Sen ungdom: Et stigende almindeligt problem
Alder bliver mindre og mindre vigtig i nutidens verden. Vi har opdaget, at livet ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med den teoretiske ramme, vi har designet. Fænomenet med sen ungdom beviser det.
Først og fremmest er vi nødt til at nævne, at undgommen er det stadie i livet, der fungerer som en bro mellem bardommen og voksenlivet. Den er karakteriseret ved emotionel ustabilitet og en intens søgen efter ens identitet.
Mange af højdepunkterne og lavpunkterne i dette stadie afhænger af de adskillige fysiske ændringer, der opstår. Seksuel modning ankommer, og med denne opstår en særlig dynamisk hormonel aktivitet.
“Ungdommen er samfundets tilladelse til at kombinere fysisk modenhed med psykisk uansvarlighed.”
-Terri Apter-
Sen ungdom har to betydninger. Først og fremmest repræsenterer den de sidste år af ungdommen. Det er her, alle ændringerne finder sted, og den unge person er klar til passende at gå ind i voksenlivet.
For det andet er den relateret til de stadier i livet, hvor ungdommens træk blomstrer op på ny. Det første er en teknisk term, mens det andet er en populær psykologisk fremstilling.
Sen ungdom som et teknisk koncept
Udviklingspsykologer opdeler ungdommen i tre stadier. Tidlig ungdom rangerer fra 11 til 13-års alderen og korresponderer med puberteten. Dernæst er der mellemungdommen, der rangerer fra 13- til 16- eller 17-års alderen. Til sidst er der sen ungdom, der rangerer fra 15- eller 17- til 21-års alderen.
Sen undgom er et stadie, der er karakteriseret af større stabilitet end de andre. I dette stadie er teenagere ret sikre på, hvem de er. De begynder at glæde sig til fremtiden. Nogle gange manifesterer nogle kriser sig på grund af de nye voksenansvar, som de skal påtage sig og ikke føler sig klar til.
Ulige de tidligere stadier, er det i den sene ungdom ikke så vigtigt at være en del af en ligevægtig gruppe. I dette stadie lægger teenagere større vægt på personlige forhold.
Ydermere har de det med at have færre problemer med deres familiemedlemmer. Ligeledes har teenagere en tendens til at prioritere store projekter og et ønske om at ændre verden.
Den “forældede” unge
Nu til dags er psykologer begyndt at klassificere emotionelle tilstande, karakteriseret af unge træk i den sene ungdom, selvom personen allerede er voksen. Denne form for sen ungdom er, når menneskelige væsener ikke færdiggør stadierne i det tempo, som den teoretiske ramme indikerer.
Med andre ord er der omstændigheder, der forlænger ungdommen eller får infantile eller ungdommelige aspekter til at genopstå, selv i en fremskreden alder.
Denne sene ungdom manifesterer sig selv på mange måder. Den mest typiske er, når en person forbliver “en evig rebel” fyldt med drømme, uden nogen konkrete mål at opnå. Ligeledes er folk i den sene ungdom også tilbageholdende over for at tilpasse sig voksenlivet.
Som regel har sene unge stadig mange problemer med deres forældre. De bebrejder og skændes med deres forældre, men på samme tid er det umuligt for dem at separere dem selv fra dem emotionelt. Nogle gange kan de også være tilbageholdende over for at flytte hjemmefra.
Myter om vækst
Ofte er teenagernes forældre de første til at forhindre deres selvstændighed. Foruden emotionel tilknytning, som kan fremme denne adfærd, er der deres egen frygt for at blive gammel eller tage styringen i deres liv. Derfor kan forældrene selv være ansvarlige for at forlænge økonomisk, emotionel og psykisk afhængighed.
Generelt har det moderne samfund skabt en myte om, at ungdommen er det eneste stadie, der er værd at leve. Der er en grund til, hvorfor halvdelen af de kosmetiske produkter er designet til at “forsinke aldring”.
Mange folk kan ikke lide ordet “voksen”, fordi det lyder alvorligt og kedeligt. For dem er det synonym med ansvar, hvilket for mange er det modsatte af ungdom.
Alle disse ting er ikke negative. Dog kan det være modarbejdende at opgive autonomi og ansvarlighed, hvilket indebærer at bevare en ung attitude. Desuden finder sene unge aldrig ud af, hvad de er i stand til.
Folk opdager kun dette, når de beslutter sig for at tage ansvar for dem selv og overkomme deres frygt for at gøre det. Hvis du bare bliver ved med at gøre modstand, er det sandsynligt, at en bestemt modstrid vil holde fast i dig.
Det vil blive kronisk, uden du overhovedet er opmærksom på det. Derfor kan det få dig til at berøve dig selv for fantastiske oplevelser.