Ansigt til ansigt - afstand i den verbale kommunikation

05 februar, 2020
Hver kultur danner sin egen afstand, når man vil tale sammen.
 

At gestikulere er en form for tavs kommunikation og kan bruges i stedet for ord. Psykologen i denne artikel, Marcelo R. Ceberio, diskuterer dette og dets forbindelse med andre typer af afstand i den verbale kommunikation ansigt til ansigt.

Selvom teknologien kan begræse vores dialog ansigt til ansigt, er det stadig vigtigt at etablere en god måde at kommunikere på. Det skyldes vores gestik og kropssprog, som er en god stille måde at kommunikere på. Faktisk siger det en masse mellem linjerne. Det komplementerer også det, som du siger med dine ord.

Nonverbal kommunikation er afgørende for at viderebringe sit budskab. Så hvad er den mest passende afstand, når man skal etablere effektiv kommunikation?

Ansigt til ansigt – et univers af gestikuleren

Universet af gestikuleren og bevægelser er en del af den nonverbale kommunikation. Det betyder, at gestik er basis for denne type af sprog. Den mest almindelige betegnelse, man bruger om det, er også kropssprog. Det er noget, som alle mennesker anvender, når de taler med et andet menneske i nærheden.

At gestikulere er en udtryksfuld bevægelse af fysisk indhold. Det er således bevægelser i vores muskler, der søger at komme ud. Og det kommer de, hvad enten du vil det frivilligt eller ej. For de er et produkt af vores ubevidsthed.

kvinde taler med en mand
 

Gestikuleren har generelt en kompleksitet, der udspringer af en nøjagtig afmåling. Synenergien af de næsten usynlige mikroskopiske bevægelser er så svære at være bevidst om, for de hører sammen i et fuldstændig og komplet univers af fagter og gestik.

Gestik ansigt til ansigt

Gestikken i de menneskelige interaktioner er symbolske bevægelser, der udtrykker og demonstrerer noget, man kan fortolke. Det betyder, at gestik kan aflæses.

Hver samtalepartner kan afkode den anden partners gestikuleren, sådan som de mener, man skal. De læser dem også med deres værdier, personlige mening, kendskab til den anden og af den kontekst, det hele finder sted i.

Men bevægelserne i deres ansigt, krop og lemmer; måden man bruger rummet på; og de handlinger, din krop foretager sig, udgør et verbalt sprog, et spontant element til at overføre budskabet. Det er en marginaliseret resurse, hvis man sammenligner det med det talte sprog, der kommer ud af munden.

Faktisk er der mange mennesker, der ikke bare lytter, men som også observerer deres samtalepartner, når de lytter. De har et behov for at se på dem, mens de taler. Men de er dog sjældent selv klar over dette.

Det er, fordi de gerne vil forstå budskabet i alle dens betydninger. Når folk kommunikerer, vil de normalt sige “jeg hører dig” i stedet for at sige “jeg ser dig”.

Afstand i den verbale kommunikation

Gestik, udtryk og tonen i talen sammen med hastighed, rytme og bevægelser mellem volumener – mere eller mindre fremtræden af kroppen – udvikler alt sammen en form for afstand i den verbale kommunikation. Sådan en afstand er en optimal distance for at kunne etablere kommunikation mellem to eller flere mennesker.

 

Hall (1966) skelner imellem, hvordan man bruger afstand i den verbale kommunikation. Også bevægelser i forhold til nærhed eller relation i distancen. Han deler det op i fire typer af afstand.

Typer af afstand i den verbale kommunikation

  • Intim afstand. Dette forudsætter en afstand af følelsesmæssig tæthed. Det er den afstand, som forelskede mennesker benytter sig af. Det kan også være den afstand, en far bruger til at klappe sin søn på hovedet. Man ser det også hos barn-mor forhold. Det er en tilgang, som giver samtalepartneren mulighed for at komme helt tæt på. Til en vis grænse kan man sige, at der sker et brud på den personlige intimsfære. Den afstand inviterer dem til at udtrykke sig emotionelt med kram eller kærtegn af den anden persons krop.
  • Personlig afstand. Det er en afstand med tæthed, men her overholder man samtalepartnerens personlige grænser. Dem bryder man ikke med, og begge er klar over, hvor de er. Det er således en afstand, man anvender, når man møder andre mennesker, taler med venner, familie eller kollegaer. Det er også en afstand, som to mennesker bruger, hvis de har samme mål eller interesse.
  • Social afstand. Der er ingen fysisk kontakt i denne type afstand. Blikket virker som den eneste type af forbindelse, der virker. Det er ikke et forhold mellem dem, men der er en beskyttende afstand og plads imellem dem, så man undgår eventuelle tilnærmelser fra den anden person. Dette er også den ideelle afstand, når man skal forhandle eller sælge noget. Normalt vil der være et bord, butiksvindue eller stole, der markerer en afstand i den verbale kommunikation. Det er derfor, man i de traditionelle psykiatriske konsultationer ser den klassiske terapeutiske distance i form af et skrivebord eller en hvid kittel.
 
  • Offentlig afstand. Det er den distance, man holder ved de formelle interaktioner. Der er ingen intimitet eller forbindelser af personlig karakter. Der er heller ingen personlige forhold overhovedet. Dette er den typiske afstand mellem en elev og en lærer.

Om denne afstand

I de sidste tre typer af dem, der er nævnt her ovenfor, er der en længde på den afstand, man holder imellem sig, på mellem 58 cm og 80 cm. Dette er mere eller mindre den bredde, som de fleste standarddøre har i visse huse.

Arkitekturen udtrykker således livsstil og menneskelig interaktion på en bestemt måde. Der er så meget i et design af et hus, som handler om familien. Det samme gælder for upersonlige designs i konstruktion af bygninger. Generelt vil man se, at de indre døre er smallere end de yderste døre.

Moderne døre indendørs og i gange er cirka 58 cm bredde, men fordøren er normalt 80 cm. På samme måde har man bygget huse gennem den første halvdel af det 20. århundrede med bredere indre døre end den nuværende franske yderdør.

På trods af at vi lever i en tid med upersonlige bekendtskaber, så finder der en indsnævring sted i de personlige, sociale og offentlige distancer. Men i de første årtier af det sidste århundrede var der pålagt en formel distance, også selvom man havde tættere forhold til og bedre kendskab til sine naboer, venner og familie.

For eksempel var fysisk kontakt ikke accepteret og folk forventede en formel behandling. Ligesom med dørene så var distancen mellem folk dengang meget større end i dag.

 

 Distance mellem relationer

Denne distance afhænger af den sociale-kulturelle kontekst. Hver kultur fastsætter sin type af afstand mellem dem, der taler sammen. Visse kontekster har en tættere social distance, der svarer til den intime distance i andre kulturer.

Det kunne let føre til misforståelser mellem folk, der tilhørte hver sin kultur. Dette galdt endnu mere, hvor fysisk kontakt var den eneste måde at udtrykke noget verbalt på.

tre personer taler sammen omkring et bord

Ansigt til ansigt – eksempel på relationel afstand og socialkulturel kontekst

Dette eksempel af Paul Watzlawick i 1976 viser sådanne forskelle. Det handler om en række forsøg, som udforskede et fænomen i lufthavnen i Rio de Janeiro. Lufthavnen havde en terrasse med et lavt hegn, og mange var faldet ned derfra gennem årene. Disse ulykker skete kun for fremmede, især europæere.

Denne terrasse var mødested for receptioner og afskedsceremonier. Det, forskerne fandt frem til, var, at når brasilianerne talte med europæerne, ville dem fra Europa begynde at trække sig lidt væk fra den anden.

Dette var, fordi de forsøgte at finde frem til den passende afstand imellem dem. For en brasilianer er denne afstand ironisk nok meget kort, måske så kort at den ville svare til den intime afstand for europæerne.

 

Derfor begynde europæerne at gå baglæns for at komme ud på den passende afstand. Brasilianeren ville besvare dette ved selv at bevæge sig frem for at finde sin egen sociale distance. Konsekvensen af dette var så, at europæerne var dem, der faldt ned fra terrassen over hegnet i lufthavnen.

Udover distance mellem de interagerende fastlagt af deres kultur, så er der også en personlig distance. Hver person vil opstille dem, mens de foretager en kommunikation med andre. Det kan for eksempel være de 58 cm, der gør det muligt for dem at se den andens ansigt. Derved kan de også se resten af kroppen på vedkommende.

Konklusion om afstand i den verbale kommunikation

Det er meget svært at mestre sin gestik. Det er, fordi folk har en bevidsthed om, hvad de vil udtrykke med det verbale sprog, men det er umuligt at gøre med gestik.

Du skal således være opmærksom på din meta-kommunikation og foretrukne distance. Især hvis der er tvivl om den mening, som din gestik gerne vil vise de andre. Det vil hjælpe dig til at blive en bedre kommunikator.