemt. Men dens indvirkning kan mindskes, så dens aftryk i hjernen ikke er præget af billeder, tanker og følelser, der er svære at håndtere. I virkeligheden betyder det, at fagfolk skal sørge for, at den ramte person afleder sin opmærksomhed fra truslen og ikke fokuserer på de ubehagelige aspekter af den.
Selv om det kan lyde overraskende, er undertrykkende copingmekanismer nyttige i dette tilfælde. De betyder, at den ramte placerer sig selv på et andet mentalt plan umiddelbart efter traumet. Det giver dem mulighed for ikke at fokusere på specifikke detaljer, der kan intensivere deres erindring om begivenheden uudholdeligt meget.
2. Giv sikkerhed, beskyttelse og komfort
En af de væsentlige søjler, der skal gives til offeret i den gyldne time, er beskyttelse. Deres udsættelse for stress skal reduceres. Derfor bør de bringes til et sted, hvor de føler sig beskyttede og sikre. Der skal også tages hensyn til, at ikke blot deres sind er ødelagt, men at traumet også kan være imprægneret i deres krop.
Det er afgørende at give dem komfort og genoprette en passende fysiologisk balance. F.eks. ved at sørge for mad, drikke, varme osv. Disse faktorer giver dem tryghed.
3. Forventninger om normalitet og information
Efter en dramatisk, kompliceret eller stressende oplevelse forbliver personen på et maksimalt aktiveringsniveau. I realiteten er hans/hendes hjerne i overlevelsestilstand. Følgelig kan hans/hendes eneste reaktioner være kamp, flugt eller frysning. Fagfolk skal nærme sig disse personer på en rolig og afslappet måde for ikke yderligere at forstærke deres forvirring.
På trods af situationens alvor er det vigtigst at give den lidende en opfattelse af nærhed og empati samt normalitet. Fagpersonerne bør dele alle oplysninger med den lidende om, hvad der vil ske fra det øjeblik, forsikre ham/hende om, at han/hun er i sikkerhed, at han/hun vil få hjælp, og naturligvis at han/hun ikke er alene.
Efter en negativ hændelse er de følgende timer afgørende. I løbet af dem skal grundlæggende behov som beskyttelse, trøst og forståelse opfyldes.
4. Reglen om de tre P’er
I den gyldne time lægges der særlig vægt på tiden umiddelbart efter den negative hændelse. I denne periode følger eksperter i psykologiske traumer reglen om de tre P’er. Disse er som følger:
- Undgå psykoaktive stoffer. Det er ikke nu, der er tid til at give anxiolytika eller afslappende midler. Der er ingen grund til at bedøve den lidendes udtryk for smerte eller tårer.
- Lad være med at patologisere. Den følelsesmæssige reaktion, som personen oplever, er helt normal under de givne omstændigheder. Tårer, spørgsmål og følelser af vrede og forvirring er forståelige i disse sammenhænge.
- Lad være med at psykologisere. I den gyldne time er psykologisk terapi ikke nyttig. Det eneste, der er nødvendigt, er støtte og beskyttelse. Desuden bør offeret vejledes til at fokusere sin opmærksomhed på stimuli, der ikke yderligere forstærker det følelsesmæssige aftryk af traumet.
Afsluttende overvejelser om den gyldne time efter et traume
Den psykologiske førstehjælp, der ydes i den gyldne time, vil være medvirkende til den ramtes efterfølgende helbredelse. Det vil også hjælpe på den måde, den ramte håndterer sin traumatiske oplevelse på.
Du synes måske, at disse strategier er ret grundlæggende. Det er de egentlig ikke. Men fagpersonerne skal udføre dem på en omhyggelig og professionel måde og i overensstemmelse med de individuelle omstændigheder for hvert enkelt offer.
Afslutningsvis er det vigtigt, at den ramte får den slags støtte, der forhindrer, at der opstår yderligere traumer. Tid og hjælp er afgørende i denne henseende. Faktisk er denne behandling noget, som enhver traumatiseret bør modtage.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Carmi L, Fostick L, Burshtein S, Cwikel-Hamzany S, Zohar J. PTSD treatment in light of DSM-5 and the “golden hours” concept. CNS Spectr. 2016 Aug;21(4):279-82. doi: 10.1017/S109285291600016X. Epub 2016 Jul 13. PMID: 27405848.
- Gil S, Caspi Y, Ben-Ari IZ, Koren D, Klein E. Does memory of a traumatic event increase the risk for posttraumatic stress disorder in patients with traumatic brain injury? A prospective study. Am J Psychiatry. 2005 May;162(5):963-9.
- Ginzburg K, Solomon Z, Bleich A.Repressive coping style, acute stress disorder, and posttraumatic stress disorder after myocardial infarction. Psychosom Med. 2002 Sep-Oct;64(5):748-57.
- Resick PA, Miller MW. Posttraumatic stress disorder: anxiety or traumatic stress disorder? J Trauma Stress. 2009 Oct;22(5):384-90. doi: 10.1002/jts.20437. Epub 2009 Sep 22. PMID: 19774665.