Marilyn vos Savant: Kvinden med den højest målte IQ

Ved du, hvem de mest intelligente mennesker i verden er? Stephen Hawking eller måske Paul Allen? Har du nogensinde hørt om Marilyn vos Savant? Det vil måske overraske dig at høre, at hun har den højeste IQ, som nogensinde er målt.
Marilyn vos Savant: Kvinden med den højest målte IQ

Sidste ændring: 17 december, 2020

Kender du Marilyn vos Savant? Hun er meget intelligent. Intelligens defineres på forskellige måder. Når det er sagt, lader der til at være en overordnet konsensus, at intelligens er evnen til at forstå, bearbejde, producere og bruge informationer til at løse problemer. 

Folk antager som regel, at Albert Einstein er den mest intelligente person, som nogensinde har været på jorden. Du vil måske blive overrasket over at høre, at dette ikke er tilfældet. Der er nogle få fantastiske hjerner, som overgår hans intelligens. I dag vil vi fokusere på bare én af dem, Marilyn vos Savant.

Marilyn vos Savant blev klassificeret som et af de mest intelligente mennesker i verden. Så tænker du nok, at hun er en berømt videnskabsmand. Der tager du fejl igen. Læs med og lær mere om denne fantastiske kvinde.

Hjerne i hånd

Hvem er Marilyn vos Savant?

Marilyn vos Savant blev født 11. august 1946 i St. Louis, Missouri. Hendes mor var italiensk, og hendes far tysk efterkommer af forskeren Ernst Mach. Mach gjorde vigtige opdagelser indenfor optik, akustik og termodynamik. Marilyns jævnaldrende afviste hende i skolen, og hendes lærere mente at hun, som kvinde, var spild af intelligens.

Efter gymnasiet besluttede hun at studere filosofi ved the University of Washington. To år inde i studiet, tvang hendes forældre hende imidlertid til at droppe ud af skolen for at arbejde i familiens møntvaskeri. Så snart hun blev økonomisk uafhængig, begyndte Savant sin karriere som forfatter.

Hendes andet ægteskab var med Dr. Robert Jarvik, en pioner med det kunstige hjerte “Jarvik-7”. Marilyn vos Savant tog sig af sin mands økonomi og arbejdede som hans assistent i forskning og forebyggelse af hjertekarsygdomme.

Hun arbejdede også ved the National Women´s History Museum, der vandt hende Women who Make History-prisen for sit arbejde i kampen mod stereotyper af kvinder.

Hendes intelligens sat på prøve

Da vos Savant var barn, tog hun adskillige IQ-tests. Som syv-årig scorede hun 127. Tre år senere scorede hun imidlertid et rungende 167. Hendes højeste score på Stanford-Binet intelligensskalaen var 228 point. Takket være denne score blev hun udnævnt til personen med den højeste IQ i verden i Guinness rekordbog i 1986.

Efter det begyndte medierne at interessere sig for hendes historie. Magasinet, Parade, var det første til at udgive en artikel med et Q&A afsnit. Denne artikels popularitet var inspirationen til “Ask Marilyn” brevkassen, hvor hun besvarede spørgsmål om matematik, logik, filosofi, politik og andre mere “almindelige” emner.

Arbejdet med brevkassen fik hende til at skrive tre bøger. Ask Marilyn: Answers to America’s Most Frequently Asked Questions (1992), More Marilyn: Some Like It Bright (1994) og Of Course I’m for Monogamy: I’m Also For Everlasting Peace and an End to Taxes (1996).

Marilyn løser Monty Hall problemet

I 1990 modtog Marilyn et brev fra Craig F. Whitaker med følgende påstand:

Lad os sige, at du er med i en konkurrence, og du får valget mellem tre døre. Bag én af dørene er der en bil, bag de andre to er der geder. Du vælger en dør, lad os sige #1, og værten, som ved, hvad der er bag døren, åbner en anden dør, lad os sige #3, hvor der er en ged. Han siger til dig, “vil du vælge dør #2?” Er det til din fordel at ændre dit valg af dør?

Marilyn svarede, “Ja, jeg vil ændre dør. Den første dør har 1/3 chance for at vinde, men den anden har 2/3 chance”.  Hun havde ingen anelse om, hvilken respons hun ville få på sit (korrekte) svar.

Efter hun publicerede sit svar, begyndte Parade at modtage tusindvis af breve fra personer, som var oprørte over hendes svar. Her er nogle af bemærkningerne:

“Du kvajede dig, og du kvajede dig stort! Eftersom du lader til at have svært ved at forstå det basale princip i dette, vil jeg forklare. Efter værten afslører en ged, har du nu en en-ud-af-to chance for at gætte rigtigt. Hvorvidt du ændrer dit valg eller ej, er oddsene de samme. Der er nok matematisk analfabetisme i dette land, og vi har ikke brug for, at verdens højeste IQ propaganderer for mere! Skam dig!”

-Scott Smith, Ph.D. University of Florida-

“Måske ser kvinder og mænd forskelligt på matematiske problemer.”

-Don Edwards, Sunriver, Oregon-

Løsningen

På trods af det voksende pres, nægtede vos Savant at ændre sit svar. Hun dedikerede fire kolonner til Monty Hall problemet for at forklare, hvordan hun have løst det. I anden kolonne kom hun med en metode til at afklare sandsynlighederne. Det indebar at udlægge de mulige resultater af spillet på følgende måde:

Dør 1Dør 2Dør 3
spil 1bilgedgedskift og tab
spil 2gedbilgedskift og vind
spil 3gedgedbilskift og vind
spil 4bilgedgedbliv og vind
spil 5gedbilgedbliv og tab
spil 6gedgedbilbliv og tab

I den tredje kolonne forklarede hun diagrammet og sandsynlighederne. I den fjerde afslørede hun, at mange af hendes læsere havde lavet Monty Hall problemet og nu støttede hendes løsning. Selv den store matematiker, Paul Erdos, måtte bede om hendes tilgivelse, efter at han havde løst problemet forkert.

Marilyn vos Savant

Marilyn vos Savant og hendes ydmyghed

En af de ting, som generede læserne så meget, var ikke, at løsningen var et “angreb” på sund fornuft, men at det var en kvinde, som havde løst problemet offentligt. Mange matematikere og universiteter havde arbejdet med problemet og var kommet til den forkerte løsning.

Endnu engang måtte hun håndtere diskrimination, alene fordi hun var kvinde. Der var (og er desværre stadig) masser af mennesker, som mener, at intelligens kun er inden for det mandlige domæne.

På trods af det faktum, at hun er en af de mest intelligente hjerner i verden, er vos Savant ydmyg. Hun ved, at hun hverken er en stor matematiker eller har fotografisk hukommelse.

Hendes styrker, siger hun, er objektive analyser, beslutningstagen og problemløsning. Hun mener også, at intelligente mennesker ofte ikke er gode til disse ting. De har som regel meget træning indenfor et specifikt felt.

“Det er masser af intelligens i verden, men modet til at gøre ting anderledes er en mangelvare.”

-Marilyn vos Savant-


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.