7 tips til at tænke som Sherlock Holmes

juni 24, 2018

For at lære at tænke som Sherlock Holmes, må du først bevæge dig ind i hovedet på ham. Det er ingen nem opgave, når man tænker på, at han er en af de mest klare hjerner i litteraturhistorien. Conan Doyle udstyrede sin karakter med sin berømte måde at tænke på. Den krævede opmærksomhed, disciplin og en lille smule naturlig skepsis. For ikke at nævne en spørgelysten, nysgerrig og energisk måde at anskue verden på, som vi alle – med lidt arbejde – kan lære at efterligne.

Den retsmedicinske kirurg, Joseph Bell, var inspirationskilden til den berømte figur fra Baker Street. Bell sagde, at enhver diagnose må baseres på tre basale trin. Og dette er gældende, uanset om det drejer sig om retsmedicin, videnskab eller andet. De tre trin er: 1) Nøjsom observation, 2) snedig deduktion og 3) bekræft med beviserne. At tillære sig denne strategi og føre den ud i praksis er ikke noget, du kan lære på en dag eller to. Det kræver træning af hjernen og forståelse for alle de små revner og sprækker i dit sind.

“Den dag, Sherlock Holmes besluttede sig for at specialisere sig i kriminalitet, mistede teateret en stor skuespiller og videnskaben mistede en skarp tænker.”

-John Watson-

Den skotske læge, som Conan Doyle var så heldig at møde, var altid meget stolt over at være forfatterens inspiration. Han skrev endda prologen til nogle af Conan Doyles romaner. Og Conan Doyle var ikke kun inspireret af Dr. Bells analytiske metoder. Han var også tiltrukket af den personlighed og fornuftstænkning, han fandt hos en anden berømt detektiv, som hed C. Auguste Dupin. Dupin var en karakter skabt af Edgar Allan Poe i bogen “Mordene i Rue Morgue”.

Arthur Conan Doyle var udmærket klar over, hvad han ville, da han definerede sin figurs personlighedstræk en efter en. Han skulle ikke være en nem mand. Han ville ikke skrive om en klassisk helt. Han skulle have en mørk og modsætningsfyldt side, samt en veludviklet retfærdighedssans. Frem for alt skulle hans detektiv have det mest geniale sind nogensinde. Der er ingen tvivl om, at Conan Doyle lykkedes med dette…

Du kan opnå at tænke som Sherlock Holmes, hvis du følger de følgende strategier…Sherlock Holmes på Baker Street

1. Udvikl din skepsis

Der er intet værre end at forsømme at sætte spørgsmålstegn ved ideer eller tanker. En passiv attitude overfor de begivenheder og information, der er omkring dig, er din største fjende. Hvis du ikke lærer at sætte spørgsmålstegn ved dine egne tanker og attituder, vil du sjældent kunne se bag røgsløret.

For at lære at tænke som Sherlock Holmes, skal du igennem en forberedelsesfase. Denne fase er til for at fjerne dine fordomme. Du skal også holde op med at tage andres meninger og holdninger for gode varer. De er trods alt ikke universelle sandheder. Lær at sortere den information, du får, og vær skeptisk. Vær sætter spørgsmålstegn ved.

2. Inklusiv tænkning

Når Sherlock Holmes får en seddel, så begrænser han ikke sig selv ved blot at læse ordene. Faktisk kan teksten nogle gange være den mindst vigtige del. “Holmes metoden” involverer inklusiv tænkning. Her betyder alt noget og du kan opsnuse information fra alting. At tænke som Sherlock Holmes betyder, at du skal huske hvert et objekt, ansigt, stemmeføring, gestikulering eller de umiddelbare ligegyldige rammer, som kan give dig langt mere information, end du skulle tro.

Husk for eksempel historien “Den blå karfunkel”. Med en gammel hat og en gås lykkedes det Holmes på snedig vis at løse en af de mest komplekse sager, som Conan Doyle nogensinde har skabt.

Sherlock Holmes og Dr. Watson

3. En autentisk forpligtelse

Alle, som har læst Sherlock Holmes, forstår dette afgørende aspekt af hans personlighed. Manden fra Baker Street skifter fra inaktivitet og sløvhed til begejstring og bevægethed, når noget fanger hans interesse. Det er der, hvor hans hjerne fokuserer i stedet for de dovne og foruroligende vandrende tanker.

Holmes vil ikke påtage sig sager, som ikke er stimulerende nok for ham. Han vil heller ikke tage en klient, som han ikke stoler på. Hans sind er meget selektivt. Han sparer tid og energi på det, som passer ind i hans værdier og interesser. Så han påtager sig kun sager, der motiverer ham og virkelig udfordrer hans evner.

4) Nogle gange kan et skridt tilbage hjælpe dig med at forstå

Hvis du vil lære at tænke som Sherlock Holmes, må du lære en af hans andre teknikker – fantasifuld tænkning. Holmes har mange øjeblikke, hvor han jonglerer med talløse fakta, løse ender, vidneerklæringer og upræcise og modsatrettede følelser. Han blev nødt til at organisere dem, for at være i stand til at analysere dem og komme frem til plausible teorier til at forklare, hvad der var sket.

For at gøre dette, tøver han ikke med at lukke sig inde på sit værelse og afskære sig fra den omkringliggende verden. Hans pibe og violin hjalp ham til at trække sig ind i sit sind og forfine sine deduktioner. Nogle gange er den bedste måde at tænke over et problem ved at distancere sig selv fra det. Ofte er løsningen at stoppe med at indsamle mere information og arbejde med det, du har til rådighed.

Sherlock Holmes med sin violin

5) En dagbog kan hjælpe

Nogle gange bliver man overmodig og tror, at man ikke vil glemme den og den detalje eller information. Det er en fejl. At bruge en dagbog er en smart strategi. En god måde at huske information på er ved at skrive det ned. Men derudover hjælper det dig med at reflektere, kanalisere dine ideer og sammenligne koncepter.

Og glem ej, at Holmes selv, såvel som videnskabsmanden Andre-Marie de Ampere, altid havde en pen og papir på sig. Ideer er frie fugle og de kommer og går, når det passer dem. Derfor er det vigtigt at være forberedt på at fange dem, når de dukker op.

6) For at lære at tænke som Sherlock Holmes skal du søge mentale udfordringer

Der er noget interessant ved Sherlock Holmes karakter, som du skal huske. Hans deduktive evner, hans evne til at analysere og hans mesterlige evne til at forbinde umiddelbare urelaterede begivenheder var ikke iboende evner. Den mand, som virkelig havde exceptionel intelligens, var hans bror Mycroft. Alle beskrev ham som den kvikkeste i England. Alligevel stod hans fantastiske hjerne i kontrast til hans passive attitude. Han var en mand, som havde rigide rutiner og han brød sig ikke om action eller arbejdet i felten. Han lod med glæde sin lillebror tage sig af disse opgaver. Holmes havde et hvileløst sind, der havde brug for konstant stimulering, udfordringer og mysterier. Disse puslespil udfordrede og “fodrede” hans sind på samme tid. Han brugte dem til at finpudse sine evner som detektiv.

“Jeg er en hjerne, Watson. Resten af mig er blot en blindtarm.”

-Sherlock Holmes-

7) Brug dine evner til det gode

En ting, som Dr. Watson ofte påpegede omkring sin kære sambo, var det faktum, at han brugte sine fantastiske evner til det gode. Hvis det modsatte var tilfældet, ville Sherlock Holmes være på samme hold som det andet geni – professor Moriarty. Det får os til at reflektere over en bestemt idé. Vores intelligens og vores kognitive evner har brug for et formål. De har brug for motivation, en grund til at fortsætte med at træne og forbedre sine ræsonnementer og reflekser.

Tanker uden motivation eller inspiration er ikke meget værd. Faktisk benyttede Holmes ofte “6% kokainløsningen”, når der gik flere dage uden sager. Han havde det svært med disse dage, hvor tiden gik langsomt og hans sind ikke havde noget formål eller mål.

Sherlock Holmes underskrift

At lære at tænke som Sherlock Holmes er utvivlsomt en glimrende idé i vores hverdagsliv. Uanset hvad kan vi altid falde tilbage på de fantastiske værker om Holmes for at blive inspireret. De mange eventyr kan fortælle os lidt mere om de metoder og strategier, som en af de mest elskede og beundrede figurer i litteraturhistorien. For ikke at nævne, at han er en af de få figurer, der, på grund af folks efterspørgsel, har været bragt til live igen. Dette til trods for, at det var imod forfatterens ønske.