At gå fra forhold til forhold for at undgå knust hjerte

At gå fra forhold til forhold for at undgå knust hjerte
Daniela Alós

Skrevet og kontrolleret af psykolog Daniela Alós.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Når du går i gennem et kærestebrud, kan smerten og lidelsen, du efterfølgende vil føle, være ekstrem intens. Det er de her følelser, der vil få dig til at tro, at smerten er uudholdeligt. Det er netop i den tid, hvor i du har brug for en let og hurtig løsning. På grund af netop denne følelse, er der mange, der fejlagtigt tror, at et nyt forhold er det eneste, der kan hele deres knuste hjerte. De går derfor fra forhold til forhold.

Men set i et større perspektiv er det at gå fra forhold til forhold virkelig den bedste løsning på problemet? Vil et nyt forhold i sandhed hjælpe dig igennem din smerte fra det gamle? Hvis du nu lukker en person ind, vil det så virkelig reparere al den skade, der er blevet forårsaget?

Der er ikke noget absolut rigtigt svar i den situation. Det er netop derfor, at du skal tænke dig godt om, inden du kaster dig ud i noget nyt og ender med at gå fra forhold til forhold. Lad os tænke det i gennem sammen.

Kærestebrud

Kærestebrud er meget normale. I realiteten sker de hver eneste dag. De forekommer på baggrund af mange forskellige årsager. Det kan være jalousi, forskellighed, usikkerhed, mangel på tillid, personlighedsforskelle, alt for forskellige ambitioner, mangel på tolerance og mange, mange flere.

Listen over grunde til at slå op er uendelig.

Kvinde der sidder ved en sø

Vores samfund har ændret sig i gennem tiden og med det har måden, hvorpå vi er i forhold, ændret sig sammen med det. I disse dage er det let at finde folk, der går fra forhold til forhold. De kaster sig fra den ende kærlighedsromance til den anden, uden at spørge sig selv hvorfor de gør det.

Det er dog også sandt, at der er mange, der ikke gør det. Dog er kortvarige forhold meget normalt i vores altid ændrende og hurtigbevægende samfund.

Det er måske et symptom af vores samfundskultur, at folk tror, at et nyt forhold vil fikse alle de problemer, man havde i det gamle, ligesom man kan smide noget gammelt ud for at købe noget nyt.

At skulle håndtere et kærestebrud og alt, der følger med det, er oftest ikke særligt behageligt. Det er dog i mange situationer meget nødvendigt. Når dagen er omme, er det hele nemlig en sorgproces. Det betyder netop, at det er nødvendigt at skulle gå i gennem et sæt stadier, før man kan lande på et stabilt følelsesniveau igen.

Hvad sker der, når du slår op?

Angst? Frygt? Ensomhed? Når du gennemgår et kærestebrud, vil du opleve alle de førnævnte følelser og mere til. Det er netop, fordi et kærestebrud betyder forandring. På samme tid skal du håndtere en hvis usikkerhed, der følger med det. Og ikke mindst smerten ved at rende rundt med et knust hjerte.

Tingene vil ikke være de samme, som de var før bruddet og din dagligdag vil være anderledes. Ikke mindst det, men du vil også opleve, at du hele tiden vil blive mindet om din ekskæreste. Derfor vil du også hele tiden være konfronteret med savnet og realiteten af, at de er væk.

Når du afslutter et forhold, mister du den del af dig, der var med til at udgøre forholdet. Det betyder, at en del af din identitet forsvinder.

Og på samme tid udvikler der sig en stor form for tomhed, du ikke har lyst til at håndtere eller måske ikke ved, hvordan man håndterer. Smerten ved et knust hjerte får os ofte til at gøre ting, uden at vi tænker os om.

Som følge af det vælger mange mennesker derfor at gå fra forhold til forhold eller have et one night stand for at fylde den nyudviklede tomhed. Det er i hvert fald en måde, hvorpå man kan håndtere et kærestebrud. Det er med til at distrahere dig fra den smerte, du ellers går og føler. Og det får dig til at tænke på noget andet.

Kvinde der har tårer i øjnene

Smerten ved et kærestebrud kan gemme sig i mange former

At hoppe ud i et nyt forhold kort efter, at du har afsluttet et andet, kan midlertidigt få dig til at have det bedre. Det virker på samme måde som en smertestillende pille. På samme måde betyder det, at glæden ved et nyt forhold ikke nødvendigvis betyder, at dit knuste hjerte er blevet helet.

Sammenlign et kærestebrud med et brækket ben. Dit ben vil ikke gøre lige så ondt, efter du har taget en smertestillende pille, men du løser ikke de dybdeliggende problemer ved at tage en pille.

Lad os sige, at du vælger at være sammen med en anden. Hvis du ikke har taget dig tid til at løse de problemer, du havde i det tidligere forhold, vil du blot tage dem med dig ind i det nye. Du vil måske endda opleve, at du ser de samme mangler og problemer, som din gamle partner havde, i din nye partner, uden at de reelt er der.

Tag dig god tid og lad være med at gå fra forhold til forhold

Tag dig tid til at komme i gennem din personlige sorgproces. Her kan du også analysere dit tidligere forhold. Herved kan du give slip på de følelser, der har hobet sig op med hensyn til dit gamle forhold. Når det er gjort, kan du slippe af med den vrede, der følger med mindet om forholdet

Her er et godt eksempel med hensyn til det baggage, du tager med fra dit gamle forhold til dit nye forhold.  Det er at sammenligne din nye partner med din gamle partner. Du er måske netop bange for, at det samme, der skete før, sker igen. Dog vil det her få dig til at føle mistillid og jalousi.

Alt sammen er en konsekvens ved ikke at have taget dig tid nok til at komme over det gamle forhold. Du er gået fra forhold til forhold. Du har brug for tid til at føle dig sikker igen, og heraf sikker nok til at give dig hen til en ny person.

Du er nødt til at tage dig nok tid, inden du bevæger dig ud i et nyt forhold. Hvis du ikke gør det, vil dine minder om din ekskæreste altid få dig til at have det dårligt. Vreden vil komme tilbage. Du vil også ende med at gentage de gamle mønstre.

Trist mand der kigger ud i gennem et vindue

Kort sagt, vil du under alle omstændigheder gennemgå den sørgende proces. Og det vil ikke være godt for dit nye forhold. Helt modsat vil det faktisk kunne ødelægge noget, der kunne have været godt.

Løsningen er hos dig selv

Kærestebrud indholder en sorgproces, som du skal respektere. At komme sig over et kærestebrud betyder ikke, at man skal glemme det. Det vigtigste er, at du husker det, uden at føle den gamle smerte.

Kun herefter vil du være i stand til at starte på en frisk i et nyt forhold. Du vil ikke føle dig tvunget til at sammenligne det med det gamle med henblik på at erstatte dine følelser af tomhed og savn.

I praksis er det svært for et nyt forhold at hele dit gamle. Det er kun DIG, der kan gøre det. Du er nødt til at håndtere smerten ved at have mistet og de medfølgende følelser, før du er klar til at give dig hen til en ny person.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.