Skizotypisk sindslidelse: isolation og meningsløshed

januar 12, 2018 i Psykologi 54 Delt
Mand med skizotypisk sindslidelse tager sig til hovedet

Dine tanker forstyrrer dig. Du kan ikke altid holde styr på, hvad der er virkelighed og hvad der ikke er. Du isolerer dig fra andre mennesker og har ikke lyst til at omgives med nogen socialt. Du har det bedre i din indre verden end i den ydre verden. Du er mistroisk og nogle gange paranoid. Du viser næsten ingen følelser og bliver ikke så let begejstret for noget. Sådan er det at have skizotypisk sindslidelse, også kaldet skizotypi. På de gode dage mærker du måske slet ikke din lidelse. Men på de dårlige dage kan den være invaliderende.

Bjarke på 22 år lever med skizotypisk sindslidelse. På hans blog, saarbar.dk, skriver han om sin psykiske sygdom, og om hvordan han kæmper med den i sin hverdag. Han arbejder hen imod at få det bedre og leve et normalt liv. På bloggen udtrykker han sig både igennem hverdagsfortællinger og digte:

“Uudholdeligt, den største smerte uden at gøre ondt, livslysten udtømmes dag for dag, helvede på jord, ingen kære mor”.

Han vil gerne fortælle om sin situation. For det skal ikke være tabu at have en psykisk sygdom. Og det, han som enkeltperson oplever, er også udtryk for noget, vi alle har en større eller mindre del i. For psykiske forstyrrelser afspejler til en vis grad nogle tendenser i samfundet i den vestlige del af verden. Vi er fri til at kunne gøre nogenlunde, hvad vi vil. Men vi kan blive fanget i en følelse af fremmedgørelse og handlingslammelse. Det sker netop, fordi der ikke er nogen faste regler og retningslinjer for, hvordan man skal leve. Der er nok mange, der kan genkende Bjarkes symptomer. Men de fleste oplever dem heldigvis kun i mindre grad og forbigående.

Men hvordan kan han – og andre med samme symptomer – blive hjulpet til at komme videre? Før vi ser på behandlingsprocessen, vil vi kaste et blik på Bjarkes egne beskrivelser af sin sygdom og se på, hvad videnskaben siger om den.

En kvinde gemmer sine øjne bag ved blade på grund af skizotypisk sindslidelse

Meningsløsheden

Gennem sine blog-indlæg fremstår Bjarke som en ganske almindelig ung mand, der er interesseret i film og serier, spiller fodbold og har et godt forhold til sin familie. Men han forklarer også i sine indlæg om de kampe, han med sin sygdom må gå igennem:

“Forestil dig, at din normale tankegang bliver taget fra dig. At du ikke længere kan tænke frit, hvad du vil, og hvordan du vil. At du ikke længere får det normale følelsesmæssige output af det, du tænker, og at du forestiller dig det mest mærkelige, men ikke kan bruge din sunde fornuft til at forkaste det som ligegyldigt”.

Desuden beskriver han sin konstante træthed og at alt, hvad han foretager sig, virker meningsløst. Han føler, at han taber, hver gang han kæmper for at komme videre. Han er ensom og magter ikke sociale forhold. Selvom han egentlig gerne vil have venner og deltage i livet. Han har også angst:

“Og forestil dig, at du har en dyb, inderlig angst inden i dig selv, du ikke forstår, men mærker alt for meget. Den fylder stort set alt, mens den er der. Og når den ikke er der, er du bange for, at den skal komme tilbage”.

Skizotypisk sindslidelse: en lidelse inden for det skizofrene spektrum

Skizotypisk sindslidelse rammer tidligt i voksenlivet. Det er mere almindeligt for mænd end for kvinder. Ifølge lægens leksikon lider ca. 1 % af sygdommen i den almindelige befolkning.

Sløret kvinde lider af skizotypisk sindslidelse

En person med diagnosen skizotypisk sindslidelse oplever forstyrrelser i, hvordan han eller hun ser verden omkring sig, og hvordan de oplever sig selv. Man har personlighedstræk, som er beslægtet med sindslidelsen skizofreni, men forskellen er, at man ikke på samme måde oplever hallucinationer og vrangforestillinger. Man er ikke fuldstændig afkoblet fra virkeligheden. Skizotypi er altså i en meget mildere kategori. Det siges dog, at lidelsen er et slags forstadie til skizofreni. Men det er langt fra alle, der når til det stadie. Med behandling oplever de fleste at kunne leve med skizotypi og kunne fungere i den “normale” verden.

Påvirkningen af adfærd, tanker og følelser

To mennesker, som begge har skizotypisk sindslidelse, kan have forskellige symptomer. Visse symptomer kan være mildere eller ikke-eksisterende hos nogle. Hos andre kan de samme symptomer være overvældende. Her er nogle af kendetegnene for skizotypisk sindslidelse:

Adfærd

Excentrisk opførelse; man er sær og ejendommelig i sin fremtoning eller gør ting, som ikke er passende i situationen. Man formulerer sig omstændeligt, diffust, stereotypt eller i et sprog fyldt med billeder og symboler. Man isolerer sig og foretrækker at være alene, hellere end at skulle bruge tid sammen med andre. Man har meget få, hvis overhovedet nogen tætte venner. Man mangler lysten til at finde venner. For man er optaget af sin egen indre verden, fantasier og af selvrefleksion. Mange gange er man ligeglad med sociale normer og konventioner. For man ser ikke nogen mening i dem.

Tanker

Man tænker sort/hvidt, f.eks.: “Alle mennesker, som går med gult, er farlige”. Man har tanker, som andre synes er sære, eller som er udtryk for “magisk tænkning”. Det er troen på, at ens tanker kan påvirke ting, der sker i omverden, f.eks. kan man tænke, at nogen vil køre galt, bare fordi man kom til at tænke, at de ville køre galt. Måske tror man, at man har specielle evner, f.eks. at man har en sjette sans, er i kontakt med rumvæsner eller kan udføre clairvoyance. Derudover kan man have paranoide ideer, såsom at være bange for, at nogle forfølger en, eller at nogle er ude efter en.

Følelser

Man kan virke følelseskold, da man har begrænset evne til at udtrykke enten positive eller negative følelser over for andre. Det er ikke, fordi man ikke har følelser, men de viser sig bare mere sjældent. Da livet er drevet af følelser, kan manglen på dem føre til, at man bliver uengageret og mister motivationen til at udrette noget.

For at opfylde kravene til diagnosen skal man have haft symptomer gennem mindst 2 år enten hele tiden eller i lange perioder. Der skal desuden være mindst fire kriterier til stede for at diagnosen kan stilles.

En pige tager bind for øjnene, fordi hun har skizotypisk sindslidelse og ikke vil føle, hvad andre føler

Vejen til et normalt liv

Ikke alle, som lider af skizotypi, ønsker at komme i behandling. De har alt for svært ved at omgås andre mennesker og har intet ønske om det. De er gladest, når de er alene, og de kompenserer for ikke at omgås meget i den udvendige verden ved at skabe deres egen spændende indre verden. De har stadigvæk drømme og ambitioner, men ser ikke nogen mening i at opnå dem.

Andre har drømme og ambitioner om at nå ud og leve i den “normale” verden, men har dog svært ved at forestille sig, hvordan det skal ske. Indtil videre har de kunnet internalisere og leve i deres egen indre verden og sådan set været tilfreds med det. Men at skulle ud blandt andre mennesker vil kræve hjælp og behandling.

Personer med skizotypi hjælpes primært med en blanding af psykoterapi og medicinsk behandling, men unge mellem 15-35 år tilbydes også social støtte igennem OPUS, et regionalt tilbud til unge med debuterende psykiske sygdomme. De tilbyder en fast kontaktperson og en helhedsorienteret indsats, både hvad angår behandling og støtte til at etablere en stabil tilværelse.

Bjarke er en af dem, der ønsker at komme videre ud i verden og få opfyldt sine drømme og ambitioner. Og han har allerede taget et skridt ved at starte sin egen blog, hvor han åbent fortæller om sit liv. Måske kan han på den måde få kontakt med andre, der har det på samme måde. Han har også været indlagt på psykiatrisk afdeling, som led i en helbredelsesproces.

Som det ser ud nu, for Bjarke og mange andre med skizotypi, så er processen ikke altid lige nem, og behandlingen tager tid, og livet kan til tider synes overvældende. Men Bjarke, og mange andre, har troen på og kæmper for, at det nok skal lykkes.

Fra internettet