Overførsel og modoverførsel - Læs mere her
Overførsel og modoverførsel er to fundamentale begreber indenfor psykoanalyse. De er grundlæggende for klinisk praksis. Selvom de er to forskellige koncepter, er overførsel og modoverførsel tydeligvis uadskillelige.
Klient-analytiker forhold bliver til et rum, hvor tanker ubevidst får lov til at cirkulere så frit som muligt. Det er her, dynamikker imellem klienten og analytikeren kan skabe overførsel og modøverførsel.
Hvad er overførsel?
Ordet overførsel er ikke eksklusivt til psykoanalyse. Det henviser til idéen om forskydning eller erstatning af et sted for et andet. Du kan se det i et læge-patient eller elev-lærer forhold.
Hvad angår psykoanalyse, så forstås det som at genskabe barndomsfantasier, hvilket hjælper analytikeren med at diagnosticere eventuelle problemer. Overførsel betyder, at en person lægger noget forhenværende oveni noget nuværende, med det formål at hele.
I begyndelsen betragtede Freud overførsel som en stor barriere i den terapeutiske proces. Han betragtede det som, at klienten modsatte sig adgang til hans ubevidste tanker og følelser. Men det tog ham ikke længe at blive klar over, at hans rolle overgik den modstand.
Det er sådan, Freud beskriver overførsel som et paradoksalt fænomen i hans 1912 artikel Dynamics og Transference. På trods af at det kan være en kilde til modstand, så er det fundamentalt for en analytiker. Han differentierer imellem den positive form for overførsel – ømhed og kærlighed – fra negativ overførsel, som er fyldt med fjendtlige og aggressive følelser.
“Generelt husker klienten ikke noget, der er glemt og undertrykt, men han opfører sig i forhold til det. Han genskaber det ikke som et minde, men som en handling. Han gentager det, uden at vide, selvfølgelig, at han gør det.”
Bidrag fra andre psykoanalytikere til konceptet overførsel
Efter Freud, er meget blevet skrevet om emnet overførsel. De har gentænkt hele emnet, og samtidig sammenlignet det med den oprindelige udvikling af fænomenet. De er alle enige om, at det er det, der sker i forholdet imellem analytikeren og klienten under terapien.
Ifølge Melanie Klein er det en genudføring af klientens ubevidste fantasier. Under analyse, vil klienten vække sin psykiske virkelighed. Han vil bruge analytikeren til at genopleve ubevidste fantasier.
Ifølge Donald Woods Winnicott, kan fænomenet overførsel under analyse forstås som en genskabelse af det moderlige bånd. Deraf kommer behovet for at opgive striks neutralitet. Den måde, hvorpå klienten bruger analytikeren som et overførselsobjekt, giver endnu en dimension til overførsel og fortolkning. Dette er beskrevet i hans artikel fra 1969 “Brugen af et objekt”. Her bekræfter han, at klienten har brug for det terapeutiske link for at bekræfte sin egen eksistens.
Overførselslink
Som vi har sagt, så har overførsel at gøre med genskabelsen af barndomsfantasier ved at bruge analytikerens figur. For at dette kan ske, er de nødt til at etablere et overførselslink.
For at skabe dette link accepterer klienten først sin lyst til at arbejde med det, der sker med ham. Derefter mødes han med en analytiker, som der burde vide noget om, hvad der sker med ham. Lacan kaldte ham “Subject Supposed to Know”. Det er sådan, at de opnår det første niveau af tillid i forholdet, som derefter vil bane vejen for analysen.
Undgå fælder
Men på denne rejse kan der være problemer, som analytikeren skal være klar over og reagere på, på det rette tidspunkt. Klienten vil måske begynde at forelske sig i terapeuten. De vil måske tjekke, hvor tiltrækkende de er, og vil gøre analytikeren til en elsker.
De vil måske også falde i en fælde ved at adlyde terapeuten fuldstændig ukritisk. En anden ting at holde øje med er hurtige forbedringer uden noget arbejde. Der er også nogle mere diskrete tegn, såsom tit at komme for sent til ens tider eller at tale for meget om andre professionelle.
Naturligvis er problemerne ikke altid kun på klientens side. Der er måske også modoverførselsmæssige manifestationer. Analytikeren skal også være opmærksom på at analysere sig selv. Hvis analytikeren begynder at skændes med klienten eller føler impulser imod at bede om tjenester, bør de være meget forsigtige.
Analytikeren vil måske begynde at drømme om klienten og få en overdreven interesse i dem. Mangel på en ordentlig afstand eller at have stærke følelsesmæssige reaktioner relateret til klienten er også tegn på fare.
Hvad er modoverførsel?
Freud introducerede ordet modoverførsel i hans artikel fra 1910 “The future perspectives of psychoanalytic therapy”. Han beskriver det som analytikerens følelsesmæssige svar på stimuli, der kommer fra klienten. Denne følelsesmæssige reaktion er et resultat af dets indvirkning på analytikerens ubevidste følelser.
Analytikeren skal være på vagt overfor det, fordi de kan blive til en forhindring for helbredelsen. Andre har dog fremført at alt, der føles i modoverførsel – de ting, der ikke har noget at gøre med analytikeren – kan føres tilbage til klienten.
Det kan være, at de følelser, som klienten vækker i analytikeren, efter at de returneres til klienten, skaber en større bevidsthed om eller forståelse af, hvad der sker i det terapeutiske forhold. Det kunne være noget, som klienten ikke har artikuleret før det øjeblik.
For eksempel, hvis klienten genoplever en barndomsscene, vil analytikeren måske føle sig trist til mode. Men klienten kunne misforstå det som vrede. Hvis analytikeren så returnerer det, han føler, til klienten, så kan klienten finde forbindelsen til den virkelige følelse gemt bag vreden.
Forholdet imellem overførsel og modoverførsel
På den ene side, så kan vi definere modoverførsel udfra dens retning: Analytikerens følelser overfor klienten. På den anden side, så kan vi definere det som en balance, der fungerer som bevis på, at en persons reaktion ikke er uafhængig af, hvad de modtager fra den anden person. På en måde, så er modoverførsel relateret til, hvad der sker i overførsel, og den ene påvirker den anden.
Derfor kan modoverførsel være en forhindring, hvis analytikeren reagerer på det. Han vil måske lade sine følelser overfor klienten løbe løbsk – kærlighed, had, afvisning, vrede, osv. I dette tilfælde vil han have brudt loven om afholdenhed og neutralitet, som han burde følge. I stedet for at hjælpe, ville han skade.
Klienten prøver på at kommunikere sine oplevelser. Analytikeren burde kun svare på, hvad klienten siger, ikke lade sine egne følelser påvirke, hvad han siger. Klienten genoplever deres fantasier og udlever dem. Han gør det dog ikke bevidst, og det er derfor, fortolkning spiller en fundamental rolle i helbredelsen.
Funtioner af overførsel og modoverførsel
Analyse forudsætter et overførselslink fra klienten til analytikeren. Dette link imellem overførsel og modoverførsel er der, hvor følelser, ubevidste lyster, tolerancer og intolerancer kommer frem.
Ud af dette overførselsforhold vil analytikeren kunne foretage de nødvendige indgreb. Det kan være fortolkninger, anklager eller at afslutte sessionen. Et overførselslink er nødvendigt for dybdegående analyse.
I det analytiske forhold må analytikeren forholde sig fuldstændig neutral. De må lytte uden at lade deres egne følelser eller livshistorie påvirke tingene. Analytikeren er nødt til at blive til en ren tavle, som klienten kan overføre deres ubevidste tanker og følelser til.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Ruiz J. Transferencia y contratransferencia. Del Psicoanálisis a la Psicoterapia Analítica Funcional. Revista de Ciencias sociales, Humanas y Artes. 2013; 1(2): 52-58.
- Bustos V. Deseo del analista, la transferencia y la interpretación: una perspectiva analítica
Psicología desde el Caribe. 2016; 33(1): 97-112