Skizofreniform psykose: Symptomer, årsager og behandling

Skizofreniform psykose er ikke en særlig velkendt lidelse. Den har dog visse symptomer til fælles med skizofreni. I denne artikel forklarer vi, hvordan de to lidelser adskiller sig fra hinanden og deres vigtigste karakteristika.

Skizofreniform psykose indgår i klassifikationen af skizofrenispektrumforstyrrelser og andre psykotiske lidelser. Symptomerne er identiske med skizofreni, men det, der kendetegner diagnosen, er varigheden.

Faktisk diagnosticeres en person med skizofreniform psykose, når symptomerne har varet mere end en måned – for at adskille den fra kortvarig psykotisk lidelse – og mindre end seks måneder. Derfor er skizofreniform psykose normalt en foreløbig diagnose, der enten ændrer sig eller stabiliseres, afhængigt af udviklingen af tilstanden.

Når der ikke sker en bedring, går de fleste patienter, der tidligere er diagnosticeret med skizofreniform psykose, videre til at blive diagnosticeret med skizofreni eller skizoaffektiv lidelse. Dette sker i ca. to tredjedele af tilfældene. En tredjedel kommer sig helt eller delvist.

Skizofreniform psykose udvikles normalt i ungdomsårene eller i det tidlige voksenliv.

Symptomer på skizofreniform psykose

Personer, der er diagnosticeret med skizofreniform psykose, oplever en række almindelige symptomer. For at opfylde de diagnostiske kriterier i DSM-V skal de have to eller flere af følgende symptomer:

• Vrangforestillinger.
• Hallucinationer.
• Uorganiseret tale.
• Ekstremt uorganiseret eller katatonisk adfærd.
• Nedsat følelsesmæssig udtryk.

Andre almindelige symptomer er hukommelses- og koncentrationsvanskeligheder, social tilbagetrækning, nedsat kommunikation, perceptuelle oplevelser, mærkelige idéer eller nedsat interesse for daglige aktiviteter. Dette betyder, at patientens livskvalitet især i begyndelsen er stærkt påvirket.

De fleste personer med skizofreniform psykose udviser dysfunktion på forskellige områder. F.eks. arbejde, interpersonelle relationer eller deres egen selvomsorg. De patienter, der har det bedste resultat, er de patienter, der fastholder diagnosen skizofreniform psykose, men som ikke opfylder kriterierne for skizofreni eller skizoaffektiv lidelse (Pérez-Egea et al. 2006 ).

Primære årsager til skizofreniform psykose

Årsagerne til skizofreniform psykose er ikke fuldt ud forstået. Alt tyder dog på, at kombinationen af biologiske og psykosociale årsager er afgørende for symptomernes opståen. Blandt de kendte faktorer, der kan påvirke udviklingen, er bl.a:

• Genetiske faktorer.
• Neuropatologier.
• Biokemiske forandringer.
• Psykosociale faktorer som f.eks. fattigdom eller migration.
• Komplikationer under graviditet, fødsel og efter fødslen.
• Forbrug af psykoaktive stoffer i ungdomsårene.
• Ekstremt stressende situationer.

De mest effektive behandlinger

Tilgangen til skizofreniform psykose svarer til den, der er foreskrevet til patienter med skizofreni. Derfor er medicinering baseret på antipsykotika vigtig, men ikke nok.

Farmakologiske interventioner er yderst effektive, selv om det stærkt anbefales, at de suppleres med mange andre foranstaltninger. Blandt dem er psykoterapi. Dette hjælper patienterne med at håndtere og lære at leve med de alvorlige virkninger af lidelsen i deres dagligdag.

Kognitiv adfærdsterapi har også vist sig at være meget effektiv til at håndtere den maladaptive adfærd og de kognitive forvrængninger, der er forbundet med denne lidelse. Desuden er den nyttig til at give uddannelse og støtte til patienternes familiemedlemmer.

Et andet virkelig vigtigt aspekt, hvor kognitiv adfærdsterapi kan hjælpe, er træning af sociale færdigheder. Med denne terapi lærer patienterne nemlig nye interpersonelle færdigheder, f.eks. hvordan de kan udtrykke deres følelser eller indlede samtaler.

Patienterne kan også iværksætte andre psykosociale støtteforanstaltninger. F.eks. at deltage i støttegrupper eller søge arbejde. De hjælper dem med at opretholde et så funktionelt liv som muligt. Disse former for ressourcer kan være nyttige i sig selv. Men en kombination af dem bringes patienten tættere på den type situation, hvor han/hun oplever en bedre livskvalitet.

Kombinationen af medicin og psykoterapi er normalt en af de bedste behandlingsmuligheder.

Afsluttende tanker om skizofreniform psykose

En patient, der er diagnosticeret med skizofreniform psykose, kan opretholde et relativt funktionelt liv. Det er, hvis de følger den farmakologiske behandling, går i terapi og støttes af deres omgivelser. Ikke desto mindre sker det i mange tilfælde ikke, fordi mange patienter forbliver udiagnosticerede.

Når dette er tilfældet, har de det som regel rigtig dårligt. Faktisk bliver deres situation gradvist mere og mere kompleks. Der kan være et øget stofmisbrug, de bliver ude af stand til at arbejde, mange af dem lider af depression eller andre affektive lidelser, og der er en betydelig risiko for selvmord.

Vi bør tilføje, at der er lavt kendskab til denne lidelse, især når den opstår for første gang. Derfor er det vigtigt, at hvis en person i dit miljø udviser symptomer, der er forenelige med denne lidelse, bør du sikre dig, at vedkommende konsulterer en specialist. Det betyder, at de vil være sikret den bedst mulige behandling.