Tilfældigheder og muligheder

november 13, 2019
Det er kun dem, der er i stand til at værdsætte storheden bag tilfældigheder og vende dem til muligheder, der kan udnytte det, som livet stiller foran dem.

Læs alt om tilfældigheder og muligheder i denne, interessante artikel!

Nogle tilfældigheder og muligheder er mere end bare chancer hos mange folk. Det er skæbnen, der jagter en rute, dele af synkronicitet, der ofte efterlader os målløse, fordi der ikke er nogen logisk forklaring på noget, der sker.

Vi har alle oplevet noget lignende, på den ene eller anden måde. Selvom videnskaben stiller spørgsmålstegn ved vigtigheden af sådanne begivenheder, er der en side af det, som ingen kan benægte.

Tilfældigheder giver os værdifulde muligheder til at reflektere over os selv og vores omgivelser. For eksempel, når vi pludselig løber ind i en barndomsven, der går ind i en boghandel for at købe den samme bog, vi lige har købt, midt i vores hektiske, daglige liv.

Det får, med sikkerhed, verden til at stoppe et øjeblik, og vi kan glemme presset, rutinen og pligterne for et øjeblik.

Denne form for overraskelse er en fantastisk pause fra vores virkelighed, hvor vi kan begrænse os selv til at værdsætte sådan en tilfældighed. Det er det øjeblik, vi kan tillade os selv at blive omfavnet af det uventede. En tid til at frydes af magi.

Der er dog noget mere relevant ud over denne nuance: Enhver tilfældighed er døren til en mulighed. Det er den gnist af skæbne, som alle skal fortolke med åbenhed, intuition og kreativitet for at give det mening og bryde med det.

“Folk tror slet ikke på tilfældigheder. De er alt for hurtige til at afkaste dem og bygge mystiske strukturer af ekstremt vakkelvorne substanser for at undgå dem.”

-Isaac Asimov-

Hvad siger videnskaben om tilfældigheder og muligheder?

vej mod farverig stjernehimmel

Josh Tenenbaum, fra MIT-afdelingen for hjernevidenskab og kognitiv videnskab, siger, at tilfældigheder er et stærkt paradoks. På den ene side, ved første øjekast, virker de til at være ret irrationelle.

Hvis der er ét karaktertræk, som videnskaben kan tilskrive dem, er det dog, at en god andel af de mest fantastiske fund, som regel, stammer fra utroligt tilfældige begivenheder.

Hvor modstridende det end virker, har videnskaben altid haft en stor interesse i denne type af begivenheder. For eksempel, udførte matematikerne, Persi Diaconis og Frederick Mosteller, et studie i 1989 for at beskrive en metode til at matche tilfældigheder.

Det, de demonstrerede, var, at selvom særligt signifikante tilfældigheder opstår med en meget lav hyppighed, så forekommer de stadig. De understregede også noget andet, nemlig at tilfældigheder tilskrives mening af observatøren.

Det betyder, at det kun er dem, der er i stand til at værdsætte storheden bag tilfældigheder og vende dem til muligheder, der kan udnytte det, som livet stiller foran dem. Det er det, som Carl Jung definerede som synkroniteter.

Ifølge den schweiziske psykiater, er nogle begivenheder forbundet med hinanden, og ikke nødvendigvis af simple årsager og effekter. Der er tilfælde, hvor eksterne begivenheder sker i henhold til vores interne følelser og behov i ethvert givent øjeblik.

Tilfældigheder er muligheder for at reagere

Marc Holland er psykolog og en af forfatterne bag bogen Synchronicity: Through the Eyes of Science, Myth, and the Trickster. Han har et interessant syn på dette emne. Det, han siger, er, at grunden til, at disse fænomener opstår, er, at de får os til at føle noget. At alle disse begivenheder skaber et indtryk og inviterer os til dybt at reflektere over livets mysterier.

Her er et simpelt eksempel. For nogle få måneder siden, mødte du en person, du var tiltrukket af under et kursusforløb. Du havde dog ikke mulighed for at tale med vedkommende.

Det er nu adskillige måneder senere, og du husker stadig vedkommendes ansigt. Dernæst, ser du pludselig denne person, fra lang afstand, en fin eftermiddag, mens du shopper i indkøbscentret. 

Forundring er den første ting, som sådan en meningsfuld tilfældighed (eller synkronicitet, forbindelse mellem et internt ønske og en ekstern begivenhed) fører til. Dernæst kommer en rastløshed og undertrykkede følelser, der afholder dig fra at vide, hvordan du skal reagere.

Uheldigvis, mister man en mulighed ved ikke at gøre noget. Dette skyldes, at et uprøvet og uudnyttet match er ligesom et uåbnet brev. Du vil aldrig vide, hvad skæbnen havde i vente til dig.

Er tilfældigheder og muligheder skabt?

antændte stjernekastere

For nogle få årtier tilbage, var der mange psykiatere verden over, såvel som fysikere, videnskabsfolk, økonomer og journalister, der skabte lykketræf-samfundet. Dets formål er ret simpelt. Alt, de ønskede, var at forstå tilfældighedernes fænomen.

Det faktum, de allerede manglede, var dog, at tilfældigheder er skabt. Det, der sker foran os, afhænger af vores personlighed, åbenhed og nysgerrighed. En persons evne til at observere og værdsætte meningsfulde begivenheder.

Nogen, der sjældent kigger sig omkring, som sjældent ændrer sin rutine og har et ufleksibelt sind, vil derfor aldrig værdsætte dette fænomen.

Igen, udfylder det matematikernes, Persi Diaconis og Frederick Mosteller, idé. De insisterede på, at denne mulighed ligger hos observatøren. Carl Jung, på den anden side, forsvarede teorien om unus mundus (Latin for “én verden”).

Han påstod, at den mentale og materielle verden faktisk er den samme enhed. At observatøren og dennes virkelige verden, derfor, ville være den samme ting.

Konklusion

Noget, som videnskabsfolk ikke kan benægte, ud over Jungs teorier, er, at tilfældigheder opstår, fordi vi gør dem mulige. Hvis en forsker ikke eksperimenterede med visse elementer, ville fantastiske muligheder ikke opstå.

På samme måde, hvis vi blev derhjemme og ikke kiggede på verden med barnlig nysgerrighed, selvtillid og åbenhed, ville vi ikke værdsætte magien af muligheder.

Du skal dog huske på denne, simple regel: Tilfældigheder opstår, så du kan udnytte de muligheder, de tilbyder dig.

  • Diaconis, P., y Mosteller, F. (1989). Métodos de estudio de coincidencias. Revista de la Asociación Americana de Estadística , 84 (408), 853-861. https://doi.org/10.1080/01621459.1989.10478847
  • Holland Marc (2001)  Synchronicity Through the Eyes of Science, Myth, and the Trickster. Da Capo Press