Stilletiet transgenerationelt overført traume
Konceptet med stilletiet transgenerationelt overført traume begyndte at få betydning for blot et par årtier siden. Neurovidenskaben bragte betydningen af fortrængning i familiehistorien frem i lyset, selvom tilgange, såsom psykoanalysen, allerede havde bemærket det.
Folk plejede at tro, at genetisk information var uforanderligt, og at hver person havde en forudbestemt skæbne, og der ikke var noget, de kunne gøre for at ændre den.
I dag er det åbenlyst, at gener enten aktiveres eller ej afhængigt af oplevelser, tilstande og adfærd, såsom stress eller eksponering for forurening. Ydermere hæmmer eller udløser misbrug, posttraumatisk stress og lignende oplevelser også manifestationen af meget af din genetiske information.
Hver person er født med et fylogenetisk aftryk. Det er et aftryk, der kan betinge dit liv på vigtige måder, der handler om mere end sygdom. Transgenerationelt overført traume er en af disse realiteter, der har en stor indflydelse på en persons adfærd. For eksempel kan folk være særligt sensitive over for frustration eller ekstremt angste uden grund.
“Ignorering af smerter kan faktisk gøre dem dybere. Det, der er skjult for synet, øges ofte i intensitet.”
Transgenerationelt overførsel
Baggrunden for konceptet med transgenerationelt overført traume ligger i arbejdet af Sigmund Freud. Han talte om nogle af de nuværende idéer, men han udviklede dem ikke i dybden.
Nicolas Abraham, Mária Török, Françoise Dolto, Anne Ancellin Shützenberger og Didier Dumas analyserede adskillige tilfælde med delirium hos børn.
De opdagede, at de havde indhold, der også var tilstede hos deres forældre og bedsteforældre. Dernæst formede de idéen om en “etnisk ubevidsthed” og mente, at nogle børn “repræsenterede andres emotionelle byrder”.
Siden da begyndte idéen med “transgenerationelt overført traume” at være en del af det. Denne idé fremsætter, at ubevidst indhold, særligt stilletiede konflikter, overføres fra generation til generation, indtil nogen endelig løser det. Derfor opstår sådanne konflikter i form af et symptom hos efterkommere.
Stilletiet transgenerationelt overført traume
Dette referer til en lidelse, hvor en person, der oplever begivenhederne i familien, ikke kan bearbejde dem. Derfor bliver de ubevidst overført til de generationer, der kommer efter (transgenerationel overførsel). Den, der modtager denne byrde, oplever det ubevidst som et tomrum eller en manglende evne til at tilpasse sig og leve i fred.
Nedarvede byrder er relateret til traumatiske begivenheder, der forårsager rædsel, skam, overdreven lidelse og fortrængning. Den påvirkede person kan ikke tale om dem af adskillige årsager. Derfor uddyber de ikke dette indhold. I stedet bliver det krypteret. Det bliver noget, der aldrig tales om.
Begivenheden eller hvad end, der er relateret hertil, bliver unavngiveligt hos den næste generation. Medlemmet af denne generation fornemmer det, men er ikke bevidst om dets indhold. Det er, fordi det er ubevidst. Det er en arv, vedkommende har modtaget, selvom vedkommende ikke nødvendigvis accepterer den.
I den tredje generation bliver det unavngivelige utænkeligt. Personen ved, det er i hans eller hendes bevidsthed, men kan ikke rigtig få adgang til det. Derfor er der ikke mulighed for at give det en verbal eller symbolsk repræsentation. Hvad sker der så?
Effekterne af stilletiet transgenerationelt overført traume
Som du kan se, når transgenerationelt overført traume de to efterfølgende generationer. Når den tredje generation når registeret af det utænkelige, så er følelserne, der er sammenkoblet med fortrængningen, allerede blevet transformeret til en døv lidelse, der inducerer et radikalt ubehag.
Det, der sker nu, er, at depositaren af denne unævnelige, utænkelige hemmelighed er tvunget til at undslippe eller undgå alle de ord eller idéer, der refererer til den oprindelige hændelse. Det vil sige den hændelse, der forårsagede traumet.
Derfor driver byrden dem til at bryde stilheden. På dette tidspunkt konstruerer de en inkongruent diskurs. Det er, fordi det er den eneste mulige måde at referere til emnet på. De kan ikke tale om det, men de ved, det er der, og de føler dets vægt.
Faktisk manifesterer det sig som en uorganiseret begivenhed. Nogle gange manifesterer det sig som en psykose eller en alvorlig sygdom.
Gentagelse
Stilletiet transgenerationelt overført traume er i virkeligheden ikke forblevet stille. Alt, en person undertrykker, vil vende tilbage, men ikke på en organiseret måde. Det får forskellige udtryk. Generelt gennemlever man igen de handlinger, der ikke er nogen ord for.
Denne gentagelse tager mindst fem former:
- Ren gentagelse. Begivenheder gentager sig på samme måde. For eksempel var en persons bedstefar kriminel, og uden at vide hvorfor begår personen også forbrydelser.
- Gentagelse ved efterligning. Personen gentager det, som han eller hun fortolker, der er sket. For eksempel har personens bedstemor slået sit hoved, og personen har migræne.
- Gentagelse ved identifikation. Manifestationen af en tilstand gentager sig. For eksempel var personens bedstefar alkoholiker, faren havde leverproblemer, og personen lider af hepatitis.
- Gentagelse ved modsætning. Dette gentager det modsatte af, hvad der er sket. For eksempel var bedstemoren et offer for voldtægt, så personen har ikke sex med nogen.
- Gentagelse ved kompensation. Et forsøg på at reparere det, der er sket. For eksempel døde personens bedstefar under underlige omstændigheder i hænderne på kriminelle, og personen bliver håndhæver af loven.
Der er ikke nok information om den transgenerationelle overførsel af nedarvet traume. Derfor bliver spekulationer ved med at dukke op i nogle områder af den nuværende viden, da det stadig er et relativt nyt og uudforsket terræn.
Afslutningsvis kan alle udforske deres familiehistorie og finde værdifulde elementer, der kan hjælpe dem med at forstå, hvorfor de muligvis agerer på en bestemt måde.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
NICOLÒ, A. M. (2007). La familia y sus ancestros. Rev. Int. de Psicoanálisis de Pareja y Familia, (1), 3-8.