AVATAR-terapi til behandling af anoreksi
AVATAR-terapi er et tydeligt eksempel på teknologiske fremskridt inden for psykoterapi. Samfundet har en tendens til at ændre sig i takt med den videnskabelige udvikling, hvilket resulterer i nye behandlingsformer. En af de store succeser i det 21. århundrede har været anvendelsen af virtual reality inden for psykoterapi generelt og mere specifikt inden for anoreksi.
I denne artikel vil vi undersøge den første (og eneste) forskning, der er blevet offentliggjort om AVATAR-terapi.
Denne terapi blev oprindeligt udviklet til behandling af auditive hallucinationer i forbindelse med psykoser. Den er imidlertid blevet tilpasset til behandling af anoreksi med ét mål: Eksternalisering. Mere specifikt handler det om at hjælpe patienten med at adskille sin identitet (selv) fra det faktum at lide af anoreksi.
Vi vil forklare det med et konkret tilfælde. Andrea lider af anoreksi. Hun kalder sig selv for anorektisk. I virkeligheden er anoreksi for hende blot en del af hendes identitet. Et af målene i AVATAR-behandlingen er eksternalisering. Med andre ord at få Andrea til at se, at hun er meget mere end bare anoreksi.
“Eksternalisering er adskillelsen af en persons identitet fra det problem, som vedkommende oplever.”
-Alistair Thompson-
En tilgang til begrebet anoreksi
I den ellevte udgave af Verdenssundhedsorganisationens udgivelse, International Classification of Diseases (ICD-11), er anoreksi defineret som en klinisk lidelse karakteriseret ved lav vægt (BMI lavere end 18,5) ud over adfærd med det formål at undgå vægtøgning. Disse kan være:
- Begrænsning af indtag. F.eks. langvarig faste eller udrensning (selvinduceret opkastning, afføringsmidler osv.)
- Forøgelse af energiforbruget. F.eks. gennem anstrengende motion.
Hertil tilføjes en devaluering af den lidendes opfattelse af sit kropsbillede. Denne devaluering er så intens, at den udgør et af de mest centrale træk ved anoreksi. Faktisk er både vægtunderskuddet og devalueringen af kroppen to klart definerede aspekter af lidelsen.
Den overdrevne bekymring over egen form og vægt er en proces, som ender med at manifestere sig i den dialog, som patienten har med sig selv. Alistair Thompson kalder det ” spiseforstyrrelsens stemme”. Det er en negativ følelsesmæssig dialog, der er påtrængende for den syge.
“Det er almindeligt, at patienterne viser tristhed, irritabilitet, social isolation og nedsat libido.”
-Amparo Belloch-
AVATAR-terapi distancerer den syge fra anoreksiens stemme
Psykolog Alistair Thompson fra King’s College London (der hører under University of London) har for nylig offentliggjort en tilpasning af den oprindelige AVATAR-terapi til psykose ved anoreksi. Som sagt er formålet med denne terapi at sikre, at patienter med anoreksi er i stand til at adskille dem selv fra lidelsen.
AVATAR-terapien anvender en “visuel enhed”, der er fremstillet ved hjælp af virtual reality, og som påføres en kunstig stemme. Den kunstige stemme er terapeutens stemme. Den er dog tilpasset til, hvordan patienten opfatter stemmen i sit eget sind. Den er også så tæt på som muligt med hensyn til tone og rytme.
Den behandles af et avanceret virtual reality-softwaresystem, der resulterer i AVATAR: En digital repræsentation.
Anoreksiens stemme
AVATAR er uden tvivl en ekstraordinær tilpasning. Dens nylige implementering til behandling af anoreksi skyldes, at den tidligere med succes er blevet anvendt til behandling af de stemmer, der forekommer hos mennesker med psykoser. Derfor besluttede forskerne at prøve AVATAR for at gribe ind i det indre sprog, som patienter med anoreksi beskriver sig selv med.
“Spiseforstyrrelsens stemme er blevet forbundet med negative holdninger til at spise og kompenserende adfærd, såsom induceret opkast.“
-Alistair Thompson-
Anvendelse af AVATAR-terapi ved anoreksi
De patienter, der fulgte denne virtuelle modalitet, scorede den med et syv-tal (på en skala fra nul til ti). De var tydeligvis bemærkelsesværdigt tilfredse med resultaterne. Desuden var det kun nødvendigt med seks AVATAR-terapisessioner for at opnå resultater.
Det skal siges, at en af virkningerne af den indre stemme ved anoreksi (“Jeg er tyk”, “Min kropsform er en verden væk fra det, jeg ønsker”, “Jeg burde spise mindre” osv.) er angst. Dette symptom var et af dem, hvis reduktion var mere bemærkelsesværdig med AVATAR-terapi.
Hyppigheden, hvormed patienterne refererede til sig selv i negative termer og i forbindelse med anoreksi, faldt også. Hvad angår bivirkninger, viste resultaterne desuden, at der ikke var nogen negative oplevelser.
Afslutningsvis er den primære konklusion af denne undersøgelse, at AVATAR-terapi er en god behandling, når den anvendes til at gribe ind i den indre stemme i forbindelse med anoreksi. Dette skyldes dens effektivitet og sikkerhed.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
-
Thompson, A. (2022). AVATAR therapy adapted for anorexia nervosa: testing feasibility, safety and acceptability using a single case experimental design (Doctoral dissertation, King’s College London).
-
Llorens Hervas, M. (2021). Programa de intervención cognitivo-conductual junto con terapia avatar aplicada a las alucionaciones auditivas en personas con transtorno mental grave.
-
CIE-11. (2021). https://icd.who.int/es
-
Belloch, A. (2023). Manual De Psicopatologia. Vol. Ii (2.a ed.). MCGRAW HILL EDDUCATION.