Alt om antipsykotika
Typiske og atypiske antipsykotika afhjælper symptomerne ved skizofreni. Læs videre, og find ud af alt om antipsykotika og denne medicins egenskaber og bivirkninger.
Man kan kun købe antipsykotika på recept. De er godkendt til behandling af mentale problemer, der har en psykotisk symptomatologi. For eksempel skizofreni, skizoaffektiv lidelse samt visse former for bipolære lidelser eller svære depressioner.
Noget antipsykotisk medicin kan også anvendes til at behandle svær angst (men kun i meget små mængder), såvel som fysiske lidelser, problemer med balancen og kvalme. Lægerne anbefaler dog ikke, at de bruges mod de psykotiske symptomer på demens.
Et andet navn for disse stoffer er “neuroleptika”. Nogle foretrækker dette nacn, fordi det betyder at “overtage nerverne”, hvilket præcist beskriver, hvad stofferne gør.
Alt om antipsykotika fra et videnskabeligt synspunkt
Der er flere mulige forklaringer på effektiviteten af antipsykotiske stoffer:
- De forhindrer dopamins virkning. Vi ved, at de fleste af disse stoffer blokerer dopamin-receptorer i hjernen. Dette reducerer gennemstrømningen af signaler under psykotiske tilstande.
- De ændrer andre kemiske stoffer i hjernen. De fleste antipsykotika påvirker også andre kemiske stoffer i hjernen, såsom serotonin og noradrenalin. Disse to neurotransmittere er med til at regulere humøret.
Dopaminerge baner ved skizofreni
En af de mest anerkendte hypoteser om skizofreni hævder, at dopamin er den primære neurotransmitter i forbindelse med denne sygdom. Dopamin påvirker hjerner via flere baner:
- Den mesolimbiske bane. Dette er en række dopamin-afgivende neuroner, der udsendes fra det ventrale tegmentale område til nucleus accumbens i det ventrale striatum. Når denne bane er overaktiv, kan det give vrangforestillinger og hallucinationer.
- Den mesocortikale bane. Forskerne skelner mellem den bane, der går fra det dorsolaterale præfrontale cortex, og den, der går fra det ventromediale præfrontale cortex. Hyperaktivitet i den førstnævnte giver de negative og kognitive symptomer på skizofreni. Når den anden er hyperaktiv, giver det de negative, følelsesmæssige symptomer.
Andre dopaminerge baner:
- Den nigrostriatale bane. Dette er en del af det ekstrapyramidale nervesystem. Mangel på dopamin i denne bane kan føre til parkinsons, mens for meget kan forårsage hyperkinetiske bevægelser.
- Den tuberoinfundibulare bane. Denne bane regulerer frigivelsen af prolaktion, som hæmmes af dopamin.
Alt om antipsykotika: Hovedtyperne
Denne medicin kan opdeles i to hovedkategorier: Førstegeneration antipsykotisk medicin (typisk), og andengeneration medicin (atypisk). Begge typer kan være effektive, men de har forskellige bivirkninger.
Hovedforskellen på de to grupper er, at den første, typiske, blokerer dopamin, mens den anden påvirker koncentrationen af serotonin.
En del forskning tyder på, at visse atypiske stoffer har mindre fremtrædende bivirkninger på kroppens bevægelser, end dem fra førstegeneration.
Førstegeneration antipsykotika
Videnskabsfolk udviklede denne medicin i 1950´erne. De kan opdeles i forskellige kemiske grupper. De virker alle på mere eller mindre samme måde, og patienterne tager dem oftest oralt.
Disse stoffer kan have ekstrapyramidale bivirkninger som:
- Sløvhed
- Panik
- Tørhed i munden
- Forstoppelse
- Synsforstyrrelser
- Følelsesmæssige blokeringer
- Udflåd fra brystvorterne
- Amenorré (udebleven menstruation)
- Stivhed eller kramper i musklerne
Nogle af de almindelige antipsykotika i første generation er: Chlorpromazin, flupentixol, fluphenazin, haloperidol, loxapin, perfenazin, pimozid, trifluoperazin, tiotixen og zuclopenthixol.
Anden generation af antipsykotisk medicin
Fagpersonalet foretrækker generelt at udskrive denne nye, atypiske medicin, som forskerne udviklede i 1990´erne. Den nye medicin har som regel mildere neuromuskulære bivirkninger end dem fra første generation.
De har også færre bivirkninger på det seksuelle område, sammenlignet med den ældre medicin. Men disse nyere videreudviklinger har større risiko for at give problemer med stofskiftet, herunder hurtig vægtforøgelse.
Clozapin er den eneste medicin, de amerikanske myndigheder tillader, til at behandle skizofreni, som er resistent over for anden medicin. Læger udskriver det også for at hjælpe skizofrene patienter af med deres selvmordstanker.
Eksempler på denne nye medicin er risperidon, quetiapin, olanzapin, ziprasidon, paliperidon, aripiprazol og clozapin. Clozapin er anderledes end de andre stoffer, hvilket vi kommer ind på senere.
Sundhedspersonalet bruger disse andengeneration antipsykotika til at behandle angst og humørsvingninger, bipolær lidelse, post-traumatisk stress (PTSD) og obsessive-compulsive disorder (OCD). Dette gør de, selvom ikke alle sundhedsmyndigheder officielt har godkendt brugen af denne medicin mod netop disse lidelser.
Alt om antipsykotika med flest bivirkninger
Med undtagelse af clozapin, så er begge grupper af stoffer lige effektive. Lægerne vælger medicinen ud fra bivirkningerne.
En af fordelene ved de de atypiske neuroleptika er, at de ikke bidrager til den dopaminerge blokering i den mesolimbiske bane, hvilket er en fordel for patienten. De øger også udskillelsen af dopamin i den nigrostriatale og den mesocortikale bane. Dette reducerer de ekstrapyramidale virkninger og de negative symptomer, som forårsages af den dopaminerge blokering.
Da de fleste kliniske forsøg har sammenlignet medicin med haloperidol i forholdsvis høje doser, kan der være tvivl om denne mulige fordel. Der lader også til at være andre, almindelige bivirkninger.
Forskerne mener, at atypiske antipsykotiske stoffer kan være mere effektive, end de ældre stoffer. Dette gælder, når det handler om behandling af negativ sindsstemning, eller bare generelt negative symptomer (forværring af patientens tankegang eller adfærd).
Eksperter sætter også clozapin sammen med større risiko for anticholigerne virkninger (som ved chlorpromazin) og agranulocytose. Hyppigheden af netop disse problemer ved resten af de atypiske, antipsykotiske medikamenter er ikke større end ved haloperidol.
Anticholinerge virkninger, søvnighed, muskler præget af lavt blodtryk samt vægtforøgelse er almindelige bivirkninger ved atypiske antipsykotika. Der synes også at være højere risiko for hyperglykæmi, især ved clozapin og olanzapin.
Hvor ofte man ser de forskellige uheldige virkninger, afhænger af hvilket atypisk antipsykotikum, du tager. Det er umuligt at sige noget endegyldigt om stofferne, da der ikke findes nok forskning om emnet. I hvert fald ikke endnu…