Afvisningsfølsom dysfori: En ekstrem reaktion på afvisning

Ingen bryder sig om at føle sig afvist. Det er dog ikke alle mennesker, der er i stand til at finde en udvej, og de er derfor fanget i en fælde. Hvad kan man gøre i disse tilfælde?

Afvisningsfølsom dysfori (rejection sensitive dysphoria) er en ekstrem følelsesmæssig reaktion på den faktiske eller indbildte opfattelse af afvisning. Den person, der oplever det, føler sig overvældet, når han/hun bliver dømt, udelukket eller kritiseret.

Hvis du lider af denne lidelse, kan du derfor føle dig som en fiasko over for andres domme og tro, at hele verden er imod dig. Faktisk oplever du generelt en hvirvelvind af uforholdsmæssigt store følelser.

Desuden kan følelsen være så intens, at du forbliver forankret i begivenheden, og du er ude af stand til at fortsætte ordentligt med resten af din hverdag. Mental ruminering tager over , og du har ekstremt svært ved at slippe dine negative tanker.

Afvisningsfølelsom dysfori er ikke klassificeret i Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-5), men det er ikke mindre virkeligt af den grund. Det betragtes i øjeblikket som en lidelse, der er dannet af en række symptomer, som ofte er forbundet med andre tilstande, hvilket du vil se nedenstående.

Vi ved ikke rigtig, hvorfor nogle mennesker er så overvældet af afvisning. Generelt mener man, at der ikke er én bestemt årsag, men en række faktorer, der fremmer denne reaktion. Lad os se nærmere på nogle af dens træk.

Hvorfor er følelser af afvisning så almindelige?

Det er normalt at opleve ubehagelige følelser som f.eks. tristhed eller vrede, når man føler sig afvist. Det er en del af det at være menneske. Faktisk virker det til fordel for vores evne til at tilpasse os som art.

For tusindvis af år siden, da vi levede i nomadiske stammer og var afhængige af jagt og indsamling, var mennesker nødt til at være i grupper for at overleve. Hvis vi ikke gjorde det, blev vores chancer for at overleve mindre på grund af alle de farer, der truede os.

Derfor udviklede vi en række strategier for at blive i gruppen. Ud fra disse lærte vi, at vores adfærd skulle tilpasses stammen. Hvis ikke, risikerede vi at blive udstødt. Med andre ord blev vi langt mere ubeskyttede over for trusler fra omgivelserne.

I dag er tingene imidlertid meget anderledes, og vores overlevelse afhænger ikke af at tilhøre en stamme. Ikke desto mindre er vi fortsat sociale væsener. Derfor kan vi opleve følelsesmæssig smerte, når vi udøver et adfærdsmønster, som ikke er godkendt af andre.

Symptomer på afvisningsfølelsom dysfori

Hver person, der oplever afvisning, føler det på forskellige måder. Men nogle af de mest almindelige symptomer er:

• Anerkendelsessøgende adfærd.
• Høje krav til sig selv.
• Følelser af ekstrem skam.
• Lavt selvværd.
• Vrede.
• Irritabilitet.
• Aggressivitet.
• Angst.
• Frygt for at blive afvist
• Tristhed.
• Fortvivlelse.
• Behov for at kontrollere den frygtede situation.
• Undgåelse af social kontakt.
• Somatiske manifestationer som f.eks. fordøjelsesbesvær eller hovedpine.

Disse symptomer kan opleves samtidig med interaktionen eller senere, når interaktionen er afsluttet. Desuden behøver alle symptomerne ikke at manifestere sig på samme tid. De er nemlig afhængige af den enkelte person og vedkommendes specifikke situation.

Modtagelighed for afvisningsfølsom dysfori

Der er flere personlighedsprofiler, som er mere modtagelige for at opleve afvisningsfølsom dysfori. For eksempel personer, der i en tidlig alder har været udsat for stærk afvisning, især fra forældrene. En anden gruppe ville være mennesker med social angst, da de har en tendens til at føle sig dårligt tilpas, når de føler, at de bliver dømt.

Overfølsomme mennesker er også usædvanligt modtagelige for denne lidelse. Overfølsomhed behøver ikke altid at være forbundet med meget følsomme mennesker. En person kan f.eks. gå igennem en vanskelig tid og føle sig meget mere følelsesmæssigt sårbar.

Dette gør, at de oplever mere smerte i forbindelse med afvisning. Denne form for overfølsomhed kan ende med at begrænse deres liv alvorligt, især hvis de ikke lærer at håndtere deres følelser ordentligt.

Desuden er personer, der lider af autismespektrumforstyrrelser (ASF), også tilbøjelige til at lide af afvisningsfølsom dysfori. Dette skyldes, at deres emotionalitet normalt er høj. Hvis de derfor oplever, at de bliver afvist eller kritiseret, har de en tendens til at føle sig betydeligt mere oprørte end de fleste mennesker.

Som det sidste er personer, der lider af ADHD (Attention deficit hyperactivity disorder), mere tilbøjelige til at lide af denne tilstand. Dette skyldes, at de har svært ved at styre deres eksekutive færdigheder som selvkontrol eller kognitiv fleksibilitet på passende vis.

På en eller anden måde har mennesker med ADHD sværere ved at relativisere, distancere sig og flygte fra deres nuværende tankegang.

Behandling af afvisningsfølsom dysfori

Der findes ingen forudbestemt behandling til afvisningsfølsom dysfori. Man kan dog lære mange værktøjer, der kan hjælpe de ramte personer med at opleve deres følelser mindre intenst. Her er nogle af dem:

• Anvendelse af kognitiv omstrukturering. At være mere bevidst om tankerne, opdage de mest irrationelle tanker og erstatte dem med mindre skadelige er en glimrende måde at begynde at bekæmpe afvisningsfølsom dysfori på.
• At lære at relativisere. At sætte alt, hvad der sker, i perspektiv, er med til at gøre oplevelsen af afvisning mindre intens.
• At øge modstandsdygtigheden. At opbygge en diskurs baseret på forbedring og styrke vedrørende negative oplevelser er en fremragende strategi til at lægge offerrollen bag sig.
• At høre succeshistorier. At vide, at andre mennesker har formået at forbedre deres liv på trods af forhindringer, kan være inspirerende for personer, der lider af denne lidelse.
• Forbedring af kommunikationsfærdigheder. At vide, hvordan man udtrykker følelser mere hensigtsmæssigt, styrker følelsen af tryghed og mindsker frygten for ikke at vide, hvordan man skal handle.
• Styrkelse af selvværd. At opnå selvtillid er en god måde at reducere betydningen af andres meninger på.
• Føre en sund livsstil. At få nok søvn, spise nærende mad og motionere regelmæssigt hjælper med at håndtere følelser.
• Reduktion af stressniveauet. Et højt stressniveau kan yderligere forværre afvisningsfølsom dysfori, så det kan være nyttigt at indarbejde aktiviteter som meditation eller mindfulness.

Søg hjælp

Det er vigtigt at huske på, at det er normalt at føle sig ked af det, når nogen dømmer eller kritiserer dig. Vi foretrækker trods alt alle at blive rost end at blive afvist. Som regel har de ubehagelige følelser, som afvisning skaber, dog en tendens til at forsvinde i løbet af kort tid.

Hvis du imidlertid oplever, at disse irriterende følelser varer i dagevis, eller at de overvælder dig og virkelig påvirker din hverdag, kan det være et godt tidspunkt at konsultere en ekspert i følelsesmæssig håndtering.

Selv om afvisningsfølsom dysfori ikke har nogen forudbestemt behandling, er der faktisk mange strategier, du kan lære for at minimere dens negative indvirkning i dit liv.