5 grunde til, at din hjerne ikke vil give dig en pause
Franklin D. Roosevelt, tidligere præsident i USA, sagde engang “mennesket er ikke fanget af deres skæbne, men er kun fanger i deres egne hjerner.” Det har en stor sandhed i sig, især hvis du føler, at din hjerne aldrig vil give dig en pause.
Vi vil se nærmere på de teorier, den spanske psykolog Maite Finch bruger til at forklare, hvorfor dette sker. Den enkle sandhed er den, at hvis du er stresset eller angst, forandrer kemien i din hjerne sig.
På de rette tidspunkter vil din mandelkerne sende de rigtige beskeder til din hjernes følelsessystem. Men hvad sker der, hvis du er stresset eller angst, når du ingen grund har til at være det?
Ind imellem kan din fortolkning af virkeligheden og dine erfaringer aktivere lignende mønstre i det neurokemiske system. Disse mønstre i tankerne er ofte det, som kan give dig en konstant tilstand af stress og angst.
Årsager til, at din hjerne ikke vil give dig en pause
Maite Finch siger, at der er få specifikke årsager til, at din hjerne ikke vil give dig en pause. Nu vil vi tage et blik på, hvad de præcis er, så du kan starte med at arbejde dig igennem dem.
Undgå polariserede (sort og hvid) tankemønstre
Der er øjeblikke, hvor noget synes fantastisk, vidunderligt og spektakulært. Andre gange synes alting forfærdeligt, mørkt og ekstremt negativt. Det er det basale koncept bag det at tænke i sort og hvidt. Det betyder at tænke i ekstremer uden en gylden middelvej, uden en grå skala i midten.
Ifølge Finch har du kun to tankemønstre, hvis du tænker sort og hvidt. Alt er enten rigtig godt eller meget skidt. Med andre ord hvis noget er gået galt, som du havde forventet, så er alt bare skønt! Men sker det ikke, er alt forfærdeligt, og der er en negativ stemme i dit baghoved, som ikke vil lade dig være i fred.
Følelsesmæssige grunde
Her er en anden potentiel grund til, at din hjerne ikke vil give dig en pause. Hvilke følelsesmæssige grunde er der til, at du ikke tager dine beslutninger baseret på logik eller intuition, men derimod på, hvad du føler.
Med andre ord så spiller følelser ukontrolleret og uden styring den største rolle i din måde at forstå verden på. Hvis du har det dårligt, vil du dømme folk og tingene omkring dig negativt.
På grund af din attitude vil folk omkring dig og tingene ofte bekræfte dig i dine afgørelser. Denne dynamik er ligesom en selvopfyldende profeti, en uendelig cirkel, som griber ind i sig selv.
“En hjerne er som en faldskærm. Den virker ikke, hvis den ikke er åben.”
-Frank Zappa-
Tunnelsyn
Finch siger, at du starter med at have tunnelsyn, når dine tankemønstre er baseret på de mest besværlige oplevelser, du har haft i livet. Du forbinder dine relationer med alt, som sker for dig på et givent øjeblik. De fleste gange vil det øjeblik være en af de hårdeste oplevelser.
Det betyder, at din hjerne konstant vil være på vagt og ikke vil give dig en pause. Den vil altid være på udkig efter negative folk eller situationer. Det meste af din hjernes energi vil gå i retning af at beskytte dig mod en potentiel fare. Hver lille bid af din opmærksomhed vil rette sig mod at opdage fare, ubehag eller stressfyldte situationer.
Grundlæggende er din hjerne konstant på udkig efter dårlige situationer eller omstændigheder. Din sindstilstand påvirker din oplevelse af verden, dine tanker og enhver attitude, som ikke er på den samme bølgelængde.
Alt for optimistiske tanker
Optimisme kan arbejde imod dig, hvis du begynder at bruge det som en karklud på dine problemer. Det kan også være en dårlig ting, når det stopper dig i, at du handler rationelt, eller hvis al din optimisme går ud på bare at håbe på heldet.
Falsk eller overdreven optimisme kan få dig til at tænke, at alt nok skal vende en dag til det bedre, selvom det ikke vil ske. Det får dig til at tænke, at du ikke behøver en plan B. Det kan få dig til ikke at falde til i dine omgivelser, hvis de ikke går lige, som du havde håbet.
At tage tingene personligt
Den sidste grund, Finch giver, er, at du altid vil tage tingene personligt. Det betyder, at når du oplever noget dårligt omkring dig, så vil du altid påtage dig skylden. Hvis du gør det, vil du altid gå rundt i en tilstand af angst. Den triste sandhed er, at der altid sker dårlige ting rundt omkring i verden.
Men ifølge Finch skal du huske, at ikke alting hviler på dine skuldre. Du er nødt til at dele ansvaret for tingene ud til andre. Du vil også få en massiv angst i fremtiden, hvis du gør dig selv til martyr for andres fejltagelser.
“Verden har brug for åbne hjerter og åbne sind, og det er ikke gennem rigide systemer, nye eller gamle, at disse kan opstå.”
-Bertrand Russell-