Theodor Reik og ikke-medicinsk psykoanalyse

På trods af Theodor Reiks mange begrænsninger lykkedes det at få en grad i filosofi.
Theodor Reik og ikke-medicinsk psykoanalyse

Sidste ændring: 14 juni, 2019

Theodor Reik markerede et før og efter i psykoanalyse og skrev bemærkelsesværdige bøger, hvor han manifesterede sine refleksioner. Hans arbejde banede vejen, så lægmænd kunne psykoanalysere mennesker ligesom læger.

Han ydede store bidrag til den psykoanalytiske teori. Han drev lidenskabeligt ind i The Uncanny’s verden, en af Freuds mest bemærkelsesværdige bøger. Desuden arbejdede han på begrebet “forkerte kriminelle” for at forklare, hvordan nogle enkeltpersoner brød loven med det ubevidste mål om at blive straffet.

Theodor Reik skrev mere end 100 tekster, herunder essays og bøger. Nogle af hans mest kendte værker er The Compulsion to Confess, The Unknown Murderer og Masochism in Modern Man. Desværre for ham, kom hans berømmelse for det meste efter hans død.

Theodor Reik, lægmand og psykoanalytiker

Theodor Reiks barndom

Som de fleste psykoanalytikere i hans tid kom Theodor Reik fra en jødisk familie med en østrigsk baggrund. Reik blev født i Wien den 12. maj 1888. I hans barndom oplevede han mange diskussioner mellem sin far og sin bedstefar. Den ene var en fritænker, mens den anden var en næsten fanatisk religiøs mand.

Reiks mor var følelsesmæssigt ustabil. Hun led af alvorlig depression, som mærkede den fremtidige psykoanalytikers barndom. Derudover døde hans far, da han var blot 18 år gammel. Derfor måtte han begynde at arbejde for at forsørge sin familie. Hele denne situation førte ham til en akut krise præget af selvbebrejdelse og selvmedlidenhed.

“Romantik svigter os og ligeså gør også venskaber, men forholdet mellem forældre og barn, mindre støjende end alle de andre, forbliver uudsletteligt og uforgængeligt, det stærkeste forhold på jorden.”

-Theodor Reik-

På trods af hans mange begrænsninger lykkedes det at få en grad i filosofi. Han baserede sin afhandling på Gustave Flaubert’s The Temptation of St. Anthony. Nogen tid senere mødte han personligt Sigmund Freud og etablerede et langvarig bånd med ham.

Theodor Reik: Freuds åndelige søn

Freud nægtede at være Theodor Reiks analytiker. I stedet besluttede han at henvise ham til psykoanalytiker Karl Abraham, som også var tæt med Freud. Freud selv betalte for Reiks psykoanalyse.

Og ikke alene det, han tog ham under sine vinger og sendte ham månedlige lommepenge til at dække sine udgifter. Reik begyndte kort tid efter at tjene som psykoanalytiker. Men da han ikke var læge, fik han ikke lov til at analysere nogen.

Reik blev Freuds protegé og medvirkede i hans arbejde. De havde et så tæt forhold, at selv Wienerkredsen i sjov kaldte ham “lille Freud”. Reik klædte sig ligesom Freud, fik et skæg som ham, talte som han og røg endog de samme cigarer. På grund af dette anerkendte Freud Theodor Reiks ‘faderlige ønske’, så han fortsatte med at kalde ham sin åndelige søn.

Freud var som en far for Reik

Ikke-medicinsk psykoanalyse

I 1925 var der en berømt retssag mod Theodor Reik. Man forbød ham at udøve psykoanalyse, fordi han ikke havde en medicinsk licens. Denne sag udgjorde en enorm kontrovers i den psykoanalytiske bevægelse. Næsten alle amerikanske psykoanalytikere var imod ideen om at tillade lægfolk at udøve psykoanalyse, mens europæiske psykoanalytikere var for det.

Denne kontrovers fik Sigmund Freud til at udgive et værk, hvor han reflekterede over, om lægmænd kunne udøve psykoanalyse eller ej. Reik besluttede også at bosætte sig i Berlin, overbevist om, at han kunne øve psykoanalysen der. Den nazistiske magtovertagelse tvang ham til at udvandre først til Holland i 1934 og derefter til USA i 1938.

Amerikanske psykoanalytikere accepterede ham aldrig som en af deres egne. Dette førte til, at Theodor Reik udviklede sin “tredje øre” teori. Ifølge det, arbejder psykoanalytikere grundlæggende med deres intuition, hvilket er aksen for deres modtransferentielle arbejde. Reik døde af hjertesygdom den 31. december 1969 i New York.

“Hemmeligheden om menneskelig lykke er ikke i selvsøgning, men i selvforglemmelse.”

-Theodor Reik-


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Reik, T., & Wencelblat, S. (1943). Treinta años con Freud.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.