Angstrelateret vandladning: Et ubekvemt symptom

Nervøsitet og angst kan gøre, at du får et større behov for at gå på toilettet. Faktisk er hyppig vandladning en effekt af de gange, hvor du føler dig særligt bekymret og stresset. Hvad kan du gøre?

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 30 september, 2022

Angstrelateret vandladning er ret almindeligt. Måske har du selv oplevet det på et tidspunkt? Faktisk kan noget så normalt som at stå over for en jobsamtale, at skulle tale offentligt eller endda en særlig date få dig til pludselig at føle den ubehagelige trang til at skulle på toilettet. Men hvorfor sker det? Hvordan kan dine følelser have en sådan indvirkning?

Den berømte neuropsykiater Kurt Goldstein påpegede, at frygt skærper sanserne, men at stor angst lammer dem. Når denne psykologiske mekanisme når virkelig høje niveauer, er dens virkninger faktisk lige så slående som begrænsende. Faktisk er man pludselig fuldstændig underlagt dens symptomer.

Det drejer sig om svimmelhed, mavesmerter, hurtig hjerterytme, rystelser, overdreven svedtendens og hyppig vandladning. Du kan dog opleve, at du oplever denne sidste virkning kontinuerligt. Det skyldes, at vedvarende nerver kan gøre dig evigt afhængig af badeværelset. Lad os kigge nærmere på det.

Angstrelateret vandladning: Definition, symptomer og årsager

Hyppig trang til at tisse kan skyldes flere årsager. For eksempel urininfektioner, nyresten eller diabetes blandt andre ting. Hvis du har oplevet dette problem i et stykke tid, er det første, du skal gøre, at få en medicinsk diagnose. Derefter kan du udelukke andre problemer eller lidelser, der kan være årsag til det.

Hvis du opdager, at din trang til at gå på toilettet ofte ikke skyldes et organisk problem, er det sandsynligt, at du lider af angstrelateret vandladning. Dette er en tilstand, hvor man oplever ubehag i blæren og et øget behov for at tisse.

Som regel er denne forekomst noget specifikt og begrænset til en stressende eller foruroligende situation. For eksempel en eksamen.

Situationen bliver dog lidt mere kompliceret, når den er langvarig. Eksperter på dette område antyder, at det naturlige behov for at tisse styres af mange faktorer og ikke kun af dem, der formidles af hjernen. De hævder faktisk, at følelser også spiller en uundværlig rolle.

Symptomerne

Angstrelateret vandladning kan opstå uden nogen særlig stimulus eller stressende situation. Faktisk er der tidspunkter, hvor man akkumulerer et højere niveau af angst over tid. Det kan være af personlige eller arbejdsmæssige årsager. Det er på det tidspunkt, at du begynder at mærke ubehaget.

Her er symptomerne:

• Øget pres på blæremusklerne.
• Hyppig vandladning. I gennemsnit otte eller flere gange i løbet af et døgn.
• En næsten konstant trang til at gå på toilettet. Med andre ord kan du tisse én gang og derefter føle trang til at gøre det igen inden for 15 minutter.
• Symptomerne kan forekomme både om dagen og om natten.
• Svie, kramper og endda mavesmerter.
• I nogle tilfælde kan tilstanden være til stede i uger eller måneder.
• En overaktiv blære kan blive udløst af angst.

Oprindelsen af angstrelateret vandladning

I normale situationer, hvor du ikke har andre helbredsproblemer, holder din blære trangen til at tisse tilbage i et stykke tid.

Når den så er ekstremt fuld, sender den et signal gennem din rygsøjle til din hjerne for at fortælle den, at den har nået sin grænse, og at det er på tide, at den bliver tømt. Under forhold med angst og stor følelsesmæssig intensitet kan tingene dog ændre sig.

• Stress og angst udløser høje niveauer af kortisol og adrenalin. Disse hormoner overaktiverer hele kroppen, herunder urinvejssystemet.
• Musklerne har en tendens til at spænde. Dette medfører, at der udøves et større pres på blæren, og du føler altid, at den er fuld.
• Universitetet i Toho (Japan) har gennemført forskning, der tyder på, at følelser også udøver kontrol over urinvejene. Det er nemlig kendt, at personer med angstlidelser eller depression har en tendens til oftere at lide af problemet med en overaktiv blære.
• Angst forbereder dig på at kæmpe eller flygte. Denne reaktion kræver til gengæld, at du befrier din krop for affaldsstoffer og væsker, så du kan handle hurtigere. Dette gør, at du oplever et større behov for at tømme både din blære og dine tarme.

Strategier til håndtering af problemet

Angstrelateret vandladning løses ikke ved at drikke mindre eller udelukkende at ty til stoffer. Faktisk har du brug for ændringer, psykologiske strategier og passende færdigheder til at styre dine tanker, følelser og adfærd. Lad os se på nogle strategier, der kan hjælpe.

Psykologiske strategier

Kognitiv omstrukturering kan være yderst nyttigt. Det består grundlæggende i at være mere opmærksom på alt det, der sker i dit sind. På den måde er du i stand til at opdage eventuelle dysfunktionelle tanker og holdninger. Det hjælper dig:

• Omdan dine irrationelle tanker til mere integrerede, rationelle og logiske idéer.
• Undgå at falde i fælden med negativisme, generaliseringer og forstørrelser.
• Vær i stand til at opdage dine negative følelser. Så kan du forstå dem, forstå deres budskab og reducere deres virkning.
• Lær problemløsningsmetoder. Disse kan forhindre, at det, der bekymrer dig, bliver større hver dag.
• Vær fleksibel. Hvil dit sind, og giv dig selv øjeblikke med afslapning og hvile.

Afspændings- og åndedrætsstrategier

Strategier som dyb vejrtrækning, mindfulness eller Jacobsons progressive muskelafspænding er egnede strategier til at reducere virkningen af stress og angst.

Knibeøvelser til at behandle angstrelateret vandladning

Sidst, men ikke mindst, er det værd at begynde at lave bækkenbundsøvelser. De er en måde at styrke hele bækkenområdet på. Dette er optimalt for urinorganernes korrekte funktion. Faktisk får disse øvelser organerne til at slappe af og forbedrer dit generelle helbred og din indre balance.

Afslutningsvis bør det siget, at som nævnt i begyndelsen er angstrelateret vandladning et almindeligt problem. Det er dog altid hensigtsmæssigt at rådføre sig med en læge for at finde ud af, hvilke retningslinjer der vil være de mest hensigtsmæssige for dig at følge.