Sorg og psykose: Hvordan hænger de sammen?

Et tab kan give psykotiske symptomer, og en psykose udløser ofte en sorgproces. Find ud af, hvordan disse to tilstande hænger sammen.
Sorg og psykose: Hvordan hænger de sammen?

Sidste ændring: 02 august, 2022

Sorg er et fænomen, som vi alle må stå over for på et tidspunkt i vores liv. Derfor ved du sikkert mere eller mindre, hvad det handler om, og hvordan det genkendes. Psykose er derimød højst sandsynligt noget, som du ser som noget ret fjernt. Du forventer sikkert aldrig at opleve det. Men i virkeligheden er sorg og psykose relateret på flere niveauer.

Vi har generelt en tendens til at gruppere og differentiere psykiske lidelser i kategorier. Dette er både for at forbedre forståelsen og for at gøre interventionerne mere specifikke. Vi må dog ikke glemme, at psykisk sundhed er global, og at der ofte er komorbiditet.

Derfor kan nogle lidelser føre til, at andre opstår. Det er vigtigt at erkende hver enkelt af dem, så den syge kan genvinde sin livskvalitet. Dette er nødvendigt, når sorg og psykose optræder sammen.

Sorg og psykose

Før vi tager fat på de måder, hvorpå sorg og psykose hænger sammen, vil vi kort beskrive hver af disse lidelser. For nogle gange har de forestillinger, vi har om dem, en tendens til at være baseret på myter og forkerte overbevisninger.

Vi kan definere sorg som den følelsesmæssige reaktion, der følger efter et tab, der opfattes som værende betydningsfuldt. Derfor er det en psykologisk proces med udvikling af visse følelser for at give personen mulighed for at tilpasse sig sin nye situation.

Sorg er normalt forbundet med f.eks. en elsket persons død eller et ægteskabeligt brud. I virkeligheden kan den dog opstå efter enhver form for tab. Det kan f.eks. være overgangen fra en livsfase til en anden, en jobmulighed, som man går glip af, eller endog tabet af egne evner.

En deprimeret kvinde

På den anden side omfatter psykose en række psykiske lidelser, der er kendetegnet ved et tab af kontakt med virkeligheden. Den påvirker tanker, følelser og adfærd. Desuden omfatter den symptomer som hallucinationer, vrangforestillinger, forvirret tænkning og uorganiseret adfærd.

Det skal bemærkes, at psykose ikke er en sygdom i sig selv, men at denne række af symptomer kan forekomme under forskellige forhold. Den forekommer f.eks. ved skizofreni, ved psykotisk depression eller endda ved isolerede psykotiske udbrud forårsaget af stofbrug eller en kraftig kilde til stress.

Hvordan hænger sorg og psykose sammen?

Ved første øjekast kan sorg og psykose synes at være helt forskellige og adskilte enheder. De er dog ikke det samme, men kan være tæt forbundet på forskellige måder.

Psykose inden for rammerne af en sorgproces

Det er en af de mest almindelige oplevelser, som mange af de mennesker, der har oplevet sorg, kan have lidt under. Faktisk kan psykotiske symptomer nogle gange forekomme isoleret og midlertidigt i forbindelse med bearbejdningsprocessen af tabet.

Den ramte person kan f.eks. se, høre eller føle den afdødes tilstedeværelse. Dette sker meget ofte. Faktisk forekommer det så ofte, at det anslås, at mellem 30 og 60 procent af enker har oplevet denne type hallucinationer efter ægtefællens død.

På den anden side kan sorg være en udløsende faktor for en første psykotisk episode. I dette tilfælde er det ikke midlertidigt, men har en tendens til at være starten på en sygdom, der har ligget i dvale og er opstået på grund af situationen.

Sorg i barndommen og risiko for psykose i voksenalderen

British Medical Journal har offentliggjort en artikel om forholdet mellem disse to lidelser. Denne forskning viste, at det at opleve et familiemedlems død i barndommen øger risikoen markant for at lide af en eller anden form for psykose i voksenalderen.

Sandsynligheden var større, hvis den afdøde person var en del af kernefamilien. Jo yngre barnet var på tidspunktet for tabet, desto større var risikoen for at få en senere psykose.

En lille pige krammer sin bamse

Tab som følge af sygdom

Psykose kan i sig selv være en stor årsag til tab, både for den person, der lider af den, og for de nærmeste. Efter sygdomsudbruddet er den enkeltes evner og kapacitet begrænset.

Desuden er personens livskvalitet i mange tilfælde kompromitteret, og det samme gælder den måde, vedkommende forholder sig til verden på. Disse tab kan være ekstremt betydelige, og deres følelsesmæssige konsekvenser er ligeledes intense.

I mange tilfælde sættes det, vi kalder delvise sorgprocesser i gang. I disse tilfælde er personen stadig fysisk til stede, selv om den på et psykologisk plan er fraværende eller anderledes. Tabet er dog ikke totalt eller irreversibelt. Faktisk er det chancen for at komme sig, der kan gøre det svært for sorgen at blive socialt valideret og accepteret af de involverede.

I betragtning af udviklingen af lidelsen ved episoder er sorgen desuden tilbagevendende og slutter aldrig. Af denne grund er det vigtigt, at patienten og de mennesker, der er omkring ham/hende, får opmærksomhed.

Patienten har brug for hjælp til at bearbejde og håndtere sine følelser, fra diagnosetidspunktet og fremefter. Ellers vil en dårligt håndteret sorg forværre situationen.

En fælles forståelse

Kort sagt er der forskellige scenarier, hvor sorg og psykose kan optræde sammen. I dem alle er det vigtigt at anerkende tilstedeværelsen af begge lidelser, når man planlægger enhver intervention. Som vi nævnte tidligere, er mental sundhed global. Derfor vil alle de justeringer og fremskridt, der foretages i én retning, have en samlet positiv indvirkning.

Hvis man derimod ignorerer en af faktorerne for kun at fokusere på den mest fremtrædende, vil det kun hindre og forlænge patientens helbredelsesproces. Man skal huske på, at hver enkelt persons situation er både unik og kompleks. Det er faktisk bydende nødvendigt, at der tages hensyn til dette faktum, når man planlægger enhver intervention.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Castelnovo, A., Cavallotti, S., Gambini, O., & D’Agostino, A. (2015). Post-bereavement hallucinatory experiences: A critical overview of population and clinical studies. Journal of affective disorders186, 266-274.
  • Abel, K. M., Heuvelman, H. P., Jörgensen, L., Magnusson, C., Wicks, S., Susser, E., … & Dalman, C. (2014). Severe bereavement stress during the prenatal and childhood periods and risk of psychosis in later life: population based cohort study. Bmj348.
  • Valencia Agudo, F. (2014). Duelo y recuperación tras el inicio de la psicosis. Revista de la Asociación Española de Neuropsiquiatría34(121), 9-20.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.