Børn, der er langsomme til at tale, kan være ramt af Einstein syndromet

Einstein syndrom forekommer hos de børn, der er mere end to år, når de begynder at tale. Faktisk bliver de ofte fejldiagnosticeret som autister. Med tiden udviser de dog normalt høj intelligens og har ingen problemer med at kommunikere.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Mange forældre er bekymrede, hvis deres barn fylder to år og kun kan sige nogle få ord tydeligt. Einstein syndromet definerer disse børn, som udvikler deres tale- og sprogfærdigheder senere end resten. Faktisk er det interessant at vide, at børn, der taler senere, udgør næsten 15 procent af befolkningen.

Desuden faldt faderen til relativitetsteorien selv ind under denne kategori. Albert Einstein var nemlig et barn, der ikke sagde konkrete og meningsfulde sætninger, før han var fem år gammel. Forståeligt nok var hans familie bekymret. Faktisk antog de i lang tid, at den lille Albert måske var intellektuelt retarderet.

Videnskabens verden ville imidlertid ikke være den samme uden denne mand, der var så lang tid om at kunne kommunikere effektivt med sine omgivelser. Desuden var han ikke den eneste. For der er mange mennesker, der i løbet af de første år af deres liv udviser en langsom udvikling i kommunikationsprocessen.

I visse tilfælde gemmer der sig faktisk høje intellektuelle færdigheder bag denne langsomme udvikling. Lad os se nærmere på det.

Einstein syndromet

Der er få ting, som forældre er så besatte af, som at deres børn ikke opfylder alle de udviklingsmæssige milepæle, der forventes for deres alder. De vil have dem til at opfylde disse percentiler og vækstmarkører for at vide, at alt går godt. Men det sker ikke altid. Ikke desto mindre betyder det ikke, at der er noget galt.

Afdelingen for kommunikationsforstyrrelser ved University of Wisconsin-Madison gennemførte forskning, der hævdede, at børn, der begynder at tale sent, påtager sig alderssvarende sprogfærdigheder. Med andre ord tilpasser forsinkelsen sig selv.

Det er dog vigtigt, at der tales med specialister, hvis der er en forsinkelse i udviklingen af visse kompetencer. Hvis der opstår et problem, er det nemlig vigtigt, at man tidligt bliver opmærksom på det for at mindske konsekvenserne.

Det er et interessant faktum, at “langsom” eller “sen” udvikling er særlig almindelig i tale- og sprogprocesserne. Derfor blev Einstein syndromet opfundet.

Intelligente børn, der taler sent

Einstein syndromet optræder ikke i nogen diagnostisk manual. Faktisk er det blot en etiket til at beskrive et fænomen, der forekommer hyppigt. Der er nemlig mange børn, som er længe om at tale, men som med tiden udviser høje intellektuelle færdigheder.

Udtrykket Einstein syndromet blev opfundet af den amerikanske økonom Evan Thomas Sowell. Han gjorde det populært takket være sin bog Late Talking Children fra 1997. Senere udgav han et andet værk sammen med dr. Stephen Camarata med titlen The Einstein Syndrome: Bright Children Who Speak Late.

Dr. Camarata, der er professor i høre- og talelære ved Vanderbilt University, fremhævede noget vigtigt i denne bog. Han udtalte, at mange børn fejlagtigt diagnosticeres med autismespektrumforstyrrelser (ASF), fordi de ikke taler ved toårsalderen.

Derfor bør hvert barn vurderes individuelt. Det skyldes, at der nogle gange kan være andre latente sprogforstyrrelser til stede. Disse skal identificeres så hurtigt som muligt. I andre tilfælde kan der blot være tale om en senere udvikling.

Der er en anden bemærkelsesværdig faktor. Mange børn med en høj intelligenskvotient (IQ) er sent på den med at udvikle kommunikative kompetencer.

Hvordan er børn med Einstein syndromet?

I bogen The Einstein Syndrome: Bright Children Who Speak Late finder vi de karakteristika, der kendetegner disse små børn. Men hvis et af dine børn skulle udvise denne forsinkelse i talen, bør du rådføre dig med en børnelæge. Du bør ikke selv stille en diagnose.

Lad os se på de karakteristika, som Evan Thomas Sowell og Dr. Stephen Camarata definerede i 2002:

• Den manglende evne til at udtrykke en korrekt sætning selv efter toårsalderen. Børnene har et meget lille ordforråd og udtaler de fleste af ordene forkert.
• Store musikalske interesser og færdigheder.
• Gode motoriske færdigheder, herunder finmotoriske færdigheder.
• En fantastisk god hukommelse.
• Beslutningsdygtighed.
• Specifikke interesser. De længes faktisk efter at uddybe disse og dermed udvide deres viden.
• En vis langsommelighed i forhold til at gøre ting selv. F.eks. at gå på toilettet.
• Evnen til at fokusere intenst i lange perioder.

Afslutningsvis er det vigtigt at bemærke, at vi ikke har nogen omfattende dokumentation om Einstein syndromet ud over denne bog og visse artikler. Derfor er det en realitet, der kræver flere undersøgelser og analyser af eksperter.

I mellemtiden bør vi huske på noget ret grundlæggende. Det er det faktum, at hvert barn viser sin egen vækst- og modningsrytme. Derfor er det vigtigt at respektere denne proces og forstå hver enkelt lille persons særlige og unikke behov. Før vi lægger pres på dem, dømmer dem eller sætter etiketter på dem, skal vi altid først forsøge at forstå dem.