Sådan kan man spotte forbrugervildledelse

Vidste du, at de fleste reklamer er baseret på forbrugervildledelse? De får dig til at købe produkter og ydelser under falske påskud. For eksempel lover de dig alle mulige fordele og privilegier, som ikke er så fantastiske på den lange bane. 
Sådan kan man spotte forbrugervildledelse

Sidste ændring: 10 december, 2020

Vidste du, at de fleste reklamer er baseret på forbrugervildledelse? De får dig til at købe produkter og services under falske påskud. For eksempel lover de dig alle mulige fordele og privilegier, som ikke er så fantastiske på den lange bane.

Handel og reklamer er dele af markedsføring. Det er et felt, der hyppigt gør brug af mekanismer for at “motivere” folk til at købe produkter. De er forvirrende, og det er, fordi de bevidst undlader værdifuld information for at sælge mere. Derfor kan man sige med sikkerhed, at de er designet med et formål om forbrugervildledelse.

Lovene forbyder vildledende reklamepraksis i de fleste lande. Sandheden er, at mange reklamer og grossister sjældent overtræder lovevn. Disse praksisser er dog ikke altid så gennemsigtige med forbrugerne, som de burde være.

Der er mange midler til at implementere forbrugervildledelse. Faktisk er nogle så diskrete, at de ofte går ubemærket hen. Det er derfor, alle er nødt til at være opmærksomme på dem og undgå at blive manipuleret til at foretage nødvendige, byrdefulde køb.

“I undervisning i markedsføring på gymnasiet blev vi tildelt dette casestudie for at se, at “opreklamering” er lovligt. Det betyder, at man på bedragerisk vis kan bruge ord med dobbelte betydninger til at sælge et produkt, selvom de kan mislede forbrugere til at tænke, at ens ord betyder noget andet.”

-Suzy Kassem-

Kvinde, der handler på internettet

Forbrugervildledelse og udeladelse af information

På den ene eller anden måde handler al forbrugervildledelse om at udelade information med vilje. Det er dog et fundamentalt punkt i reklameringen af et produkt i nogle tilfælde. Det sjove ved det er, at de ofte bruger denne strategi, mens de bidrager med meget information. 

Der er et typisk eksempel på denne form for vildledelse i promovering af kreditkort. Disse inviterer ofte kunder til begivenheder for “kun at vinde ferier”.

Når de har en uforsigtig kunde til et møde, giver udbyderne dem alle mulige slags informationer om fordelene ved at vinde sådan en pris. Selvfølgelig fortæller de kunden om de adskillige destinationer, den dækker, og de hoteller, de kan være på osv.

Det, de ikke formår at sige, er at man kun kan tage sådanne ferier på de mest uhensigtsmæssige tidspunkter på året til at besøge et bestemt sted. Desuden skal man medbringe et bestemt antal ledsagere, for at fordelene vil være gældende.

Overførsel af belønnende omkostninger for forbrugeren

Denne form for forbrugervildledelse finder sted, når kvantiteten eller kvaliteten af et produkt eller en ydelse forsvinder uden forudgående eller direkte varsling for dem, der får gavn af det. På den ene eller anden måde ender forbrugeren med noget andet end det, de troede, de købte. 

Et eksempel på dette er kreditkort, der tilbyder vigtige fordele for at få adgang til dem. For eksempel kan de tilbyde incitamenter, såsom ingen opkrævning for visse ydelser og akkumulationen af points, så længe man bruger kortet. Ved at gøre dette er fordelene ikke mange i kontrast med de betingelser, de genererer.

Fortielse af restriktioner og betingelser

Det er en af de mest brugte mekanismer til at mislede forbrugere. Det består af at tilbyde vigtige fordele i udbytte for at tilmelde sig en service eller tilegne sig et produkt. Forbrugeren indser senere, at betingelserne er restriktive og vejer tungere end fordelene.

Et eksempel på dette er internet- eller kabel tv-ydelser. De tilbyder ofte seks måneders gratis service. For at få adgang til dette er man nødt til at underskrive en kontrakt på to år eller mere, ofte til en høj pris. Derved vil de stadig erhverve sig de penge, de ikke fik i løbet af de “gratis” måneder.

Mand, der sidder ved bærbar

Mangler, defekter eller brug

Denne form for forbrugervildledelse er typisk for sider, der er dedikeret eksklusivt til “røverkøb”. De tilbyder produkter til priser, der er ret attraktive for forbrugerne, men de formår ikke at informere klart eller til tiden, at de enten er brugt eller mangelfulde.

Disse mangler bliver tydelige med tiden. For eksempel sker det med ombygget, renoveret eller istandsat elektronisk udstyr, der ligner, de er nye, men som ikke er det. Det kan også være tøj, der er dårligt lavet, og du kun bemærker det, efter du har taget det på.

Forbrugervildledelse med “alt er gratis”

Lad være med at være naiv. Intet er gratis, når det kommer til handel. Faktisk ville det være absurd. Det er, fordi logikken bag ethvert privat firma er at opnå fordele. Derfor passer det ikke ind i dette princip. Det er blot noget, du skal have i tankerne.

Når nogen for eksempel giver dig en “gratis prøve”, er det klart, at de ikke beder dig om noget til gengæld. I det mindste ikke direkte. Omkostningen for alle disse “gratis prøver” er dog allerede en del af det produkt, de promoverer. Faktisk ville du kunne købe det samme produkt til en lavere pris, hvis firmaer ikke gjorde brug af denne form for reklame.

Folk overser ofte alle disse midler til forbrugervildledelse. Shopping er ikke, hvad det har været. Tidligere købte du det, du havde brug for, og det var det. Nu er det en fornøjelig oplevelse at shoppe, eller det får firmaer dig til at tro. Af den årsag er du nødt til at være forsigtig med ikke at blive et offer for manipulation.

Det kan interessere dig ...
Neurovidenskab og forbrugerens hjerne
Udforsk Sindet
Læs den på Udforsk Sindet
Neurovidenskab og forbrugerens hjerne

At sælge mere og bedre er en af målene for kapitalisme. Desuden er der disciplin, der studerer forbrugerens hjerne, for at nå dette mål.



  • Guillén, I. (2012). La protección de los consumidores contra el engaño y la falta de Información. El Foro, (12), 32-45.