Vigtigheden af at acceptere et nej

Du skal i livet lære at vente eller udskyde dine egne behov.
Vigtigheden af at acceptere et nej

Sidste ændring: 01 juni, 2021

At lære at acceptere et nej er lige så vigtigt som at lære at sige det. Livet er fuld af situationer, hvor du er nødt til at opgive dine ønsker og krav, fordi det er umuligt at opfylde dem. Ved at acceptere dette faktum vil du kunne give dig selv lov til at vokse.

Meget er sagt om vigtigheden af at lære at sige nej, men folk snakker sjældent om vigtigheden af at acceptere et nej. At vide, hvordan man siger det, er lige så vigtigt som at vide, hvordan man skal acceptere det.

Der er drømme og ønsker, du bare ikke kan opnå. Det er uundgåeligt. Hvis du således har svært ved at modtage et nej i enhver situation, vil du få det meget svært her i livet.

Det stadie i livet, hvor det er sværest at få et nej, er mens man er barn. Det er normalt i denne alder, fordi børn er ekstremt egocentrerede. Evnen til at se situationer med en kollektiv forståelse udvikler sig over tid, såfremt deres omgivelser er med til at lære dem denne evne.

At accepter et nej udfordrer dine grænser lige på, også selvom det i princippet lyder lidt hårdt. Det er klart, at der er ønsker bagved det, som kolliderer med det negative respons. Derfor vil der i en eller anden udstrækning være en form for frustration. Det er ikke noget dårligt i sig selv. Det er bare en naturlig del af livet, og du bør reagere naturligt på det.

Mor og datter i haven

“Nej, nej, nej”

Alle ved, at der er forskellige måder at sige nej på. Nogle er midlertidige, mens andre er permanente. På samme måde vil nogle af dem involvere, at man opgiver noget, som ikke er så relevant.

Andre involverer, at man opgiver noget med stor værdi, kærlighed, eller som du har meget brug for. Ingen mennesker er i stand til at undgå oplevelser, hvor de hører eller siger et nej.

Det negative kan nogle gange ramme hårdt, som hvis du beder om noget, og de bare siger nej. Andre gange er det ikke ordet i sig selv. Men det er det faktum, at de siger nej, som gør, at du er nødt til at udskyde eller opgive dit ønske. På samme måde findes der implicitte “nej’er”, som folk kan udtrykke via en række fagter, som betyder afvisning eller mishag.

Det er selvfølgeligt meget lettere at høre et nej, hvis du ved, at det er midlertidigt eller ikke så vigtigt. Men for nogle folk er det meget svært at kapere og assimilere, hvis afvisningerne virker tilfældige. Men for de fleste vil det være svært, hvis det virker som et definitivt eller relevant nej. Men hvorfor er det så vigtigt at lære at acceptere et negativt svar?

Pige er ked af det

Lær et acceptere et nej fra andre

Kilden til “nej’et” er som regel nogle andre. Det kan være dem, der siger “at du ikke passer ind” i jobbet, projektet, universitetet, til en forfremmelse eller noget andet. Eller også kan det være den der indre stemme, der siger “hold dig fra mig,” “jeg vil ud af dette forhold,” eller “jeg blev ikke inviteret med til festen”.

Disse former for afvisninger er nogle gange svære at acceptere. Du er nødt til at acceptere, at andre ikke er nødt til at tage sig af dine behov, imødekomme dine ønsker eller give dig alt, hvad du peger på. De andre er der ikke for at gøre dit liv lettere. Alle har ret til at sætte grænser for situationer, der vedrører dem.

Det svære ved at acceptere disse “nej’er” er, at du har svært ved at forstå de grænser, som de andre opstiller. At fungere i verden handler om at kunne håndtere dens forskelligheder.

Og alene det faktum, at du gerne vil have noget fra nogle andre, betyder ikke, at det så automatisk sker. Folk udvikler sig enormt meget, når de lærer at acceptere andres implicitte og eksplicitte “nej’er”.

At acceptere et nej

“Nej’erne” i livet er meget mere kraftfulde og endegyldige. Fra det øjeblik du bliver født, får du alle mulige ting fra folk. Men de vil også nægte at give dig ting. Begrænsningen kommer med dig ind i verden, når dine forældre opdrager dig på en måde, hvor du på en måde undgår at se disse realiteter i øjnene, fordi det ikke er nyttigt.

Folk bliver ikke stærke, hvis de mangler grænser. De har brug for at opleve dem og lære at leve med dem. Der findes mange ting, som du skal lære at vente med eller kæmpe for, eller som du aldrig nogensinde vil kunne få. Desperation eller beklagelser er ikke kloge måder at undgå konsekvenserne af de ting, som andre nægter dig.

Du vil blive meget stærkere og lykkeligere, hvis du lærer at acceptere de “nej’er”, som livet giver dig. At undgå det vil blot øge din frustration. Du vil ende med at forstyrre eller undvige dine mest autentiske ønsker. Med andre ord så vil du holde op med at leve livet, fordi du længes efter det umulige.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Bisquerra, R. (2012). De la inteligencia emocional a la educación emocional. Cómo educar las emociones, 24-35.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.