Separationsangst – hvornår er det et problem?

· januar 28, 2019
Det er ikke almindeligt for separationsangst at forsætte hver dag eller i lange perioder. Hvis du er bekymret for, at dit barn ikke tilpasser sig til at være et sted uden dig, skal du kontakte en ekspert.

Separationsangst er en situation, vi generelt forbinder med børn, men mange voksne oplever det også. Det er defineret som at føle overdreven angst, når man adskilles fra ens hjem eller fra mennekser, som man har en stærk følelsesmæssig tilknytning til. Dette omfatter for eksempel forældre, bedsteforældre, søskende, børn, osv.

Symptomerne kan være fra milde til meget alvorlige og er meget ens, om end det er børn eller voksne. Hos voksne anses det som regel som et problem, som personen er vokset op med. Men det er ikke altid tilfældet. Det kan nemlig opstå på hvilket som helst tidspunkt i løbet af ens liv.

Det manifesterer sig som frygt for at adskille sig fra ens partner, børn, arbejdsplads eller noget, der har en masse sentimental værdi. Det kan være meget trættende for den person, der lider af det, men også for “genstande”. Ofte afspejler eller styrker det en afhængighed, som allerede eksisterede, i en vis grad.

“Må du være fri til at tage en sti uden at føle behovet for at kende din destination eller angsten for at være sikker på, at du er på vej i en retning, jeg ville have ønsket dig at gå.”

-Margaret Mead

Begrebet om tid er ikke let og tager år at udvikle sig. For mange børn er enhver adskillelse vanskelig og provokerer lidelser og tårer. Plus, hvis det ikke forvaltes korrekt af forældrene, kan det få alvorlige konsekvenser, som for eksempel usikkerhed helt ind i teenageårene. Det kan endda overgå til andre faser af livet.

Separationsangst i barndommen

Som det er med alle angstlidelser i barndommen eller i voksenalderen er det meget vigtigt at søge behandling for separationsangst. Kun i sjældne tilfælde forsvinder det af sig selv.

Normalt har det endda tendens til at forøge sig, og kan forgrene sig ud i andre områder af livet og bidrage til udviklingen af andre former for angst. Disse omfatter agorafobi eller panikforstyrrelse.

Dreng med bamse har separationsangst

Den anbefalede behandling er som regel psykoterapi. Men når det kommer til børn, vil de oplysninger, du samler og nogle værktøjer, som vi for eksempel præsenterer dig for i denne artikel, kunne hjælpe dig med at forhindre denne situation. Vi hjælper dig med at se advarselstegnene, hvis separationsangst er i en begyndende fase.

“Trusler mod vores selvværd eller den ide, vi har af os selv, producerer som regel meget mere angst end trusler mod vores fysiske integritet.”

-Sigmund Freund

Det er en almindelig fase

Visse niveauer af angst over adskillelse er ganske normalt i visse faser af et barns udvikling. Mellem 8 og 14 måneder, begynder babyer, der tidligere ikke har en følelse af fare, at frygte fremmede eller nye steder. Denne “normale fase” er en naturlig tilpasningsmetode, som hjælper børn med at tilpasse og dominere deres omgivelser.

Normalt sænker denne separationsangst sig betydeligt eller forsvinder fuldstændigt omkring 2-års alderen. Børn i denne alder forstår, at deres forældre kan gå væk og at de altid vil komme tilbage igen senere. Samtidig forstår de, at de kan gå og komme tilbage. Med opdagelsen af denne sikkerhed finder de mod til at udforske verden.

Dette betyder ikke, at børn under særlige eller nye øjeblikke eller situationer ikke kan opleve en vis grad af angst. Denne angst er mere sandsynlig, når de adskilles fra deres forældre i lang tid, hvis de for eksempel skal til indlægges på hospitalet, skift af skole osv.

Separationsangst har tendens til at provokere mange følelser

I denne situation kan forældre opleve mange følelser. Der kan opstå en følelse af glæde på grund af den tilknytning, som barnet har skabt til dem. Det kan også generere følelser af skyld på grund af at skulle efterlade barnet med fremmede mennesker. Det er også normalt at føle sig udmattet eller overvældet af mængden af opmærksomhed og tid, barnet kræver.

“Ingen lidenskab berøver sindets magt over handlinger og fornuft så effektivt som frygt.”

-Edmund Burke

Det faktum, at dit barn ikke vil have dig til at gå, er et godt tegn på en sund tilknytning. Det er selvfølgelig sandt, så længe dette ønske ikke giver plads til angst. En sund tilknytning betyder, at der er tillid.

Dit barn har tillid til, at du vil komme tilbage, når du går din vej, og det er nok til at holde dem rolige, imens du er væk. En patologisk tilknytning forekommer, når barnet har brug for bekræftelse og sikkerhed hele tiden, og når barnet ikke har værktøjer til at konfrontere nye situationer. Således er disse situationer særlig vanskelige for dem.

Dette er et vanskeligt stadie. Angsten burde dog forsvinde, som tiden går og med meget tålmodighed og styrke.

På den anden side, hvis du løber ind i lokalet, hver gang dit barn begynder at græde eller du aflyser alle dine planer for barnet, er det sandsynligt, at de vil finde ud af at bruge disse færdigheder for at få dig til at blive hos dem. De bliver nemlig opmærksomme på, at de har magt til at undgå denne adskillelse, som de frygter så meget.

Pige holder voksen i hånden

Planlæg fremad og prøv jer frem – to vigtige koncepter

Hvis du planlægger at tage dit barn i dagpleje, så vil du sandsynligvis opleve denne separationsangst, vi henviser til. Børn er særligt følsomme mellem 8 måneder og 1 års alderen.

Hvis du ikke har andet valg, så kan du øve adskillelse langsomt, ved at tage barnet til nye steder eller efterlade ham med familie eller omsorgsperson i korte perioder. Gør dette gradvist mere og mere, indtil tiden kommer til at forlade dem i dagplejen. 

Gem disse “gentagelser” til tider, hvor dit barn ikke er træt, rastløs eller sulten. Planlæg at gøre det, efter at barnet har spist eller taget sin lur. Husk, at han kun er et barn, og det er meget bedre at introducere ændringer, når ens grundlæggende behov er tilfredsstillede.

Forbered jeg på opstarten i dagpleje ved at besøge den sammen før den første dag. Plus, hvis det er muligt, foretag tilpasningen gradvist. Så først vil barnet kun være alene i et par timer, og så kan du langsomt begynde at øge det tidsrum, hvor du er fraværende.

Sammenhæng, ro, og holde løfter – 3 grundlæggende retningslinjer

Hvis du tager dit barn til en bestemt dagpleje, er det, fordi du stoler på de pædagoger, der arbejder der. I denne forstand forsøger du at være konsekvent med denne beslutning. Lad dem hjælpe dig med at arbejde på adskillelsen ved at følge deres råd.

Husk, at de har stor erfaring med at håndtere denne type af problemer, og så vil de selvfølgelig det bedste for dig og dit barn.

“Der er intet mere karakteristisk for fremskridt fra dyr til menneske end reduktion af berettigede anledninger til at føle frygt.”

-William James

Forbliv rolig og prøv at overføre denne ro og tillid til dit barn. Forklar dem, hvornår du vil være tilbage ved hjælp af begreber, de kan forstå. For eksempel “efter frokost”, “efter middagsluren” osv.

Du kan starte et afskedsritual, hvor “farvel” vil være en varm, behagelig og kærlig begivenhed, et øjeblik, hvor du dedikerer din fulde opmærksomhed til barnet. Men når du går og ikke kommer tilbage til den tid, som du lovede. Det kunne kun gøre tingene værre. 

Forbliv rolig og prøv at overføre denne ro og tillid til dit barn. Forklar ham, at du kommer tilbage.

Mor og datter krammer

Vind dit barns tillid

Sørg for, at du er tilbage til det lovede tidspunkt. På denne måde, vil du opbygge den tillid, dit barn har til dig, og vil hjælpe dem med at kunne overskue situationen bedre. Kom til tiden, især under tilpasningsprocessen.

Selvom børn ikke har en meget klar fornemmelse af tid, vil de bemærke, hvordan de andre børn bliver hentet af deres forældre, og det kan gøre dem bekymret, fordi du ikke er kommet enndu.

“Bekymring fjerner ikke smerten i morgen, det eliminerer simpelthen dagens styrke.”

-Corrie Ten Boom

Når det kommer til tidspunktet, hvor i skal sige farvel, skynd dig ikke ud af døren, selvom du ser, at barnet er okay. Dette kunne få dem til at føle sig forladt. Forlad kun dit barn efter at have sagt ordentlig farvel.

Men forlæng heller ikke proceduren med at sige farvel. Denne metode styrker nemlig følelsen af, at dagplejen kan være et dårligt sted, eller at det, der sker, er grænseoverskridende.

Det er ikke almindeligt for separationsangst at forsætte hver dag eller i lange perioder. Hvis du er bekymret for, at dit barn ikke tilpasser sig til at være et sted uden dig, skal du kontakte en ekspert. Husk på, at du også kunne styrke denne situation uhensigtsmæssigt. Du kan også få hjælp hos en specialist.