Det binære bias: En forenklet måde at behandle information på

En måde at opnå mental velvære på - og endda intelligens - er at deaktivere vores indgroede tilgang, der behandler virkeligheden på en dikotomisk måde: Sort eller hvid, god eller ond, venner eller fjender osv.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 27 december, 2022

En af hjernens vigtigste opgaver er at behandle alle de oplysninger, den modtager. Den gør det dog ikke altid på den bedste måde. Vi kan lide at foretage hurtige vurderinger, anvende etiketter og klassificere alting på en kaotisk og overfladisk måde. Faktisk lader vi os, næsten uden at være klar over det, dominere af tankeforvrængninger. En af de mest almindelige er den binære bias.

Denne gennemgribende psykologiske effekt definerer vores tendens til at dikotomisere ethvert sæt af data, vi udsættes for. Vi indsnævrer hele spektret af muligheder til kun to kategorier. Dette fænomen sker dagligt på de sociale medier. Den overvældende mængde information, som vi alle modtager på vores enheder, har mere end nogensinde før gjort os til dovne tænkere.

Som den dårlige vittighed lyder, er der to typer mennesker i denne verden, nemlig dem, der tror, at der er to typer mennesker, og dem, der ikke tror det. Inden for kognitiv psykologi er denne idé meget udbredt. Vi antager, at der også er to typer individer i samfundet: Dem, der tænker, ræsonnerer og beslutter på en dikotomisk måde, og dem, der forstår, at verden har flere muligheder og fortolkninger.

Kun folk, der tænker kritisk, forstår, at al analyse kræver accept af kompleksitet.

Det binære bias

Vi opfatter alle os selv som flydende, reflekterende og kreative tænkere. Virkeligheden er imidlertid en helt anden. Vi behandler information hurtigt og når visse konklusioner med lysets hastighed. At vi gør det på denne måde, er ikke frivilligt. Faktisk reagerer det på en virkelig primitiv mekanisme.

Vores forfædre var nødt til at reagere hurtigt på omgivelsernes behov for at overleve. De var tvunget til at vurdere, hvad der skete omkring dem, med det samme for at beslutte sig for en reaktion. Denne mekanisme er stadig til stede i os i dag. Det er den, der ofte får os til at se verden i overdrevent forenklede og næsten altid negative vendinger.

Det binære bias går imidlertid videre end det simple behov for at spare tid, når vi skal træffe beslutninger. Det er en kognitiv tendens, der får os til at opdele oplysninger i sæt af to muligheder. Et eksempel på dette er at tro, at mennesker kun kan være gode eller dårlige, at man i livet lykkes eller fejler, eller at det, vi læser på internettet, enten er helt sandt eller helt falsk.

Når vi træffer beslutninger, ser vi næsten altid kun to muligheder

“Hvad skal jeg gøre med mit liv? Skal jeg rejse væk eller blive her? Skifte job eller fortsætte med det samme? Møde nye mennesker eller tilbringe mere tid med mine gamle venner?”. Når vi forsøger at træffe beslutninger, ender vi næsten altid med at formulere to muligheder: den ene op imod den anden.

Det binære bias inddeler den brede vifte af muligheder, som enhver udfordring eller ethvert problem har, i to muligheder. Vi har en medfødt tendens til at indføre to forskellige kategorier, selv om næsten enhver virkelighed eller omstændighed i virkeligheden ligger inden for et kontinuum, hvor der er flere og varierede alternativer.

Intet er helt sort eller hvidt, tingene er ikke altid gode eller dårlige, og folk er ikke altid enten for eller imod os. Som mennesker bevæger vi os meget af tiden i livets gråzoner, hvor intet er helt entydigt. Brugen af en etiket og dens omvendte udtryk forenkler verden og gør os til sparsomme tænkere, der ender med at begrænse deres store kognitive ressourcer.

Binære bias og sociale medier

Som nævnt bliver binære fordomme mere og mere fremherskende i det digitale univers. I dette scenarie, hvor der kommer nye oplysninger næsten hvert sekund, har vores hjerner næsten ingen tid til at anvende et kritisk og analytisk perspektiv. Vi betegner alting som “godt” eller “dårligt”, “sandt” eller “falsk”, “interessant” eller “kedeligt” eller “passende” eller “stødende”.

Forskning foretaget af Yale University (USA) hævder, at når vi udsættes for oplysninger om sundhed, økonomi eller offentlige politiske beslutninger, reagerer vi følelsesmæssigt og ikke rationelt. Vi begrænser os til at lade os rive med af følelsesmæssig valens (jeg kan lide det/jeg kan ikke lide det) uden at afveje beviserne og analysere oplysningerne i detaljer.

Vores samfund er i stigende grad beboet af passive og polariserede tænkere. Vi tolererer ikke usikkerhed og heller ikke virkelighedens vifte af gråtoner. Når vi står over for hver ny oplysning, reagerer vi på impulser. Vi har ikke længere tid til at analysere tingene, og vores kritiske sind er næsten i fare for at uddø.

Det binære bias afvæbnes ved at gøre brug af et åbent, nysgerrigt og fleksibelt sind.

Hvordan man holder op med at anvende en binær eller dikotomisk mental tilgang

Den bedste “behandling” for det binære bias er kritisk og fleksibel tænkning. Som Aaron Beck hævdede, anvender den, der argumenterer ud fra alt eller intet og godt eller skidt, en barnlig og umoden tilgang. At tænke i absolutte termer fører til eksistentiel utilpashed og irritabilitet, og det begrænser vores læringsmuligheder fuldstændigt.

Den eneste måde at bekæmpe dette perspektiv på er ved at tolerere tvetydighed, usikkerhed og modsigelser. Vores virkelighed er trods alt enormt kompleks og endda selvmodsigende. Kun ved at være i stand til at antage hele kalejdoskopet af muligheder kan vi opnå velvære og intellektuel berigelse.

Så prøv at være kritisk, nysgerrig og åben. Sørg for at øve dig i den form for mental gymnastik, der forhindrer dig i kun at have to muligheder, når du står over for vigtige oplysninger eller udfordringer.