Solnedgangssyndromet i ældre mennesker

januar 13, 2020
I denne artikel forklarer vi, hvordan solnedgangssyndromet påvirker ældre mennesker.  

I denne artikel fokuserer vi på ændringerne, der opstår i ældre menneskers søvnstruktur, mens vi husker på den adfærd, der opstår, når dagslyset falmer. Dette fænomen kaldes for solnedgangssyndromet.

Når mennesker bliver ældre, begynder de at se ændringer i næsten alle deres vaner. Man siger ofte, at når man bliver ældre, bliver man mere manisk med ting såsom mad, rengøring, søvn mv. Men hvorfor sker dette?

Vi kan definere dette syndrom som en tilstand af desorientering, der opstår sent på eftermiddagen og strækker sig til aftenen. Det kan påvirke hvem som helst, især når man bliver ældre. Det er dog mere almindeligt hos personer med en eller anden form for demens.

Det er vigtigt at nævne, at selvom det kan ske for alle, så påvirker det kun mellem 10-25% patienter (Lesta og Petocz, 2004).

Ifølge González og Sardinia (2015), udtalte Dewing, at denne tilstand er vanskelige at definere korrekt. Ikke desto mindre bekræftede han, at det inkluderer perioder med ekstrem ophidselse og forvirring sent på eftermiddagen eller tidligt på aftenen, hvilket fører til irritabilitet. Patienter oplever også adfærdsmæssige ændringer.

Sådan påvirker solnedgangssyndromet personer med demens

Ifølge Echáverri og Erri (2007) udgør solnedgangssyndromet et af de mest almindelige fænomener i geriatri. Som vi nævnte tidligere, er der ingen specifik definition af dette syndrom.

Men vi kan dog måske kalde det for en negativ psykologisk adfærdsepisode. Det påvirker nogle patienter med Alzheimers på en sådan måde, at de bliver særligt rastløse, aggressive og irriterede i dagens sidste timer.

Solnedgangssyndromet forværrer forvirringen forårsaget af Alzheimers, hvilket således gør disse patienter mere synlige. Som en konsekvens bringer det den demensrelaterede adfærd samt følelsesmæssige og kognitive problemer til overfladen.

Ældre kvinde kigger ud af vinduet

Tegn og symptomer på syndromet

Som Gimenez og Macias sagde, kan oprindelsen eller årsagen til dette syndrom være en fejl i søvnrytmen, som er forårsaget af Alzheimers. En anden årsag kan være en ændring i opfattelsen af lys forbundet med alderdom.

Nogle af årsagerne, der kan føre til dette syndrom, kan være den sociale isolering og solnedgangens mørke. En anden årsag kan være polyfarmaci, hvilket WHO (Verdensundhedsorganisationen) definerer som brugen af tre eller flere typer medicin på samme tid.

Selvom der ikke er et defineret klinisk billede, så er nogle af symptomerne på dette syndrom ifølge Gimenez og Macias (2015):

  • Øget desorientering.
  • Forvirring.
  • Hyperaktivitet.
  • Aggressiv adfærd.
  • Angst.

Andre symptomer, der også kan manifestere sig i følge Echáverri og Erri (2007), er:

  • Afdæmpede monologer, livlige diskussioner, råben, brugen af bandeord og stemmedæmpning.
  • Apati og depression.
  • Hovedpine.
  • Ambulatorisk adfærd og en stigning i natteaktivitet, som kan føre til søvnløshed.
  • Paranoid tankegang og skrig.

Sådan kan man bedre regulere syndromet

Ældre person hviler hovedet på sin stok

Udover det farmakologiske, så er det også vigtigt at huske på de følgende anbefalinger:

  • Etabler regelmæssige vaner.
  • Sørg for, at dette syndrom ikke interagerer med andre tilstande.
  • Hold den påvirkede person beskæftiget med simple aktiviteter.
  • Tag ikke middagslure.
  • Reducér mængden af støj.
  • Sørg for ordentlig belysning.
  • Undgå drikkevarer med koffein.
  • Sørg for, at den påvirkede person ikke tager medicin, der kan føre til dette syndrom.

Når det er sagt, så skal vi huske på, at brugen af multisensorisk terapi kan lindre tegnene og symptomerne på dette syndrom. 

Afslutningsvis kan vi fortælle, at der ikke findes meget information om solnedgangssyndromet. Det er nødvendigt at forstå faktorerne, der fører til forskellige ændringer, så man kan handle korrekt. Kun dér vil patientens livskvalitet forbedres betydeligt.

  • Echávarri, C., & Erro, M. E. (2007). Trastornos del sueño en el anciano y en las demencias. In Anales del Sistema Sanitario de Navarra (Vol. 30, pp. 155-161). Gobierno de Navarra. Departamento de Salud.
  • Giménez, I. G., & Macías, I. C. (2015). Estimulación multisensorial en el síndrome crepuscular. Revista electrónica de terapia ocupacional Galicia, TOG, (21), 13.
  • Toledo, Á. M. Correlatos de incidencia del ocaso en estados anímicos, agitación y conducta agresiva en ancianos: Síndrome de Sundowning.