Angstlidelser hos børn: Behandlinger

Psykologiske behandlinger har været meget effektive til behandling af angst hos børn og teenagere. Det mest relevante element på dette område er imidlertid forebyggelse.
Angstlidelser hos børn: Behandlinger
Alicia Escaño Hidalgo

Skrevet og kontrolleret af psykolog Alicia Escaño Hidalgo.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Angst er en del af alles normale udvikling. Den er normalt moderat intens og har en tendens til at aftage med tiden. Nogle gange bliver frygtreaktioner hos visse børn imidlertid uhensigtsmæssige. Dette kan føre til angstlidelser hos børn.

Forekomsten af angstlidelser hos børn er ikke ubetydelig. Faktisk er den omkring atten procent. De hyppigste lidelser er separationsangst (især hos børn under 12 år), specifikke fobier og generaliseret angst. Angstlidelser hos børn er mere almindelige hos piger og viser sig ofte sammen med depression.

Angst forårsager symptomer, der forstyrrer barnets funktion i dagligdagen. Det kan være i forbindelse med skole, familie eller det sociale liv. De mest almindelige fysiske symptomer er hjertebanken, hovedpine, maveproblemer, kvalme og søvnforstyrrelser.

Angstsymptomer ledsages ofte af bekymring for forskellige situationer. Disse forårsager undgåelses- og flugtadfærd. Sådanne adfærdsmønstre er vanskelige for forældrene at håndtere, fordi de skaber negative forstærkninger. Faktisk giver forældrene ofte efter for barnets undgåelsesadfærd, hvilket øger problemet.

Utilpas barn på trappe

Effektive behandlinger af angstlidelser hos børn

I øjeblikket findes der flere behandlinger af angstlidelser hos børn. Faktisk er den mest anbefalede behandling psykologisk terapi. Det skyldes, at den ikke har nogen bivirkninger og har vist sig at være effektiv.

Hvis psykoterapi ikke virker godt, eller hvis angsten er for invaliderende, kan lægerne dog tilbyde farmakoterapi. De foretrukne lægemidler er antidepressiva.

Det skyldes, at de har mindre effekt end anxiolytika på kognitive processer som f.eks. hukommelse og indlæring. Derudover kan de også ordinere benzodiazepiner. Disse er nyttige til at reducere angst og anvendes sammen med adfærdsforanstaltninger.

Kognitive adfærdsteknikker til behandling af angst hos børn

Når det gælder kognitiv adfærdsmæssig behandling, anbefaler eksperter flerkomponent-strategier. Her er de mest nyttige:

  • Afslapningstræning for børn. Dette er den foretrukne behandling af generaliseret angst og separationsangst. Den består af to faser. Den første fase viser, om barnet har færdighederne til at udføre øvelsen. De skal være i stand til at stå stille i fem sekunder, opretholde øjenkontakt i fem sekunder, bruge imitationsfærdigheder og følge enkle instruktioner. Når de har bevist, at de kan gøre dette, forklarer terapeuten dem, hvordan angst fungerer, og lærer dem afslapningsteknikker. Disse strategier kan omfatte massage, fantasiteknikker og afslapningsspil. F.eks. robot/kludedukke-teknikken, der består af, at barnet spænder et område af kroppen og derefter slapper helt af.
  • Selvinstruktion. Barnet lærer at erstatte kognitive komponenter, der forårsager angst, med coping-udsagn.

Programmer til behandling af angst i barndommen

  • Coping Cat-programmet af Kendall. Dette er et kognitivt adfærdsterapeutisk program, der består af to dele. I den første fase lærer barnet at genkende angstsymptomer og udvikle en copingplan. Dette kaldes FEAR-planen. Desuden lærer forældrene at forstærke copingadfærd og ikke at klage eller kritisere. I anden fase sætter børnene disse indlærte færdigheder i værk ved at blive udsat for frygtede situationer i fantasi og i virkeligheden.
  • Coping Koala-programmet af Barret et al. Dette program ligner det foregående. Det omfatter også en bog med titlen Family Anxiety Management.
  • FRIENDS-programmet af Barret. Dette er kognitiv adfærdsterapi for familiebaserede angstlidelser hos børn. Der findes to versioner. Den ene er for børn i alderen seks til 11 år. Den anden er for børn i alderen 12 til 16 år. Hvert bogstav i programmet står for en teknik. F’et i FRIENDS står f.eks. for følelser (empatitræning og selvregulering).
  • FORTIUS-programmet. Dette er en terapi, der er rettet mod børn i alderen otte til 12 år. Målet er at udvikle psykologisk styrke og forebygge følelsesmæssige vanskeligheder. Det er baseret på det olympiske motto “Citius, Altius, Fortius” (hurtigere, højere, stærkere). Børnene lærer at håndtere vanskelige situationer og kontrollere negative følelser, især angst. Dette program er blevet anvendt med succes i skole- og kliniske sammenhænge.
Barn, der holder sig for øjnene, symboliserer angstlidelser hos børn

Konklusion om angstlidelser hos børn

Psykologiske behandlinger har været meget effektive til behandling af angstlidelser hos børn og teenagere. Det mest relevante element på dette område er imidlertid forebyggelse. Det skyldes, at børn er under utrolig meget stress.

Familiens op- og nedture, utilgængelige forældre, skolearbejde og aktiviteter efter skoletid er blot nogle af de faktorer, der kan forårsage angst hos et barn.

Derfor er det vigtigt, at forældrene sænker eventuelle urealistiske forventninger. De bør kun stille enkle og realistiske krav.

Et fald i forældrenes forventninger og en fastsættelse af rimelige grænser giver barnet tryghed. Desuden bør forældrene tilbringe kvalitetstid med børnene. Det er vigtigt at lege med dem, passe på dem og lytte til dem.

Faktisk bør forældrene lægge deres mobiltelefoner, bekymringer om arbejdet og uoverensstemmelser med deres partnere til side, når deres børn er i nærheden.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • American Psychiatric Association (APA) (2014): Manual de Diagnóstico y Estadísitico de los Trastornos Mentales, DSM5. Editorial Médica Panamericana. Madrid.
  • Comeche, M y Vallejo, P, M (2016). Manual de Terapia de Conducta en la infancia. 3º edición. Editorial: Dykinson-Psicología

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.