Sygelig skyldfølelse og dets fælde

· februar 9, 2019
Skyldfølelse kan have meget dybe rødder, der kan gøre det svært at håndtere uden hjælp. Især i tilfælde med sygelig skyldfølelse. Det er det hele værd at yde den ekstra indsats for at slippe fri.

Skyldfølelse er egentlig en sund følelse. Selvom det skaber ubehag, er det en mekanisme, der hænger sammen med selvkritik. Der er dog tilfælde, hvor selvbebrejdelsen krydser grænsen for, hvad der er acceptabelt og bliver til sygelig skyldfølelse.

Det kan ikke undgås, at vi nogle gange begår fejl og kommer til at såre andre mennesker. I de tilfælde kommer skylden og fortæller os, at vi skal gøre noget ved det.

Skyldfølelse medbringer en appel til samvittigheden. Den kommer, når et princip er blevet overtrådt, eller når en moralsk værdi ikke er blevet taget med på råd. Skyldfølelse er en følelse, der har tætte bånd til en ideologi.

“Det tager ét sekund at gå fra uskyldig til skyldig. Sådan er tid, duer der sidder på et træt træ.”

– Juan Gelman

Inden for psykologi er det nærmest umuligt at sige, om en adfærd er “god” eller “dårlig”. Selv de personer, der sårer andre med vilje, kan være motiveret af forvrængninger i deres tanker eller følelser, skabt af et fordrejet, sygt eller dysfunktionelt miljø.

Hver person laver individuelt denne sammenligning mellem, hvad der er korrekt, og hvad der ikke erNår en person føler, at vedkommende har krydset grænsen for deres egen moral, fortryder de. Hvor går grænsen mellem normal skyldfølelse og sygelig skyldfølelse? Lad os se nærmere på netop det.

Kvinde skjuler ansigt på grund af sygelig skyldfølelse

Normal skyldfølelse og sygelig skyldfølelse

Forskellen mellem en type af skyldfølelse, der kan kaldes “normal”, og sygelig skyldfølelse er ikke altid klar. Først må vi evaluere frekvensen og intensiteten. Et problem med sygelig skyldfølelse eksisterer, når det opleves ofte og er meget indtrængende.

Der findes psykiske lidelser, hvor skyldfølelse er indblandet. En af de mest almindelige er depressionI denne tilstand er det normalt for en person at bebrejde sig selv. Faktisk begynder depressive mennesker at føle skyld over ikke at kunne komme ud af det.

Sygelig skyldfølelse findes også i OCD-sygdomme, fobier og afhængighed. I disse tilfælde bliver skyldfølelse en del af problemet. Det er ikke en sund type skyldfølelse, der hjælper med at reparere eller aflede en bestemt adfærd. Den fungerer mere som konstant følelsesmæssig afstraffelse, som ofte forværrer tilstanden.

Skyldfølelsens forskellige ansigter

Skyldfølelse kan nogle gange være kamufleret. I disse tilfælde er det anderledes end den typiske anger, når vi begår en fejl og fortryder. Der findes eksempelvis en type sygelig skyldfølelse, der hedder traumatisk skyldfølelse.

Kvinde med krøllet billede af sig selv foran ansigtet

Denne mekanisme virker som følgende: En person er offer for misbrug eller en ulykke. I disse tilfælde er den emotionelle påvirkning ekstrem. Derfor oplever personen et traume. Selvom personen er offer, kan de udvikle en skyldfølelse for situationen. Det er en af de primære effekter af et traume. I dette tilfælde en sygelig skyldfølelse.

Ligeledes kan en person føle sig skyldig bare for at tænke på at gøre skade, selvom de aldrig ville gøre det. De burde ikke føle noget skyld, for de har jo ikke gjort noget. Hvis den persons moraler eller superego er meget begrænset, vil de opfatte deres tanker som skadelige.

Hvordan slipper vi af med sygelig skyldfølelse?

Sygelig skyldfølelse kan være meget indtrængende. Lidt efter lidt borer det sig ind i kroppen og begynder at påvirke vigtige livsbeslutninger. Det underminerer selvværdet, selvom det også er et produkt af at undervurdere sig selv. 

En person, der eksempelvis mangler kærlighed til sig selv, prøver konstant at blive elsket af andre. Når de fejler, føler de skyld over ikke at have opnået dette umulige mål.

Kvinde, der er skåret over flere steder

Det, der er brug for i disse tilfælde, er at åbne sindet for at kunne se tingene fra et andet perspektiv. Det er vigtigt at overveje sine normer eller overbevisninger, specielt når man evaluerer på fornuft og logik.

Disse overbevisninger er normalt meget fastlåste , hvilket ikke hjælper til at blive et bedre menneske eller bedre medlem af samfundet. Deres eneste rolle er at skabe tumult.

Det er ofte nødvendigt med hjælp fra en psykoterapeut. Skyldfølelse kan have meget dybe rødder, der kan gøre det svært at håndtere uden hjælp. Det er det hele værd at yde den ekstra indsats for at slippe fri. Det er en ødelæggende kraft, der kan vælte dit liv.

Shapiro, L. J., & Stewart, S. E. (2011). Pathological guilt: A persistent yet overlooked treatment factor in obsessive-compulsive disorder. Annals of Clinical Psychiatry. https://doi.org/10.4271/2001-01-3557