Behovet for at virksomheder fremmer mental sundhed på arbejdspladsen

Psykisk sygdom er et stigende verdensomspændende problem. Virksomheder bør tilbyde støtte til at fremme mental sundhed på arbejdspladsen.
Behovet for at virksomheder fremmer mental sundhed på arbejdspladsen
Valeria Sabater

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 06 januar, 2023

Det er på tide, at virksomhederne tager fat på emnet om mental sundhed på arbejdspladsen. Det bør være et mål i enhver organisation at opdage og tage fat på medarbejdernes psykologiske ubehag. F.eks. er de psykosociale risici, der følger af, at en arbejdstager oplever stress, angst eller depression i forbindelse med mobning, forbundet med store omkostninger, både i menneskelig og økonomisk henseende.

Det kan bl.a. medføre utilfredshed, sygefravær, øget risiko for ulykker og lav produktivitet.

Det ser dog ud til, at vi stadig lader det psykologiske aspekt i forbindelse med arbejde stå i baggrunden. Produktion betyder mere end menneskelige behov, ligesom det er vigtigere at nå målene og værdsætte de teknologiske aspekter. Dette fører til den opfattelse, at arbejdslivet ofte ikke altid er foreneligt med et godt mentalt helbred.

Heldigvis er mange af disse realiteter nu ved at ændre sig. I dag findes der arbejdsinspektører til at vurdere psykologiske faktorer, da man har forstået, at psykosociale risici også er arbejdsrelaterede risici.

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur har fastsat, at virksomhederne fremover skal tage højde for dette aspekt. Ellers vil de blive pålagt høje bøder.

Dette er en revolutionerende ændring, som kan betyde et stort fremskridt i vores sociale struktur.

En stresset kvinde på arbejde repræsenterer behovet for at fremme mental sundhed på arbejdspladsen

Opsporing af psykisk ubehag hos ansatte: Et forsømt mål

Mange vil se skeptisk på ovenstående nyhed. Når alt kommer til alt, kan det for nogle være umuligt eller blot en ønskedrøm, at arbejdsmiljøteknikere nu er forpligtet til at tage sig af, forebygge og opdage problemer som stress og angst.

Hidtil har man forstået arbejdsmiljørisici som faktorer i forbindelse med elektriske farer, brande, eksplosioner, forurening, fald, ekstreme temperaturer osv. Man har imidlertid glemt (eller bevidst overset), at bestemmelserne om arbejdsrisici også bør omfatte psykologiske variabler. Det er nemlig ikke nok at sikre, at en afdeling har et tilstrækkeligt antal brandslukkere, der er blevet testet for nylig.

Et arbejdsmiljø påvirker også medarbejderens psykiske sundhed.

Psykosociale faktorer har længe været stigmatiseret

For at opdage medarbejdernes psykiske ubehag skal man analysere de psykosociale faktorer i organisationen. Det er med andre ord vigtigt at være opmærksom på alle de forhold på en persons arbejdsplads, der kan påvirke vedkommendes psykiske velbefindende. Som regel skal der tages hensyn til følgende områder.

  • Stress.
  • Mental belastning og træthed.
  • Utilfredshed med jobbet på grund af skemaer, organisation, lønninger osv.
  • Demotivation i forbindelse med arbejdstagerens følelse af utilfredshed.
  • Modstridende krav og manglende klarhed i deres ansvar og opgaver.
  • Dårlig organisering. Dette skaber utryghed hos arbejdstageren.
  • Mellemmenneskelige problemer. F.eks. mobning, skænderier, diskrimination, konflikter osv.

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur hævder, at mere end halvdelen af europæerne anser stress for at være det største problem i ethvert arbejdsmiljø. På lang sigt udmønter dette sig i fysiske og psykiske sygdomme. Psykisk sundhed er imidlertid fortsat et stigma.

Ifølge en undersøgelse foretaget på University of Albany (USA) af Dr. Michael T. Ford føler mange arbejdstagere i disse situationer en vis følelse af uretfærdighed og opgivelse.

Ligesom mange andre spørgsmål i forbindelse med psykisk sygdom tages der ikke hensyn til stress og angst. Faktisk er de stigmatiseret, og organisationer anser ikke psykisk sundhed for at være et problem. Hvis en medarbejder lider af psykisk ubehag, er problemet deres eget, det er aldrig virksomhedens egen “årsag-virkning”.

Der er behov for handling for at løse problemerne med mental sundhed på arbejdspladsen

Det europæiske initiativ, der skal tvinge virksomhederne til at opdage medarbejdernes psykiske ubehag, er en god nyhed. Men der er noget indlysende, der skal tilføjes. Det er nytteløst at anvende test på arbejdstagere for at vurdere psykosociale aspekter, hvis der ikke sker ændringer efterfølgende.

Hvis det derfor konstateres, at 70 % af en arbejdsstyrke udviser et højt stressniveau, er det ikke nok bare at vide det. Der skal træffes foranstaltninger. For et miljø med en høj belastning af psykisk udmattelse udmønter sig i en lav præstation. Det fører også til noget langt vigtigere: Mulige ulykker, kardiovaskulære eller muskuloskeletale problemer og endnu flere psykiske problemer.

Stress er substratet for alle psykosociale problemer. Den opstår, når de krav, der stilles til os, er større end vores evne til at klare dem. Når det er sagt, er det det evige ledemotiv i mange organisationer. Det er nemlig ikke alle virksomheder, der er villige til at tilpasse deres arbejdsvilkår til deres medarbejderes ressourcer og vilkår.

Kolleger griner sammen

Sådan forebygger du psykosociale problemer i forbindelse med mental sundhed på arbejdspladsen

Arbejdsstress er ikke meget mere end et stigma. Hvis man lider af det, har man en tendens til at betragte det som den enkeltes problem, fordi vedkommende ikke ved, hvordan han/hun skal tilpasse sig arbejdsvilkårene.

Det er afgørende at huske på en detalje: Det er ikke blot en moralsk forpligtelse, at en virksomhed er opmærksom på arbejdsstress, det er et juridisk krav, som arbejdsgiveren skal overholde. I Europa er det reguleret af direktiv 89/391/EØF.

Når det drejer sig om at forebygge psykosociale problemer, er det derfor ikke nok blot at opdage medarbejdernes psykiske ubehag. Der skal etableres mekanismer, så problemet ikke når ekstreme proportioner. Arbejdsgiverne er forpligtet til at garantere korrekte arbejdsforhold, hvor der tages hensyn til arbejdstagernes mentale sundhed.

Arbejdstagerne skal imidlertid også lære teknikker og strategier til at formidle deres psykiske velbefindende på arbejdspladsen. Det er også af afgørende betydning at møde udfordringer på en fleksibel måde, at have gode færdigheder inden for følelsesmæssig intelligens og at håndtere hverdagens stress. Faktisk er det en udfordring, som alle skal tage ansvar for, både chefer og medarbejdere.

Det kan interessere dig ...
Warrs vitaminmodel for sundhed på arbejdspladsen
Udforsk Sindet
Læs den på Udforsk Sindet
Warrs vitaminmodel for sundhed på arbejdspladsen

Warrs vitaminmodel forklarer, hvordan erhvervsmæssige egenskaber gavner eller skader os afhængigt af deres dosis.



  • Robbins, J. M., Ford, M. T., & Tetrick, L. E. (2012). Perceived unfairness and employee health: A meta-analytic integration. Journal of Applied Psychology, 97(2), 235-272. http://dx.doi.org/10.1037/a0025408

Indholdet på Udforsk Sindet er udelukkende til information og læring. Det erstatter ikke diagnosen, rådgivningen eller behandlingen fra en fagperson. I tilfælde af tvivl er det bedst at tale med en betroet specialist.