Sorg er en test af vores modenhed

september 28, 2017

Vi er vant til at omtale sorg som den tid, der er nødvendig til at komme sig over tabet af en, vi elsker. Det er almindeligt at behandle det sådan, men vi er ikke bevidste om, at vi lever med sorg til hverdag. Den type sorg er måske mindre chokerende, men hænder også oftere. På den måde vokser vi og bliver modne, når vi møder forskellige tab og integrerer de følelser, som de producerer, ind i vores livs historie.

Idag vil jeg tale om en anden type sorg. Den sorg, vi oplever, når vi går fra hinanden. Den proces, som to mennesker går igennem, når de efter noget tid afslutter, hvad deres forhold engang var. I løbet af denne proces kan vi føle os hjælpeløse, magtesløse eller uvillige til at se fremadrettet. Det har mange ligheder med andre typer af sorg, såsom når nogen, vi elsker, går bort.

Faser af sorg forbundet med parforhold

Det er tydeligt, at enhver person oplever sorg forbundet med parforhold på deres egen måde. Ikke to mennesker oplever det samme. Når det er dig, der har truffet beslutningen, når det var en fælles beslutning, eller når du blev forrådt. Men generelt set kan vi referere til de forskellige faser, vi alle oplever i mindre eller større grad eller intensitet.

Når vi slår op, er det første, vi gør, at skabe et beskyttende skjold imod smerten. Der er ingen bedre måde at gøre dette på end ved at benægte, hvad der er sket. Vi vil ikke acceptere, at det er sket.

En mand med bind for øjnene og en flyvende, hvid due

Når vi begynder at blive bevidste om, hvad der er sket, begynder skjoldene at gå i stykker. Vi begynder at deltage i kampen. Dette er en personlig og indre kamp skabt af vrede og raseri. Det, der ikke rigtig gav mening før, virker nu uundgåeligt. Derfor begynder vi at spørge os selv: ”hvad gjorde jeg forkert?”, ”hvordan kan han gøre det her imod mig?”. ”Måske var denne her beslutning en fejl”, osv.

På dette tidspunkt begynder du også at assimilere din logik og længes efter det her ideelle væsen, mere end efter din partner. Den realistiske tristhed forbundet med Jeres brud begynder. Den indre kamp er slut, for der er ingen at kæmpe imod. Følelsen af følelsesmæssig smerte vil være stærkere i denne fase end i nogen anden. Men den vil få dig til at taget skridtet imod den næste fase.

Pige bærer ur på ryggen

Når smerten langsomt forsvinder

Bag tristheden begynder livet at få sin normale, naturlige betydning tilbage. Den anden person eksisterer, og det er du bevidst om, men du lider ikke på grund af det. Det er en objektiv virkelighed, som du ved, ikke kan laves om, og som ikke er et problem. Du begynder at huske på de mennesker, der elsker dig. For på grund af denne situation har de fortalt dig det, og du føler det mere, end du nogensinde kunne have forventet. Du begynder at acceptere, at situationen nok er for det bedste, og du er nu klar til den sidste fase.

Det er nu, hvor den bedste del ankommer, den mest funktionelle del. Det er her, du ser tilbage og kun finder læring og lektier i situationen. En samling af situationer, I har oplevet sammen, og som har givet dig et nyt dig (selv), med nye egenskaber. Pludselig er du bevidst om, at det, der skete, ikke var destruktivt. Du er nu en visere person, og du ønsker kun den anden person gode ting. For de er ikke fjenden, men snarere en partner under den lange livsrejse.

Kvinde går barfodet mos solen og væk fra sin sorg

At lære er sorgens endelige formål

I sidste ende er dette intet mere end en rejse, hvor vi bør lære og opleve, hvad livet har at tilbyde os. Uanset hvor svært det kan være og på den bedst mulige måde. Alting har to sider, og mindst én af dem er gode. I dette uddrag fra bogen “Men without Women, beskriver Murakami perfekt den sidste fase eller stadie af denne type af sorg:

Var det svært for dig?
– Hvad?
Pludselig at være alene, når du engang var en halvdel af noget helt.
– Sommetider- Svarede jeg ærligt. 
– Men tror du ikke, at når du er ung, er det til en vis grad nødvendigt at leve i svære og triste tider som den? Jeg mener, som en del af forløbet med at blive moden.
– Tror du det?
– Det er som et træ: for at vokse sig højt og robust, må du kunne modstå nogle tunge vintre. Hvis vejret altid var varmt og let, ville jeg ikke engang have ringe på min stamme.