Hvorfor er tilfældene af angst hos teenagere stigende?
Pandemien var en katalysator for mange mentale sundhedsproblemer hos børn og unge. Faktisk påvirkede karantæne og lockdown virkelig de yngre generationers mentale sårbarhed. Faktisk steg antallet af tilfælde af angst hos teenagere voldsomt. Det skete både i denne og andre dele af befolkningen.
Data om psykiske lidelser i ungdomsbefolkningen er foruroligende. Til de sædvanlige hormonelle forandringer og udfordringer, som overgangen til voksenlivet medfører, er der kommet en helt ny række faktorer til. Dette har ført til de værste konsekvenser, man kunne forestille sig. F.eks. en stigning i tilfælde af selvskade og selvmord.
Hvis man i dag spørger en teenager, hvad der kendetegner denne tid i hans/hendes liv, er det meget sandsynligt, at han/hun vil svare, at han/hun er fuldstændig meningsløs. For nogle få år siden ville de imidlertid have identificeret mere konkrete problemer. Men i dag føler de sig ofte forvirrede over, hvordan deres liv egentlig føles, og hvad det egentlig betyder at have mål.
Uden at kunne se deres venner hver dag og overbebyrdet med aktiviteter uden for skoletiden har de ikke tid til at udvikle den følelse af eksistens, der opstår i spontane og ikke så forudbestemte situationer.
Den slags situationer, hvor de kan være i kontakt med naturen eller være i stand til at gøre ingenting uden at have dårlig samvittighed. Det eneste redskab, de har tilbage til at “underholde” sig selv i dag, er en mobiltelefon eller en tablet. Samtidig føler de, at de voksne omkring dem konstant kritiserer dem.
Hvorfor er der sket en stigning i tilfældene af angst hos teenagere?
En undersøgelse, der blev foretaget af den øgede forekomst af psykiske problemer under pandemien, efterlod ikke stor tvivl om de unges psykiske lidelser. Faktisk optrådte børn og teenagere øverst på undersøgelsens liste over ofre for den mentale sundhed på grund af lockdown.
For at vurdere de mulige årsager til øget angst hos teenagere skal vi se på de ændringer, der er sket i vores miljø, den slags ændringer, der har gjort alle mere sårbare.
1. De har mistet meningen med livet
I en undersøgelse, der blev gennemført med teenagere om meningen med livet, nævnes den følelse af tomhed, de føler. Ved mange lejligheder finder de den overvældende. Tidligere var de bekymrede for at passe ind. I dag er de ekstremt skeptiske over for den reelle værdi, som deres mål kan have.
Undersøgelsen hævdede, at de unge mener, at deres familie og venner er deres vigtigste kilde til mening.
Men hvis dette er tilfældet, hvorfor bliver den tid, de kan tilbringe med dem, så stadig kortere?
2. Uden direkte interaktioner er teenagere ofte bange for at tage telefonen
Når de ikke har daglige interaktioner og oplevelser med venner og familie, har de for meget tid til at gruble over fortiden. Der er intet til at distrahere dem, og deres kroppe får ikke engang mulighed for at blive trætte. Desuden er der ingen ægte og autentisk daglig kontakt med andre, som de har brug for for at danne deres identitet.
For blot 15 år siden kunne en teenager tale i timevis i fastnettelefonen. De ville gå ud, få venner og møde folk fra andre kvarterer. De mødtes for at se en film i biografen, hvilket blev en unik fælles oplevelse.
I dag har de for travlt, eller det er i hvert fald sådan det føles. De er nemlig altid i gang med at lave noget online eller se noget. Men når det drejer sig om at gå på opdagelse bag skærmene og opdage noget nyt, er mange af dem i virkeligheden helt fortabt.
3. De føler, at de ikke har de samme generationsværdier
Et andet stort problem er den generationskløft, der findes mellem forældre og børn i dag. Det siges, at hvis der er kærlighed og forståelse, kommer familien altid igennem alt. Ikke desto mindre er dette også baseret på deling af værdier, af den slags, der ikke er diametralt modsatrettede.
I dag ser vi teenagere, der er helt afskåret fra deres forældres smag og præferencer. Faktisk føler de sig i stigende grad fjernt fra deres værdier og holdninger.
Tidligere blev denne type familiemedlemmer betegnet som sorte får. I dag ser det ud til, at der er en hel generation af sorte får. Mange unge mennesker, der træder ind i voksenverdenen, gør det f.eks. med en følelse af, at andre generationer ikke har taget nok vare på planeten. Eller de føler, at de ikke har kæmpet hårdt nok for at gøre en ende på uligheden. De føler faktisk, at deres arv er til skade for deres fremtid.
4. De sociale mediers indflydelse på angst hos teenagere
Der er stadig flere undersøgelser, der kæder den tid, der bruges på computeren, sammen med symptomer på depression og angst. En undersøgelse offentliggjort i The Canadian Journal of Psychiatry hævder, at overdreven skærmtid er en faktor, der intensiverer/reproducerer angstsymptomer i ungdomsårene.
Når teenagere reducerer deres brug af sociale medier og computerskærme samt den tid, de bruger på at se tv, forbedres deres symptomer på angst.
Internettet er en uudtømmelig kilde til information. Det er også et scenarie, hvor sandhed og kvalitet forveksles med løgn og skrald. Efterhånden som generationerne Y og Z træder ind i arbejdslivet eller den videregående uddannelse, begynder forskellene mellem dem, der er vokset op med internettet, og dem, der ikke er vokset op med internettet, at blive tydeligere.
Disse unges angst- og depressionssygdomme synes i det mindste delvist at skyldes deres øgede bevidsthed om verden omkring dem. De enten “keder sig”, når de skal se verden i øjnene, eller “væmmes” ved det, der sker i en anden del af planeten. De bliver bombarderet med så mange oplysninger, at det optager deres energi til at se deres hverdag i øjnene.
At se billeder hver dag af mennesker, der ser ud til at “leve drømmen”, giver dem også angst. Uanset om det er på de sociale medier, på arbejdet eller i skolen, føler de sig frustrerede, når de sammenligner sig selv med andre. Dette skaber angst og depression.
Teenagere har altid sammenlignet sig selv med deres nærmeste omgivelser, men de plejede også at interagere med dem. I dag sammenligner de sig selv med de bedste versioner af deres onlinevenner og med andre berømtheder, som de føler sig tæt på, men som i virkeligheden absolut intet har til fælles med dem.
5. De har høje forventninger til succes
Mellem standardiserede test og en præstationskultur oplever nutidens teenagere former for pres, som deres tidligere generationer stort set ikke kendte til. Faktisk er alle kilder til pres, hvad enten det drejer sig om deres studier, deres første job eller deres sociale image, blevet intensiveret.
Det tydeligste eksempel på dette er Japan. Det er det land med den højeste selvmordsrate (14,3 personer ud af 100.000 ifølge WHO). Faktisk begik 250 børn i folkeskoler og gymnasier selvmord i Japan mellem 2017 og 2018.
Denne kendsgerning kan forstås bedre, hvis vi ser på det akademiske pres, der rammer alle japanske børn. De stræber alle efter at komme ind på gode universiteter og dermed opnå respekt fra deres familier. For at opnå dette skal de naturligvis bestå ekstremt svære optagelsesprøver.
Løsningen ligger i det koordinerede arbejde hos flere sociale aktører
Teenagere tilbringer mere tid på deres værelser, taler mindre og skaber konflikter for at fremhæve deres eget ubehag. Desuden søger de ofte tilflugt på de sociale medier, undgår stressende situationer og indtager skadelige stoffer.
Løsningerne på disse problemer skal være nære og tilgængelige. For at en teenager med angst f.eks. kan indføre en anden rutine end sædvanligt, skal de nye planer være så tilgængelige og tiltalende som muligt.
De skal begynde at deltage i deres egen virkelighed og deltage i lokale aktiviteter som f.eks. frivilligt arbejde. Det betyder, at de vil kunne udvikle deres sociale færdigheder og selvsikkerhed på disse kritiske tidspunkter i deres udvikling.
Angst hos teenagere kan behandles i terapi, men forbedres kun med tilgængelige sociale ressourcer
Tilfælde af angst hos teenagere holder aldrig op med at vokse, men løsningen ligger ikke kun i at gå i terapi. Faktisk skal den teenager, der går i terapi, stadig finde sine grundlæggende værdier. De skal også være fast besluttet på at nå deres mål. Ansvaret ligger dog ikke kun hos dem selv.
Faktisk er deres mentale sundhed også deres forældres ansvar. De skal sikre, at deres børn har ret til fritid og til at tilbringe kvalitetstid med deres familier. Derfor bør regeringer og sundhedsmyndigheder indarbejde planer for primær, sekundær og tertiær forebyggelse i deres dagsordener for at sikre adgang til planer og behandlinger for mental sundhed.
Regeringerne bør også sikre, at der tilbydes unge mennesker arbejds- og studieprogrammer med det endelige mål at tilbyde dem værdifulde job. Desuden bør der gennemføres programmer, der giver dem adgang til boliger til overkommelige priser. Dette vil gøre dem i stand til at blive uafhængige af deres forældre.
Afslutningsvis skal vi tage et skridt fremad og forsvare de tjenester, der tager sig af alles mentale sundhed.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Khouja JN, Munafò MR, Tilling K, Wiles NJ, Joinson C, Etchells PJ, John A, Hayes FM, Gage SH, Cornish RP. Is screen time associated with anxiety or depression in young people? Results from a UK birth cohort. BMC Public Health. 2019 Jan 17;19(1):82. doi: 10.1186/s12889-018-6321-9. PMID: 30654771; PMCID: PMC6337855.
- PSICOSOC. Centro de Estudios Superiores Don Bosco. El sentido de vida en los jóvenes: redes
sociales, relaciones significativas y actividades de ocio. - Estilo AMA Bueno-Guerra N. COVID-19 e Impacto Psicológico. enciclopedia _ 2022; 2(1):400-408. https://doi.org/10.3390/enciclopedia2010024