Alt er hårdt, før det bliver nemt
Vi har alle haft de øjeblikke i vores liv, hvor vi har lyst til at prøve noget nyt. Men ofte fortæller vi os selv: “det her er virkelig hårdt!” og så giver vi op. Vi går tilbage til vores gamle rutine. I stedet for at blive ved med at prøve, så kaster vi overraskende nemt håndklædet i ringen . Vi glemmer, at alt er hårdt, før det bliver nemt.
Det er fantastisk at prøve nye ting og få nye vaner. Det er godt at lære nye ting. Men selv om vi er bevidste omkring dette, så er det svært at bryde ud af rutinerne og forandre ting. Det er ikke nemt at forlade sin tryghedszone. Du har trods alt bygget din tryghedszone op over mange år!
Men hvis du kigger tilbage, vil du indse, at intet er nemt til at begynde med. Alt, absolut alt, tager indsats. Der er altid en del hårde stunder i begyndelsen. Det er altid hårdt, før det bliver nemt.
Læringsprocessen
Hvis du ser tilbage på de tidligere år af dit liv, indser du, at du har lært at gå, at snakke, addere og subtrahere, at skrive… Kan du forestille dig selv blive nødt til at kaste håndklædet i ringen dengang? Det var virkelig svært for dig at gøre alle de ting. Du faldt ned, du begik fejl, du havde svært ved at tilegne dig informationen. Ikke desto mindre virker alle disse ting meget nemme nu.
“Hårdt. Det ord vi sommetider holder fast ved, så vi ikke behøver at prøve og finde ud af, hvad er muligt.”
-Anonym-
De fleste udfordringer kan virke hårde til at begynde med, fordi du bliver nødt til at gå igennem en læringsproces. Denne proces kræver viljestyrke, motivation, lyst og mål. Tænk over dengang du fik dit kørekort. Var det ikke svært til at begynde med at skulle gøre så mange ting på én gang? Men til trods for det, kan du nu køre næsten uden at tænke over det. Det er næsten en automatisk handling.
Når vi lærer at gå, falder vi hele tiden, men vi bliver ved med at prøve. Men når vi oplever nederlag i et projekt i vores voksenliv, så giver vi helt op. Hvorfor er det sådan? Som du bliver ældre, virker det som om, at du bliver mere immun overfor læringsprocessen. Du leder altid efter den nemme løsning. Folk har tendens til at bevæge sig mod det, som ikke kræver en masse arbejde eller en radikal livsændring. Selv om du ved, at ændringen vil være fordelagtig for dig.
Det er nemt at glemme, at det er ganske normalt, at alt er hårdt, før det bliver nemt. Du kender trods alt ikke til det, og du mangler viden og erfaring. Ikke desto mindre bliver negativitet hurtigt træls. Du bliver træt af at fortælle dig selv: “jeg kan ikke… det er alt for meget for mig… det her er virkeligt hårdt… jeg kommer ikke igennem det…”
Hvis du er i stand til at lære at snakke, skrive og køre, så hvorfor skulle du ikke kunne andre ting? Hvad er forskellen?
Alt er hårdt, hvis du fortæller dig selv “jeg kan ikke”
Forskellen ligger i de undskyldninger, du finder på for at undgå at ændre noget i dit liv, og komme væk fra autopiloten. Når du lever på autopiloten, går du igennem dagen uden at nyde den, uden noget nyt. Du føler dig tryg, fordi det er det samme, du altid laver, ingen ekstra indsats kræves.
Men sommetider føler du dig forpligtet til at henstille dig en læringsproces. Om det er at få et kørekort eller taget et kursus på arbejdet, er du i stand til at holde ud og opnå dit mål, selvom det er hårdt. Hvorfor? Fordi du overvinder det sværeste punkt, og begynder at føle dig mere tryg og selvsikker med din udfordring.
Hvis du opgiver læringsprocessen, så vil de svære ting aldrig blive nemme.
Alt er hårdt, hvis du fortæller dig selv, “jeg kan ikke”. Dette er at sabotere sig selv. Det er en undskyldning for at undgå at opnå noget, som vil være så gavnligt for dig. Det sker ofte, når du prøver at stoppe en dårlig vane så som rygning. Det sker også, når du gerne vil starte en ny vane, som vil ændre på din rutine. Så som at meditere hver dag.
Det er hårdt arbejde at forme nye vaner
Du fortæller dig selv, at du ikke kan, når det ikke er helt sandt. Det du burde sige er “det er ikke, at jeg ikke kan, det er, at jeg ikke har lyst til det.” Du føler dig tryg i din tryghedszone (deraf navnet). Du har ikke meget at bekymre dig over, og du skal ikke foretage dig den store indsats. At begynde at meditere, at gå i fitnesscenter hver dag, prøve at stoppe med at ryge, at melde sig til et skrivekursus. Alt er hårdt. Alle disse ting skal man arbejde på, og er en forandring i dit daglige skema.
Hvis du tænker over det, så er mange ufuldendte udfordringer relaterede til din personlige vækst og sundhed. Det er som om du ikke synes, du er vigtig nok. Du sætter dig selv på anden pladsen, og finder på undskyldninger for at undgå at gøre ting, som vil være gode for dig. Det tager helt sikkert hårdt arbejde at forme nye vaner. Det er ikke nemt. Men fordelene, som de bringer med sig, er store. Alt, som er værd at gøre, tager arbejde. Alt er hårdt, før det bliver nemt.