Blind kærlighed: Når du ikke ser, hvem de virkelig er

· september 18, 2018

Kærlighed er en følelse, vi alle prøver at have i løbet af livet. Vi har også alle forskellige måder at elske på, fordi vi alle udtrykker det på forskellige måder. Der er også forskellige typer af kærlighed. Der er kærlighed til din partner, dine søskende, børn,  forældre, venner og dine beskæftigelser. Hver og en af disse typer kan også være en blind kærlighed.

Der er tidspunkter, hvor du ender med at elske en person uendeligt meget. Det betyder, at du ser personen som perfekt, og du har dyb beundring for dem. Du elsker alt, de gør, og det ender med, at du ikke kan leve uden dem. Men det kan få dig til at føle dig ubetydelig uden den person.

På denne måde kan du komme til at elske en person så meget, at du ikke ser den person, de i virkeligheden er. Det, der sker, er, at du skaber en forvredet afspejling af dem i din hjerne. Det er det, vi mener, med blind kærlighed. Du idealiserer personen, du elsker, og du vil gøre alt for dem. Men det betyder også ofte, at du glemmer dig selv. I denne artikel fortæller vi dig, hvordan den type kærlighed kan være, specielt med en partner.

“Folk beskriver kærlighed som blind, og at den giver vinger. Den er blind, fordi den ikke ser nogle forhindringer, og den giver vinger for at redde dig fra dem.”

– Jacinto Benavente

Blind kærlighed: Når du idealiserer personen, du elsker

Du kan ikke altid se personen, du er sammen med, som de virkelig er. Blind kærlighed kommer tit fra idealiseringMed andre ord, tror du, personen, du elsker, er perfekt, og du glemmer måske endda deres “menneskelighed”. Du overdriver alle deres gode sider og stopper med at værdsætte dine egne, så du kan sige, at de er perfekte. Du får det godt, fordi du er sammen med så fantastisk en person.

Kvinde med hænder for øjnene symboliserer blind kærlighed

Sigmund Freud sagde, at idealisering omhandler at overvurdere en person, enten bevidst eller ubevidst. Han sagde også, at det er en forsvarsmekanisme. Med andre ord, er det noget, du gør, for at berolige dig selv på grund af noget, der bekymrer dig. Derfor gør du den anden person så værdifuld: Det er for at kompensere for dine egne negative følelser.

En anden del af denne forsvarsmekanisme er, at du får nogle af dine egne behov dækket. Du føler dig ikke længere ensom eller umotiveret, fordi du ser den anden person som et supplement. Din kærlighed til dem erstatter alt det, du manglede. Men idealisering betyder ikke at være sammen med en anden person fysisk. Det handler om at tildele ekstra værdi til den person, du elsker, ligemeget om det er din partner eller ej.

Blind kærlighed: Koste hvad det vil

Idealisering af en anden person, sammen med undervurdering af dig selv, får mange mennesker til at blive for afhængige af deres forhold. Denne totale afhængighed kan muligvis komme til at belaste den anden person for meget. Eller hvis de er en ulv i fåreklæder, bliver deres forskruede planer måske bare lettere at udføre.

Når du er komplet afhængig af et andet menneske og placerer dig selv i bunden af fødekæden, ender du med at stå tilbage helt ubeskyttet. Hvis du er heldig, sker der ikke noget slemt. Men hvis du ender med en person uden gode intentioner, kan det får alvorlige konsekvenser for dig. Du kommer aldrig til at bekymre dig over dig selv, eller hvem du gerne vil være, da du kun lever for den anden person. Selvom de måtte have forskellige interesser. Du ender med at skubbe dine ønsker væk og bare gøre, hvad de siger.

Når jeg elsker dig mere, end du elsker mig

Denne type blind kærlighed er let at opsummere i én sætning: “Du er vigtigere for mig, end jeg er for dig”. For at sige det på en anden måde, skaber det stor ubalance, når den person, du elsker, altid kommer først. Her er nogle af de konsekvenser, disse situationer kan få:

  • Du glemmer, hvem du selv er.
  • Du lader den anden person trampe på dig.
  • Du mister din selvtillid.
  • Du ved ikke, hvad du skal gøre uden den anden person.
  • Du lever den anden persons liv, ikke dit eget.

Disse ting kan ske, når du sætter den anden person før dig selv. Men meget af det er ikke en bevidst handling, eller noget du ønsker. Det betyder ofte, at du ikke kan sige nej til umulige ting, den anden person beder dig om. Det sker måske, fordi den anden person er så vigtig for dig, eller bare fordi de hele tiden beder om ting. Det er måske endda bare, fordi du ikke svarer, som du burde.

Et sundt forhold kræver balance

Jeg er forelsket i kærlighed

Blind kærlighed kan også ske, fordi du er forelsket i kærlighed. Hvad mener vi med det? Det er, når du har en idé i hovedet, der siger, at kærlighed er den mest vidunderlige ting i verden. Det betyder, at du så gerne vil være forelsket, at du ikke lægger mærke til nogle af de vigtigste spørgsmål. Hvilken type kærlighed? Hvem? Under hvilke forudsætninger?

Når du er forelsket i kærlighed, er det endda måske ligegyldigt, hvem personen er. Det hele er det samme, fordi du, dybest set, skaber dit eget billede af de personer, der kan give dig, hvad du vil have. Med andre ord, vil du være i et forhold, koste hvad det vil, fordi du tror, det er den eneste måde, hvorpå du kan finde kærligheden og få det, du har længtes efter.

Dine høje forventninger gør dig blind

Du bliver så besat af dine forventinger til den kærlighed, du har drømt om, at du ikke lægger mærke til, hvem den anden person virkelig er. Du begynder at forestille dig alle mulige ting, og det hele ser fantastisk ud. Men ved at opsøge fantasien gør du den bare endnu større. I det mindste indtil boblen sprænger. Når det sker, er du nød til at åbne øjnene, hvilket altid er ubehageligt og smertefuldt.

I dette tilfælde idealiserer du ikke en person, men kærligheden selv. Det eneste, du ønsker, er at lave de ting, som mennesker gør, når de er forelskede. Men det kan komme til et punkt, hvor det skader dit selvværd. Så denne kærlighedsjagt er kun en inddirekte, logisk måde at bevare eller styrke din selvopfattelse på.

Men når du stopper med at se den anden person, som de virkelig er, kan du også miste chancen for et autentisk parforhold. Du bruge så mange kræfter på din idé om kærlighed, at du aldrig tænker over, hvad den anden person gerne vil. Du lader dig aldrig blive overrasket over ethvert nyt øjeblik, og du lever aldrig i nuet. Så når du vægter forelskelse så højt, glemmer du både dig selv og din partner. Det eneste, der betyder noget for dig, er at gøre denne magiske, blinde kærlighed til virkelighed. Men lige så behagelig denne kærlighed kan være, lige så farlig kan den også være, fordi den ikke har hold i virkeligheden.

At elske uden blind kærlighed

Ikke al kærlighed er blind, så her er nogle idéer til kærlighed uden klapper for øjnene:

  • Hav en stærk forståelse for dig selv. Brug tid på dit fokus og din indre monolog. På den måde glemmer du ikke, at du er vigtig og unik for de mennesker, der elsker dig. Du vil også virkeligt kunne elske en anden person og ikke bare en tegning, din fantasi farvelægger, som den vil.
  • Sæt grænser. Vær klar over, hvad du søger, og fortæl det til din partner. Vær selvsikker.
  • Det er vigtigt at anerkende, at den anden person har styrker og svagheder. Umenneskeliggør ikke din partner. Vi har alle gode og dårlige sider.
  • Prøv ikke at gøre mere, end du kan. Giv så meget du kan uden at overdrive. At være forelsket betyder ikke, at du skal ofre alt.
  • Du skal aldrig droppe dit eget liv. Det er muligt at elske en anden person uden at forsømme dig selv.
  • Arbejd med dig selv, så du har noget at tilbyde. Når du elsker dig selv, kan du også tilbyde det bedste fra dig selv. Det betyder også, at du kan være den bedste version af dig selv for din partner.
Par oplever blind kærlighed

Mist ikke troen på kærligheden

Kærlighed gør ikke blind. Nogle gange ender vi bare med at lade os blænde af den. Vi giver os selv klap for øjet. Det er os selv, der ikke tænker over, hvordan forholdet virkeligt er for dem, og for os selv. Det betyder dog også, at vi selv kan vende det. Så hvis du gerne vil finde ud af, om du er forelsket i blinde, så kig ind i dig selv. Vær ærlig overfor dig selv, for svaret finder du i dig selv.

“Kærlighed gør aldrig nogen fortræd. Og hvis du føler, du er blevet såret af kærligheden, er det noget andet i dig selv, ikke evne til at elske, der er blevet såret.”

– Osho