Nogle spændende fakta om forbrugerisme

Læs med for at lære nogle fakta om forbrugerisme. Det er et moderne fænomen, der fører verden til en katastrofe. Det dominerer mange liv.

Bedømt og godkendt af psykolog Sergio De Dios González.

Skrevet af Edith Sánchez

Sidste ændring: 26 marts, 2023

Forbrugerisme er et moderne fænomen, og der er flere spændende fakta om forbrugerisme. Desværre er det tæt forbundet med et andet aktuelt problem, nemlig forurening. Det ene og det andet går nemlig hånd i hånd. Overproduktion skaber uheldige virkninger på planeten. Samtidig giver det nådesløse forbrug anledning til spild, der rækker ud over det rimelige.

Impulskøb betragtes ikke længere som en sjov excentricitet. Desuden er forbrugerisme også forbundet med et andet af vor tids store onder, nemlig kreditkortsgæld. Tilsammen er de ofte lig med fænomenet “at købe noget, man ikke har brug for, for penge, man ikke har”.

Forbrugerisme er ikke så meget en adfærd som en holdning. Det henviser ikke kun til en forbrugsaktivitet, der rækker langt ud over at dække vores behov, men det går også ud over specifikke områder. Faktisk findes forbrugerisme inden for kunst, sex og næsten alt, hvad man kan forestille sig. Denne umættelige grådighed er uden tvivl et af vor tids tegn. Her er nogle mærkelige fakta om forbrugerisme.

Nogle foruroligende fakta om forbrugerisme

I visse områder af planeten er forbruget virkelig intenst. Det anslås, at der i 2050 vil være omkring 9,6 milliarder mennesker i verden. Det betyder, at der skal tre planeter som Jorden til at forsyne den nuværende forbrugshastighed. Med andre ord, hvis vi fortsætter som hidtil, vil vores planet blive ulevedygtig.

Faktisk udvindes og bruges der i dag ifølge Greenpeace næsten mere end 50 procent af de naturressourcer, der blev brugt for 30 år siden. Desuden havner der hvert år omkring 12 millioner tons plastik i havene. Mindst 40 % heraf er engangsemballage. Det er bekymrende, at tallene viser, at folk i gennemsnit kun bruger plastikposer i 15 minutter, før de kasserer dem.

En anden usædvanlig kendsgerning om forbrug: Der fremstilles 100 milliarder beklædningsgenstande hvert år. I dag køber en person i gennemsnit 60 % mere tøj end for 15 år siden. Faktisk har den hurtige modeindustri indført en tendens til at bruge og smide tøj ekstremt hurtigt. Men hvis folk kun beholdt deres tøj i et år, ville CO2-emissionerne blive reduceret med 24 procent.

Flere spændende fakta om forbrugerisme

Forbrugerisme skaber situationer, der grænser op til grænsen af det absurde. For eksempel koster verdens dyreste hotdog 169 dollars. Det kaldes junni-bannet. Den indeholder bratwurstpølse, teriyaki smørristede løg, wagyu oksekød, foie gras, sorte trøffelspåner, kaviar, maitake-svampe og japansk mayonnaise.

Med det samme beløb, der opkræves for denne hotdog, kunne mange familier i nogle fattige lande overleve i en måned.

Shoppingcentre er uden tvivl lig med forbrugerismens mekka. De findes overalt. Faktisk er de blevet centrum for mange menneskers sociale liv, især om vinteren. Det største i verden er Dubai Mall.

Det har et samlet areal på ni kvadratkilometer. Det er hjemsted for omkring 1.200 butikker samt 120 restauranter og caféer. Verdens største slikbutik er også placeret der. Den hedder Candylicious og har et areal på 930 kvadratmeter.

Endnu en sjov kendsgerning: Det bedst sælgende legetøj i historien er den berømte Rubiks terning. Den dukkede op i 1980’erne. Til dato er der solgt mere end 350 millioner enheder. Opfinderen, Erno Rubik, havde forresten aldrig tænkt sig, at den skulle blive legetøj. Han skabte den for at undervise sine elever i geometri.

Black Friday, forbrugerismens fest

Hvis der er én dag i kalenderen, der repræsenterer toppen af forbrugerismen, er det den berømte Black Friday. På et tidspunkt cirkulerede der en skrøne, der antydede, at dagen havde dette navn, fordi den mindede om køb og salg af slaver dagen efter Thanksgiving til nedsat pris. Dette er dog blevet benægtet.

Det ser ud til, at navnet på denne fejring af forbrugerismen i virkeligheden stammer fra Philadelphia. Men den forårsagede så meget trafik, og der var så mange mennesker på gaderne, at der opstod kaos. Derfor så myndighederne den som en “sort dag”. En anden grund, der blev givet til navnet, er, at det er den dato, hvor regnskabstallene holder op med at være røde og går i sort.

Black Friday har sin oprindelse i USA. I dag fejrer folk den dog i næsten hele den vestlige verden. På den sidste Black Friday brugte forbrugerne alene i USA mere end ni milliarder dollars. Dette skete på trods af, at skyggen af en recession bredte sig over hele verden. Det er forbrugerisme, umiddelbar og ustoppelig.