Sigmund Freud: seksualdrift er mere end bare sex

· marts 9, 2018

Mange af os har en meget oversimplificeret forestilling omkring seksualdrift: begrænset til dens seksuelle fortolkning. Men Sigmund Freud, far til psykoanalysen, behandlede dette begreb meget anderledes. Han talte om seksualdrift i meget bredere begreber, end det vi kender til i dag.

Freud definerede seksualdrift, som den energi, der kommer fra de drivkræfter eller instinkter, som vejleder vores adfærd. Når det er sagt, skelnede han mellem to typer af drivkræfter: livsdriften og dødsdriften.

Livsdriften referer til de impulser, som har med kærlighed og følelser at gøre. Dem, som opfordrer os til at blive forelsket, formere os og knytte os til andre mennesker. Freud sagde, at dette kan associeres med det, han definerede som “id” eller “ego”. To begreber vi forklarer senere.

På den anden side har vi dødsdriften. Den modsætter sig livet og medfører slitage. Her finder vi nogle gentagelser, som opfordrer os til at snuble over den samme sten. For eksempel, når vi bliver forelsket i den samme type person, som ender med at såre os.

De to former for drivkræfter, som Freud etablerede, er kendt som “livsdriften ” eller “Eros” og “dødsdriften” eller “Thanatos.”

Seksualdrift og nydelse

Selv om vi straks forbinder seksualdrift med seksuel lyst, er nydelse mere end det for Freud. For eksempel, føler vi måske ikke en form for nydelse ved at drikke vand, når vi er tørstige? Føler vi ikke nydelse, når vi smager en lækker dessert? Og når vi varmer os selv ved varmen fra et bål om vinteren?

For Freud har dette fastslået hans opfattelse af, at seksualdrift er tilstede i det, som han definerer som id, egoet og superegoet. Id’et er der, hvor nydelsesprincippet findes, det vi kalder øjeblikkelig nydelse. Det er den del af vores psykologi, som ubevidst leder os til glæde. For eksempel: Jeg er tørstig. Jeg må have en kold øl.

Kroppe flettet sammen illustrerer seksualdrift

Modsat begrænser egoet seksualdriftens energi. Den er ansvarlig for at finde nydelse, men samtidig tage højde for virkeligheden. Her kommer vores miljø i spil, så vel som samfundets regler. I fortsættelse af det tidligere eksempel: jeg vil have en øl, men måske skal jeg vælge en drik uden alkohol, fordi jeg skal køre.

Endelig har vi superegoet, som ligner egoet, men lægger større værdi i moralens betydning. Det har internaliseret normerne og værdierne i samfundet. Reglerne, vi lærer igennem kontakt og samspil med andre.

Her er samme eksempel: jeg skammer mig måske over at drikke en øl, for at drikke øl udenfor en social sammenhæng ses ned på i vores samfund. Jeg føler skyld på grund af denne internaliserede forestilling.

Sigmund Freud etablerede en bestemt tankestruktur til at forklare elementære menneskelige funktioner. Denne struktur er sat sammen af tre elementer: id’et, egoet og superegoet.

Faser af psykoseksuel udvikling

Ifølge Freud er seksualdrift tilstede i forskellige faser af menneskets udvikling. Dog er den forskellig i hver fase. Det vil sige, at seksualdriften udtrykkes på forskellig vis afhængig af, hvor personen er i sin udvikling.

  • Oral fase: nydelse opnået gennem munden.
  • Anal fase: lukkemusklen og afføring kontrolleres, aktiviteter som forbindes med nydelse og seksualitet.
  • Fallisk fase: nydelse som opnås ved at urinere takket være den behagelige følelse, det producerer.
  • Latens fase: beskedenhed og skam opstår, som er relaterede til seksualitet.
  • Genital fase: pubertetens ankomst og seksuel modenhed.

Men ifølge Freud stagnerer seksualdriften nogle gange. Det vil sige, at den ikke følger det naturlige flow. Dette forekommer, når der er en form for fastgørelse, som forhindrer fremgang.

For eksempel, hvis vi holder fast i den nydelse, vi opnår fra munden i oral fasen, vil det være svært at give slip og fuldstændig give os hen til den næste fase.

“Transformationen af objekt-libido til narcissistisk libido, medfører tydeligvis opgivelse af seksuelle mål, en af-seksualisering – en form for sublimering.”

-Sigmund Freud-

Seksualdrift ifølge Freud

Som vi kan se tænkte psykoanalysens far ikke på seksualdriften, som vi gør i dag. For ham var det ikke kun et begær at få seksuel nydelse, men nydelse var underforstået i andre områder af vores liv, og er også fremskridende, som vi gennemgår faserne af vores psykoseksuelle udvikling.