Zettelkasten-metoden til at tage noter

Zettelkasten-metoden er et system, der optimerer vores måde at tage noter på. Den er yderst nyttig i akademisk sammenhæng, men også i mere dagligdags situationer, hvor vi ofte står over for udfordringen med at behandle de oplysninger, som vi modtager.
Zettelkasten-metoden til at tage noter
Sergio De Dios González

Bedømt og godkendt af psykolog Sergio De Dios González.

Skrevet af Edith Sánchez

Sidste ændring: 15 november, 2022

Zettelkasten-metoden er en optimeret teknik til at tage noter og gøre dem virkelig brugbare. Den er særlig værdifuld, når du skriver essays, artikler eller afhandlinger. Den kan dog anvendes til næsten alle intellektuelle øvelser, der involverer indsamling af oplysninger og organisering af dem, som det f.eks. sker, når du udformer et projekt.

Næsten alle tager noter, om end af forskellige årsager. Nogle gange er det blot en simpel hjælp til hukommelsen, men andre gange er det et grundlæggende redskab til at fremme idéer. Zettelkasten-metoden giver mulighed for at foretage notatskrivning på en mere rationel måde og dermed øge effektiviteten.

Vi må dog understrege, at fordelene ved zettelkasten-metoden normalt først bliver tydelige efter et stykke tid. Det kræver nemlig en vis øvelse, før man kan se en reel forskel mellem de sædvanlige notater og de notater, der er taget efter denne metode. I denne artikel vil vi se, hvad Zettelkasten-metoden består af, og hvordan den kan anvendes i praksis.

“Læsning skaber en fuldkommen mand, tale en klar mand, og skrivning en præcis mand…”

-Francis Bacon-

Kvinde tager noter ved hjælp af zettelkasten-metoden

Historien bag zettelkasten-metoden

Zettelkasten-metoden har fået sit navn fra to tyske ord: zettel, som betyder “notat”, og kasten, som betyder “kasse”. Derfor kan den oversættes som en notekasse eller seddelkasse, som dens ophavsmand kaldte den. Den blev designet af den berømte sociolog Niklas Luhmann. Han var et levende bevis på denne metodes effektivitet. Han skrev 70 bøger og mere end 400 akademiske artikler.

Luhmann var en bureaukrat, der elskede filosofi. I løbet af sin karriere var han nødt til at konsultere forskellige tekster og tage noter om dem. Han så imidlertid snart behovet for at systematisere dem og begyndte således at forme zettelkasten-metoden. Dette gjorde det muligt for ham at udarbejde et skrift, der imponerede en kendt tysk sociolog, Dr. Helmut Schelsky.

Dr. Schelsky tilbød Luhmann en stilling ved Center for Social Research ved universitetet i Münster i Dortmund. Luhmann havde ikke en uddannelse i faget, men han deltog i undervisningen, perfektionerede sine evner til at tage notater og afsluttede sin eksamen på mindre end et år. Han endte med at blive udnævnt til professor i socialpsykologi på Bielefield University.

Notattyper

For at anvende zettelkasten-metoden skal vi skelne mellem fire typer af notater. For det første er der de flygtige noter. De svarer til idéer, der dukker pludseligt op, isoleret set. De skal skrives i en hvilken som helst notesbog, som du har ved hånden.

Når du bearbejder dem sidst på dagen, kan du enten omdanne dem til permanente noter eller kassere dem. Du opbevarer dine noter i tre forskellige kasser, skrevet på bibliografiske kartotekskort.

  • Litteraturnoter. De svarer til de idéer, du har uddraget af det, du har læst. De er korte og skal være skrevet med dine egne ord. Ideelt set bør du tjekke dem hver dag.
  • Permanente noter. Du udvikler disse ud fra litteraturnoterne. De svarer til udviklingen af dine idéer eller argumenter fra den første boks. De er i realiteten konklusioner, som udgør essensen af det arbejde, du har til hensigt at udføre.
  • Strukturnoter. De binder alle dine noter sammen. De svarer til indholdsfortegnelsen i en bog.

Principperne i zettelkasten-metoden

Zettelkasten-metoden har nogle få grundprincipper, som bør anvendes i hele notatskrivningsprocessen. Hver note skal overholde disse parametre, som er følgende:

  • Atomicitet. Hver note skal indeholde én og kun én idé.
  • Autonomi. Hver note skal kunne forstås i sig selv.
  • Forbindelse. Noterne skal være forbundet med hinanden. Hvis de er isolerede, er de ubrugelige.
  • Forklaring af forbindelsen. Ved siden af hver note skal du meget kort beskrive, hvorfor den er forbundet med en anden note.
  • Med egne ord. Kopier og citater er forbudt.
  • Referencer. Du skal notere referencekilden/-kilderne for hver idé.
  • Sammenhæng. Når der er flere noter, der hænger sammen, er det tilrådeligt at beskrive denne sammenhæng og dens konsekvenser.
  • Tematiske noter. Efterhånden begynder du at gruppere noterne efter temaer. Du bør oprette endnu en note, der grupperer dem sammen og viser forbindelsen mellem dem.
En person skriver i en lille notesbog

Tips til anvendelse af zettelkasten-metoden

Til at begynde med er det måske ikke så let at anvende zettelkasten-metoden til at tage noter. Faktisk skal du nok bruge den i flere måneder, før den kommer til at flyde naturligt. Det er værd at tage hensyn til nogle retningslinjer:

  • Lav et par seddelkasser for hvert projekt, du har i tankerne.
  • Skriv ideelt set et overordnet mål ned i begyndelsen af hvert projekt. For eksempel: At skrive et essay om Bolivias historie.
  • Sæt et specifikt mål. Dette er et målbart produkt, der gør det muligt for dig at opfylde dit mål. For eksempel: Skriv en tekst på fem sider, der handler om Bolivias historie fra det 19. århundrede til i dag.
  • Definér hvorfor. Angiv grunden til, at det er vigtigt at nå dit mål.
  • Tidsfrist. Det er nyttigt at fastsætte en tidsfrist for at nå dit mål.

Du bør gennemgå dine litteraturnoter hver dag og derefter udarbejde mindst én permanent note. Når tiden er inde til at skrive dit projekt ned, skal du blot presse alt indholdet ud af dine noter. Dette indhold er ikke kun værdifuldt på grund af den viden, det indeholder, men også på grund af de idéer, det inspirerer dig til.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Ahrens, S. (2020). El método Zettelkasten: Cómo tomar notas de forma eficaz para impulsar la escritura y el aprendizaje de estudiantes, académicos y escritores de no ficción. Sönke Ahrens.
  • Gil, L., Vidal-Abarca, E., & Martínez, T. (2008). Eficacia de tomar notas para integrar información de varios textos. Infancia y aprendizaje31(2), 259-272.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.