Når spændingen forsvinder i et forhold

december 28, 2018
I mange tilfælde har grunden til, at spændingen forsvinder, intet at gøre med, hvad den anden person gør eller ej. Ofte er det os, der har ændret os. Vores hjerte banker ikke længere på samme tid som deres.

Når spændingen forsvinder i et forhold, er det som en parfume, der langsomt mister sin duft. Vi ved ikke hvorfor, men for hver dag, der går, er der mindre og mindre latter, og mindre længsel i vores øjne og hjerter.

At vide, hvornår det er tid til at afslutte et forhold, er ikke altid nemt. At gøre det på det rigtige tidspunkt og på den rette måde kan dog spare en masse unødvendig og smertefuld hjertesorg.

Vi kunne gribe denne artikel an på en måde, som de fleste ville forvente. Vi kunne tilbyde retningslinjer og strategier til at genfinde den tabte spænding. Alle fortjener trods alt endnu en chance. Og der er ting, som er værd at kæmpe for.

Dog er der et overraskende faktum, som ofte kommer frem, når man rådgiver par. Mange folk, som afslutter et forhold, vidste i næsten et år, at de var stoppet med at elske deres partner.

“En historie har hverken en begyndelse eller en slutning: Tilfældigt vælger man det øjeblik af erfaring, som man skal kigge tilbage på, eller hvorfra man skal se fremad.”

Graham Greene

Lige så pudsigt som det kan virke, sker det samme med venskaber. Vi prøver ofte at holde et venskab kørende, som bare intet har tilbage at give. Vi vælger at fortsætte disse venskaber af forskellige grunde.

Og alligevel kan disse grunde opsummeres med et ord: Frygt. Vi er bange for at opgive noget, som indtil for nyligt havde givet os glæde, tilfredshed og velvære.

Frygten for at være alene fylder vores hjerter. Vi er bange for at være oprigtige, og fortælle den anden person lige ud, at vi ikke længere vil fortsætte forholdet, fordi vi ikke længere elsker dem. Vi er bange, hovedsageligt for at såre den anden person.

Skygge af mand står med kvinde og illustrerer, når spændingen forsvinder i forhold

Sådan ved du, at det er tid til at afslutte et forhold

Psykologiens verden har adresseret problemet om svigtende forhold og falmende kærlighed i snart tre årtier nu. Prominente figurer som John Gottman og Harville Hendrix har lært os metoder og strategier til at redde vores forhold, når spændingen forsvinder.

Vi har lært fra dem, hvad man skal gøre for, at kærligheden skal holde. De har lært os om disse “apokalypsens ryttere”, som ifølge Gottman kan vise os, hvornår det er tid til at afslutte et forhold. Vi har også lært at adskille gode forhold fra dem, der kun bringer os pine.

Der er noget, der er krystalklart i alt dette. Der er nogle forhold, der ganske enkelt når deres “udløbsdato” uden nogen vej tilbage. At fortsætte med at investere tid, kræfter og følelsesmæssig energi er meningsløst, når spændingen forsvinder eller der ikke er nogen gnist tilbage.

Vi har prøvet det igen og igen. Resultatet er altid det samme. Nogle gange er barriererne uoverkommelige. Der er en voksende afstand mellem dem, som engang var elskere. Når der kun er skuffelse og utilfredshed, ved vi, at tiden er inde til at afslutte forholdet.

Rutiner er vores fjende, når spændingen forsvinder

Sandheden er, at der er intet så usikkert som vores håb og drømme. Vi kan sige, at rutine er deres fjende. Der er mange, som ikke ved, hvordan de skal elske, som de burde. Der er mange, som ikke ved, hvordan man har omsorg for andre, og bare tager ting for givet.

Vi ved, at når det gælder hjertet, er vi ikke altid lige gode, når det kommer til metoder, tider og regler. Men sandheden er dog, at nogle gange oplever man, at spændingen forsvinder. Sådan er det bare.

Svævende blad over hånd

Vi kunne give tusind grunde, og formulere samme antal teorier om, hvorfor og hvordan dette uventede tomrum kan opstå i vores forhold. Det kan være skuffelse eller utilfredshed med den anden person. Det kan være at se dem, som de egentlig er, uden rosafarvede briller.

Men i mange tilfælde har grunden til, at spændingen forsvinder, intet at gøre med, hvad den anden person gør eller ej. Ofte er det os, der har ændret os. Vores hjerte banker ikke længere på samme tid som deres. Vi deler ikke længere de samme ting, som vi plejer.

Hvad gør man, når skuffelsen dukker op?

I kærlighed, som i venskab, bør der ikke være nogle venteværelser. Vi bør heller ikke give undskyldninger, eller lade tiden gå for at se, hvad der kan ske. Enten kæmper du for det, du elsker, eller lader personen, som du engang elskede, gå for at undgå at blive såret.

Der er ingen magiske løsninger, og spændingen kommer ikke tilbage af sig selv, hvis vi ikke gør en indsats og laver ændringer. Den kommer ikke tilbage, hvis vi ikke går sammen i vores forhold, for at forsøge at tage det til et andet niveau, ved at forvandle vores kærlighedsbånd til noget mere berigende.

Men hvis solen virkelig er gået ned for vores kærlighed og venskab, er det bedst at handle tilsvarende. At udskyde det uundgåelige skaber kun mere smerte. At leve efter falske forhåbninger er at fodre os selv med en erstatning for kærlighed, som kun fører til “fordøjelsesbesvær”, og får os til at have det dårligt.

Dette er også smittende, og kan gøre den anden person “syg” også. Efter at have gjort alt, du kan, er det at afslutte forholdet ofte den eneste mulige og sunde løsning tilbage.

Håb, drømme og spænding ændrer sig ofte over tid. Vi kan ikke altid mestre dem. Vi kan ikke altid holde fast på dem i form af vores forhold. Gnisten forsvinder ofte; det er et faktum i livet. Men det vigtigste er, at flammen bliver ved med at dukke op på vejen. Enten ved en andens side eller i os selv. Altid der til at vejlede os og give os liv.