Storslåede citater fra Rastløshedens bog

Fernando Pessoa var en af de mest betydningsfulde poeter gennem tiden. Rastløshedens bog viser os kompleksiteten af hans følelser og skarpheden i hans refleksioner.

Disse citater fra Rastløshedens bog er små kunststykker. Denne vidunderlige tekst er anset for at være Fernando Pessoas bedste prosa bog og blev udgivet efter hans død. Denne bog indeholder nogle fragmenter fra hans dagbog, korte refleksioner og ordsprog.

Den endelige udgave af denne bog blev udgivet i 2010. Andre udgaver blev udgivet før det, men de indeholdt andre folks skriverier. Redaktørerne af udgaven fra 2010 har fjernet alt dette.

Nedenunder deler vi nogle af de smukkeste citater fra denne bog.

Citater fra Rastløshedens bog om at lede tilfældigt

Rastløshedens bog understreger, at livet er meningsløst og eksistensen er absurd. Dette citat gengiver det helt perfekt: “Jeg er ligesom en, der leder tilfældigt uden at vide, hvilket objekt han leder efter, eller hvor det er gemt. Vi leger gemmeleg med ingen.”

Pessoa skriver, at vores menneskelige liv drejer rundt om ingenting. Vi forstår ikke vores formål og endnu mindre, hvordan vi opnår det. Vi undgår andre folk, som er i de samme omstændigheder som os selv. For poeten er det spillet om livet.

Spøgelser

Dette er en af Pessoas mest dybe og smukke citater: “Forandringen fra spøgelse af tro til et spøgelse af årsag er bare en forandring i cellerne.” Med disse enkle ord tager poeten fat i to store begreber i den vestlige verden: Tro og årsag.

Som du ved har disse to verdenssyn kæmpet mod hinanden i århundreder. Tro benægter årsag, og årsag benægter tro. Pessoa definerer dem begge som imaginære, men også som fængselsceller. De begge begrænser dit udsyn og din måde at tænke på.

Intet er perfekt

Perfektion er et af de mest abstrakte og idealistiske begreber, der eksisterer. Det er fuldstændig produktet af sindet og hænger ikke sammen med noget i virkeligheden. For at gøre ondt værre, så ønsker mennesket perfektion, men vil aldrig opnå det, fordi intet kan tilfredsstille dem.

Et af citaterne fra Rastløshedens bog siger: “Men alting er uperfekt. Der er ingen solnedgang så smuk, at den ikke kunne være smukkere, ingen behagelig brise, der giver os søvnen, som ikke kunne give en endnu dybere søvn.” I dette citat understreger Fernando Pessoa, at mennesker aldrig er tilfredse.

Citater fra Rastløshedens bog om skønheden ved unyttige ting

Kunst har ikke i sig selv en praktisk betydning. Det er værdifuldt for det, det er, ikke fordi det er nytteløst. Ingen har brug for Las Meninas for at kunne leve deres liv, men det at se på maleriet får dem til at reflektere. Verden bliver ved med at dreje rundt, hvad enten Eiffeltårnet står der eller ej, men planeten er et meget smukkere sted, fordi den står der.

Det modsatte sker i vores almindelige liv. Ting og endda folk er kun værdifulde, hvis de kan tilbyde noget godt. Mennesket udsøger sig kun det, som er nyttigt. På disse betingelser holder livet op med at være storslået og sublimt. Det er, hvad Pessoa beder os om at reflektere over i dette særlige citat.

Det forældreløse barn af lykken

Rastløshedens bog er en selvbiografi af Fernando Pessoa og indeholder mange rørende tilståelser af ensomhed og forsømmelse.

En af disse intime passager siger: “Jeg har altid ønsket at være elsket. Det gjorde mig ked af det, da jeg blev behandlet med ligegyldighed. Efterladt som det forældreløse barn af lykken – ligesom alle andre forældreløse – ville jeg gerne være genstand for en eller andens hengivenhed.”

Gennem hele bogen definerer Pessoa sig selv som en fiasko, der ikke kan finde mening. Han er et forældreløst barn af lykken, fordi han også har mistet sit ønske om at være lykkelig.

Fernando Pessoa var en af de mest betydningsfulde poeter gennem tiden. Rastløshedens bog viser os kompleksiteten af hans følelser og skarpheden i hans refleksioner. Hver sætning er et digt, der venter på sin følsomme læser som dig til at opdage det.