Tilbagefald af depression - risikofaktorer og forebyggelse

04 februar, 2020
Tilbagefald fra depression er en hyppig realitet. Ud over vanskelighederne ved at skulle starte forfra, skal man også forholde sig til skyld, skam og manglende selvtillid.

Det kan frustrerende og skræmmende at få et tilbagefald af depression. Hvis ikke det var slemt nok, er et tilbagefald som regel forbundet med en følelse af skyld og skam.

Statistikker viser, at tilbagefald af depression er meget almindeligt: Omkring 80% af personer, som har lidt af depression, vil få tilbagefald på et eller andet tidspunkt i løbet af ti år.

En af de lidelser, hvor der er størst risiko for tilbagefald, er dystymi (langvarig nedtrykthed). Symptomerne på denne lidelse kommer og går som regel i årevis.

Omend symptomernes intensitet varierer, varer tilbagefaldene almindeligvis mindst to måneder. Som du kan tænke dig, befinder personer med dystymi sig i en meget kompleks og udmattende situation.

Tegn på depression hos mænd

Alt dette viser, at vi stadig ikke har de rette behandlinger mod humørlidelser. Der er en alvorlig mangel på konkret og tilgængelig information vedrørende den vanskelige realitet, som så mange mennesker lever i hver eneste dag.

Mange tror for eksempel stadig, at de mennesker, som lider af depression, er svage på en eller anden måde. På trods af fremskridtene indenfor psykologi og den store mængde information, der findes online, er der stadig et stigma omkring kognitive lidelser. Og ikke blot det – vi har stadig lang vej, når det handler om effektiv behandling af depression.

Hvorfor mennesker får tilbagefald af depression

Depression er en lidelse, som kræver en både kort- og langsigtet tilgang. Hvis din psykolog eller terapeut erklærer dig “rask” efter medicinsk behandling eller samtaleterapi, betyder dette ikke, at du fuldstændigt har lukket døren til dette kapitel af dit liv.

Depressionen vil blive ved med at banke på. Det går som regel ikke væk uden samtaler, viljen til ændring eller hjælp fra omverden. Selvom medicin kan hjælpe, kan det ikke kurere sygdommen.

Det, som ofte sker, er, at patienter med beviselig klinisk bedring stadig oplever det, eksperterne kalder “residualsymptomer”. Disse symptomer kan ofte føre til tilbagefald og kan være svære at opdage. En undersøgelse fra 2011 fra the University of Dublin omhandlende forekomst og type af depression. Den fandt frem til, at:

  • Residuale kognitive symptomer ved depression er de mest almindelige. Disse omhandler tanker, adfærd og negativt syn på verden. De gør det utrolig svært at blive helt rask. Ligeledes er mangel på at finde ord, problemer med at tage beslutninger og langsom tankevirksomhed meget almindeligt.
  • Patienter kan også lide af fysiske residualsymptomer. Manglende energi og søvnproblemer er nogle af de mest hyppige.

Lad os se nærmere på dette.

trist kvinde bag regnfyldt vindue oplever tilbagefald af depression

Dit tankemønster påvirker din risiko for tilbagefald

Når man får en depression for anden gang, ved man, hvad man kan forvente. Blandt andet skal man igen i gang med sin medicin og tale med lægen.

En undersøgelse af Dr. Norman A. Farb, lavet ved Torontos universitet foreslår, at patienters tankemønster kan forårsage tilbagefald. Hvis man bliver ved med at spille offer, have en ekstrem kritisk indre dialog og en negativ attitude, er risikoen for tilbagefald høj.

Det er vigtigt at huske på, at disse tankemønstre svarer til at sejle ud på havet i en båd, som er utæt. Negative tanker vil drukne dig. Det er udmattende og står i vejen for kreative og brugbare tanker, som hjælper dig med at navigere i livet.

Denne slags indre dialog kan endda overbevise dig om, at du ikke engang kan svømme. Hvis du kommer helt derud, kan det være svært at komme tilbage.

Den slags kognitive symptomer manifesterer sig ofte også fysisk. Du føler dig ugidelig og trær. Måske har du ondt i musklerne og svært ved at sove.

 

Træ vokser ud af båd, hvor kvinde sidder

Mindfulness-baseret kognitiv terapi

Når der sker et tilbagefald af depression, er det vigtigt at få professionel hjælp. Lad være med at lade som om, alt er fint. Hvis du er ødelagt indeni, så lad være med at smile, som om intet er i vejen.

Måske går i seng om aftenen og håber, at det ser bedre ud i morgen. Selvom dette håb måske kan give dig lidt lindring, vil du ikke kunne få det bedre uden hjælp.

Mange personer håndterer depression alene. Andre begynder i terapi, men stopper igen i løbet af de første måneder. Det er simpelthen ikke nok. Hvis du virkelig vil have det bedre og nedsætte risikoen for tilbagefald, så er mindfulness-baseret terapi en af de mest effektive metoder.

Adskillige studier, som et af Dr. John D. Teasdale fra Oxford universitet (og senere ved MRC Cognition and Brain Sciences Unit), viser fordelene ved denne type terapi.

Selv patienter med adskillige tilbagefald viser fremgang med mindfulness terapi. Og ikke kun det, men de lærer værdifulde strategier til at slukke for den negative indre dialog, kontrollere tankemønstre og indføre positive vaner, som skal afhjælpe tilbagefald.

Det er muligt at håndtere disse mentale og psykiske prøvelser. Første skridt er at tage beslutningen om at ville have det bedre. Omend det kræver hårdt arbejde, mod og beslutsomhed, er resultaterne det hele værd.

  • Richards, D. (2011, November). Prevalence and clinical course of depression: A review. Clinical Psychology Review. https://doi.org/10.1016/j.cpr.2011.07.004
  • Teasdale, J. D., Segal, Z. V., Williams, J. M. G., Ridgewaya, V. A., Soulsby, J. M., & Lau, M. A. (2000). Prevention of relapse/recurrence in major depression by mindfulness-based cognitive therapy. Journal of Consulting and Clinical Psychology68(4), 615–623. https://doi.org/10.1037/0022-006X.68.4.615