Seks spændende fakta om natteravne

De, der går sent i seng og vågner sent, bliver ofte uretfærdigt behandlet. I denne artikel fortæller vi dig, hvordan denne tendens påvirker deres liv.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Elena Sanz.

Sidste ændring: 10 november, 2022

Hader du at stå tidligt op? Er du mere aktiv og produktiv om natten? Har du en tendens til at udføre dine rutineopgaver, når de fleste mennesker allerede sover? Hvis ja, er det sandsynligt, at du gennem hele dit liv har følt dig temmelig dømt af dine omgivelser. Det er tilfældet med natteravne.

Faktisk kan folk måske endda have stemplet dig som doven, kaotisk eller uorganiseret. Det skyldes, at vi alle forventes at tilpasse os en daglig tidsplan. Men måske er det på tide at lære lidt mere om natteravne.

Det anslås, at omkring 20 procent af alle mennesker har denne kronotype. Med andre ord når de deres maksimale energipunkt efter mørkets frembrud. Desuden oplever de alvorlige vanskeligheder med at fungere først på morgenen.

Faktisk bruger de hele deres liv på at bekæmpe deres egne tilbøjeligheder for at tilpasse sig samfundets rytmer og kan endda blive betragtet som utilpassede. Men hvad ved vi egentlig om denne gruppe af mennesker?

At være natteravne er ikke et valg

Mange mennesker tror, at natteravne vælger at have en søvnrytme, der er ude af trit med den sociale norm. De tror, at de mangler lysten til at gå i seng og stå tidligt op. Men det er ikke så ligetil.

Faktisk har flere undersøgelser vist, at kronotypen i høj grad er genetisk bestemt. Disse mennesker er således født med en disposition til at manifestere denne natlige tendens.

Desuden har nogle undersøgelser vist, at der endda findes en genetisk mutation, som har en stærk indvirkning på søvnmønstret. Faktisk forlænges cyklussen hos dem, der præsenterer den.

Det betyder, at personen ikke kan falde i søvn før langt ud på natten. Desuden lider de, når de er tvunget til at vågne tidligere, end de ønsker. I sidste ende er det ikke et frivilligt valg, men biologisk bestemt.

De får ofte diagnosen forsinket søvnfasesyndrom

Det faktum, at kronotypen varierer fra person til person, kan have været en evolutionær fordel i gamle dage. Da mennesker f.eks. levede i små stammer, var de nødt til at sikre, at der altid var nogen, der var vågen og opmærksom på alle tidspunkter af dagen og natten. I dag følger samfundet imidlertid en udpræget døgnrytme, så natteravne kan ikke tilpasse sig, og derfor lider de alvorlige konsekvenser.

Faktisk får de ofte diagnosen “forsinket søvnfasesyndrom“. Det betyder, at de skal falde i søvn og stå op flere timer senere, end det er ønskeligt i overensstemmelse med de sociale konventioner.

Når disse mennesker får lov til at vælge deres søvnplan, får de tilstrækkelig hvile i mængde og kvalitet. Men at skulle gå imod deres naturlige tendens betyder, at de lider af ubehag og vanskeligheder. Disse symptomer er ofte så alvorlige, at de kan blive betragtet som en lidelse.

De kan være mentalt opmærksomme i længere tid

Vi har generelt en tendens til at tænke på personer, der står tidligt op, som mere energiske og produktive. Ikke desto mindre er dette ikke helt sandt.

Faktisk vinder natteravnene, hvis vi taler om det antal timer, som en person kan forblive vågen og mentalt agil. Desuden har nogle undersøgelser vist, at natteravne efter ti timers vågenhed udviser større hjerneaktivering i de regioner, der er relateret til opmærksomhed.

De opnår bedre resultater i intelligenstest

Vi har længe vidst, at der findes flere intelligenser. Desuden at de enkelte personers evner varierer fra den ene til den anden. Undersøgelser viser imidlertid, at i test, der måler den generelle intelligens (den såkaldte G-faktor), opnår natteravne bedre resultater end deres kolleger om morgenen.

På trods af denne intelligensfordel og det faktum, at deres induktive ræsonnementsevne synes at være overlegen, har nataktive personer imidlertid en tendens til at opnå dårligere akademiske og arbejdsmæssige resultater.

Årsagen hertil er, at de er tvunget til at yde i deres mindre funktionelle timer. Desuden lider de af betydelig søvnmangel. Dette forhindrer dem i at handle optimalt.

Natteravne er mere kreative

Ud over ovenstående ser det ud til, at natteravne har en tendens til at være mere kreative typer mennesker. Faktisk bruger de mere lateral tænkning end morgenmennesker. Med andre ord viser de en fordel, når det drejer sig om at finde alternative løsninger og anvende forskellige og originale synspunkter.

De er mere tilbøjelige til at blive syge

Det er dog ikke alt, der er positivt. Faktisk har forskning vist, at natteravne er mere udsat for diabetes, fedme, stress, psykologiske og neurologiske lidelser. De er endda ti procent mere tilbøjelige til at dø tidligere end personer, der står tidligt op.

Igen hænger dette tæt sammen med deres manglende evne til at tilpasse sig tidsplaner, hvilket fører til utilstrækkelig søvn af lav kvalitet, dårlig kost og dårligere livsstilsvaner.

På trods af alt det ovenstående må vi ikke glemme, at der findes individuelle forskelle. Faktisk er de fremlagte resultater generelle forhold. Derfor er de ikke afgørende for alle menneskers kvaliteter eller præstationer.

På denne måde er ikke alle personer, der står tidligt op, mindre kreative, og ikke alle nataktive personer er mere tilbøjelige til at blive syge. Faktisk afhænger det hele af individuelle omstændigheder på både genetisk og miljømæssigt niveau.

Men måske vil de tidligere resultater hjælpe os til at genoverveje behovet for at respektere den enkeltes kronotype uden at dømme dem. Det ville bidrage til at gøre samfundet mere fleksibelt, så hvert enkelt individ kan nå sin maksimale udvikling.