Undertrykkelse: Lad være med at ty til vold

maj 31, 2019
Det er vigtigt at forstå, hvad det er for nogle faktorer, som leder til vold. I denne artikel vil du lære, hvad det er, der får undertrykkede folk til at ty til vold.

Vores forståelse af undertrykkelse består af idéen om, at én gruppe, ved hjælp af ubalanceret magt og ofte forstærket af fjendtlige aktiviter, så som vold eller trusler, formår at få en anden gruppe til at underkaste sig. Undertrykkede grupper oplever ofte trusler og angreb fra grupper, som er i besiddelse af mere magt.

Undertrykkelse betyder, at man ofte føler sig ydmyget og fornærmet, samt en følelse af magtløshed og at loven ikke gælder ens for alle.

Men er dét, at være undertrykket, en gyldig årsag til, at man selv vil udøve vold? Til at starte med, mente specialister og eksperter, at undertrykkelse nødvendigvis ledte til vold. Denne idé går tilbage til idéen om, at en vis aggression opstår på baggrund af frustration, samt hypotesen om relativ deprivering.

Disse hypoteser foreslår, at undertrykkelse, frustration og ydmygelse er nogle af de primære faktorer, der er med til at lede til vold.

Frustrations-aggressions-hypotesen

En af de første teorier, som specialister og eksperter på området gjorde brug af til at forklare, hvordan vold opstår, var frustrations-aggressions-hypotesen. Dog viste det sig, at virkeligheden ikke bekræftede denne hypotese.

Kvinde, der gemmer sig bag sin hånd, lider under undertrykkelse

Data indikerede, at frustration ikke nødvendigvis eller uundgåeligt ledte til aggression. Frustrerede mennesker følte altså, at de var nødt til at ty til vold. Disse data viste, at nogle gange ledte frustration til, at folk forsøgte at løse problemet, og i visse tilfælde opstod der vold, selvom der ikke var noget frustration til stede.

”Selvom en fattig mand bliver rig, så vil han fortsætte med at lide af de samme ting, som et resultat af sin tidligere rolle, som offer for undertrykkelse.”

-Eduarda Punset-

Det er derfor, at det ikke er sund fornuft at forstå frustration som værende en gældende og nødvendig faktor for, der leder til opståelsen af aggression. Psykologer og samfundsforskere omformulerede hypotesen sådan, at kun en modstræbende frustration under pres og trussel nødvendigvis vil lede til aggression.

Ved brug af denne reformulering, ville frustration kunne lede til vrede og had. Og som et resultat af dette, så ville disse følelsesmæssige sindstilstande nødvendigvis fremprovokere et aggressivt modsvar til situationen.

Det er dog værd at vide, at dette nye forslag ikke altid viser sig at være sandt. I en situation, hvor man føler sig truet og presset, så kan frustration være med til at facilitere aggression, men dette betyder ikke, at denne aggression nødvendigvis manifesterer sig som vold.

Relativ deprivering

Konfronteret med faldet af frustrations-aggressions-hypotesen opstod der, som følge, en ny, og muligvis, bedre teori. Teorien om relativ deprivering foreslår, at frustration er forårsaget af relativ deprivering. Relativ deprivering refererer til en forvrænget opfattelse af ens behov.

Det er troen om, at vi har fået frataget os en af vores basale behov eller rettigheder. I følge teorien, så vil oprør opstå, når menneskerne involveret ikke kan holde til de ulige forhold, som deres gruppe eventuelt lever under.

”Undertrykkelse. Oprør. Forrædderi. Han brugte store og magtfulde ord uden at vide, hvad de kan repræsentere.”

-Nadine Gordimer-

Relativ deprivering er med til at facilitere vold. Dette gælder især blandt medlemmer af en lavere social klasse eller en marginaliseret og undertrykt social gruppe. Dette betyder dog ikke, at denne deprivering nødvendigvis under alle omstændigheder leder til vold.

Selvom fattigdom og økonomisk ulighed, i mange tilfælde, sagtens kan lede til vold, så er det ikke uundgåeligt. Det er heller ikke noget, som sker i størstedelen af tilfældene.

et reb, der symboliserer undertrykkelse

Opfattelse af undertrykkelse

Opfattelsen af undertrykkelse i sig selv er ikke nok til at føre til voldlige omstændigheder. Dog skal det stadig forstås, at det er en kognitiv-emotionel variabel, der udgør en potential og seriøs risikofaktor. Undertrykkelse er ikke en nødvendighed i sig selv. Det er ikke altid rigtigt, at reel undertrykkelse finder sted.

Til tider kan denne undertrykkelse blot være en subjektiv opfattelse. At tro på, at en anden, og mere magtfuld, gruppe truer én, kan ofte være nok til, at man føler sig undertrykt. Den nye forståelse af undertrykkelse omfatter selv de tidligere teorier, hvilket er grunden til, at den også indkluderer de negative følelser, som er relateret til fænomenet.

Disse følelser består af frustration og kognitive sensationer, såsom opfattelsen af deprivation.

Selvom undertrykkelse ikke nødvendigvis er en del af gruppen af faktorer, som er med til at føre til voldlig adfærd, så er det relateret til kliniske symptomer, såsom angst eller depression. I øvrigt, er der også en tendens til, at folk, der føler sig undertrykt, også udvikler mere emotionel stress.