Teorier om sult: Hvorfor spiser vi?

juli 15, 2019
I dette overblik over de primære teorier om sult, har vi set, at svaret på, hvorfor vi spiser, ikke altid er så let. Noget så almindeligt som at spise, er ikke så let at forklare. Men der er forskellige teorier om sult.

Der er forskellige teorier om sult. Måske du har oplevet dette scenarie. Det er middag, og du er sulten. Du bliver endda mere sulten for hvert minut. Du må bare spise nu! Du har dog meget travlt, så det kan du ikke. Nu er den blevet fire om eftermiddagen, og du er ikke sulten længere.

Hvor mange gange har du hørt folk sige “Jeg er ikke sulten længere”? Der er mange teorier om sult, som giver os forskellige svar på spørgsmålet: Hvorfor spiser vi?

Svaret kan virke simpelt: Fordi du er sulten. Men er det virkelig så let? Til dels ja, men hvorfor går sulten væk så mange gange? Når du får din livret, hvorfor spiser du så mere, end du egentlig har brug for? “Jeg er ikke sulten længere, men jeg elsker det”. Og med et, spiser du, indtil du er proppet.

I denne artikel vil vi præsentere de mest populære teorier om sult, som præcist forklarer vores spiseadfærd og giver et svar til føromtalte spørgsmål.

Set-point teorien er en af de mest kendte teorier om sult

Set-point teorien forklarer sult med en mangel på energiNår du spiser, genvinder du dit optimale energiniveau. Det er kendt som et energitilpasningspunkt.

I følge denne teori, spiser en person, indtil de føler sig mætte. På det tidspunkt stopper de med at spise, fordi de har genoprettet deres “set-point”. Dermed har spisning opfyldt sit formål. Som resultat vil personen ikke spise igen, før kroppen har brugt nok energi til igen at komme under set-point.

Set-point systemerne består af tre komponenter:

  • Tilpasningsmekanisme: Etablerer set-point.
  • Detektormekanisme: Identificerer afvigelse fra set-point.
  • Handlingsmekanisme: Eliminerer afvigelser.
Kvinde spiser spaghetti

Alle disse set-point systemer (Wenning, 1999) er negative feedbacksystemer. Med andre ord, feedbacken, der kommer fra ændringer i en vis retning, producerer kompenserende effekter i en modsatte retning. Vi kan ofte finde disse systemer hos pattedyr, og deres formål er at vedligeholde homøostase.

Hvis denne teori var 100 % rigtig, ville du stoppe med at spise, så snart du nåede dit set-point. Men sådan er det ikke altid, vel?

Glukostatisk set-point teori

I midten af 1900-tallet mente flere forskere, at mennesker spiste for at opretholde niveauet af blodsukkerDet er den glukostatiske set-point teori. Med andre ord spiser du, når glukoseniveauet i blodet falder, og du stopper med at spise, når det igen er normalt.

Lipostatisk set-point teori

I følge denne teori har hver person et tilpasningspunkt for kropsfedt. Derfor spiser folk for at genoprette dette niveau.

Begrænsninger i set-point teorierne

Den første begrænsning i disse teorier er, at de ikke medregner påvirkningen af smag, opdragelse og sociale faktorer.

Det gælder din livret og sociale sammenkomster. Forestil dig et øjeblik, at din livret og en mindre appetitlig ret kommer på bordet. Du kommer nok ikke til at spise ret meget af den mad, du ikke kan lide.

Derimod vil du nok spise ret meget af den mad, du godt kan lide, endda nok mere end hvad du har brug for. Med andre ord, er det muligt at spise, selv når du ikke er sulten.

Lowe (1993) har sagt, at flere end 50 % af alle amerikanere har et betydeligt overskud i fedtdepoterne, når de starter med at spise. Det gælder også mennesker, som har overskud i fedtdepoterne, og som bliver ved med at spise. Dette er også med til at afvise set-point teorierne.

Hvis disse teorier var korrekte, ville mennesket ikke have eksisteret i dag. Pinel, Assanand og Lehman (2000) siger, at “Set-point teorier om sult og spisning er ulogiske i forhold almindelige evolutionære pres i forbindelse med sult og spisning, som de i øjeblikket forstås.”

Forfatterne forklarede, at vores forfædre havde brug for meget mad i tilfælde af, at de ikke kunne finde noget senere. Derfor ville de opmagasinere kalorier i form af fedt. Hvis set-point teorien var rigtig, ville de have stoppet med at spise, så snart afvigelserne var elimineret. Men hvis de ikke havde noget at spise, ville de ikke have nogle kaloriereserver.

Spisende kvinde illustrerer teorier om sult

Et positivt-tilskyndende perspektiv

I følge den positivt-tilskyndende teori er mennesker og andre dyr ikke motiveret til at spise på grund af energimangel, men de er i stedet motiveret af den forventede glæde ved at spise – den positivt-tilskyndende værdi (Booth, 1981).

“En tom mave er ikke en god politisk rådgiver.”

Albert Einstein

Denne teori antager, at sult stammer fra det historiske pres, vi har lidt under fra manglen på mad. Så i stedet for mangel på energi, er det, der fremkalder sult, tilstedeværelsen af appetitvækkende mad eller bare tanken om det.

Din sult afhænger af interaktionen af forskellige faktorer:

  • Smag.
  • Hvad du har lært om effekterne af mad.
  • Tiden der er gået, siden du sidst spiste.
  • Mængden og typen af mad, du lige nu er ved at fordøje.
  • Om der er andre mennesker til stede, eller om du er alene.
  • Blodsukkerniveau.

Teorier om sult: Ikke alt er, som det ser ud til

I dette overblik over de primære teorier om sult, har vi set, at svaret på, hvorfor vi spiser, ikke altid er så let. Noget så almindeligt som at spise, er ikke så let at forklare. Det er, fordi vi ikke kun spiser, når vi er sultne, men også fordi vi godt kan lide noget mad.

På den anden side fremhæver Jaime Silva (2007), at følelser og humør også påvirker indtaget af mad. Silva siger, at “på den ene side kan emotionel tilstand og humør påvirke spisevaner. På den anden side kan mad påvirke følelser og humør.”

“Ris er godt, hvis du virkelig er sulten og gerne vil spise tusindvis af noget.”

– Mitch Hedberg

Hvor mange gange har du spist mere end nødvendigt for at lette dine bekymringer? Eller hvor mange gange er du stoppet med at spise på grund af dem? Sult skal uden tvivl undersøges nærmere.

  • Devoto, F., Zapparoli, L., Bonandrini, R., Berlingeri, M., Ferrulli, A., Luzi, L., … Paulesu, E. (2018). Hungry brains: A meta-analytical review of brain activation imaging studies on food perception and appetite in obese individuals. Neuroscience and Biobehavioral Reviews, 94, 271–285.
  • Espel-Huynh, H. M., Muratore, A. F., & Lowe, M. R. (2018). A narrative review of the construct of hedonic hunger and its measurement by the Power of Food Scale. Obesity Science & Practice, 4(3), 238–249.
  • MacCormack, J. K., & Lindquist, K. A. (2019). Feeling hangry? When hunger is conceptualized as emotion. Emotion , 19(2), 301–319.