Ændrer ny teknologi vores hjernes funktion?

februar 16, 2019
Ny teknologi har uden tvivl ændret måden, vi lever og agerer på. Ligesom alle andre transformationer i civilisationen ser denne heller ikke ud til at kunne trækkes tilbage. Det er naturligvis på både godt og ondt.

Det ville være naivt at tro, at ny teknologi ikke ændrer måden, hjernen fungerer på. Faktisk er computere og såkaldte “smarttelefoner”, som navnet antyder, udvidelser af forskellige hjernefunktioner. De er designet præcist til at gøre vores bedste evner lettere at udføre.

Samtidig har måden, vi håndterer ny teknologi på, ændret vores måde at tænke på, når vi udfører mange aktiviteter. Ligesom homo sapiens lærte at bruge deres hænder på nye måder, hvilket førte til ændringer i deres hjerner, laver vi i dag justeringer ud fra, hvordan vi udfører opgaver.

Indtil videre er der ingen undersøgelser, der viser radikale ændringer. Det er kun mange, små justeringer, der hurtigt er blevet introduceret. Hvor vil det føre os hen? Det ved vi ikke endnu. Det, vi ved, er, at vi har mistet visse evner og udviklet andre.

“Teknologi er ikke noget særligt. Det vigtige er, at du tror på mennesker, at de dybest set er gode og kloge, og hvis du giver dem de rigtige redskaber, vil de udrette fantastiske ting med dem.”

Steve Jobs

Tandhjul danner hoved

Fra hukommelse til søgning: En effekt af ny teknologi

Før vi fik ny teknologi, brugte vi vores hukommelse meget mere, fordi vi ikke havde adgang til information så let, som vi har nu, selvom vi kunne skrive ting ned til senere brug. Vi hjalp os selv med noter, telefonbøger eller tricks til at huske information, som vi skulle bruge.

Da ny teknologi kom frem, begyndte hukommelsen at miste sin betydning. Det er, fordi mængden af information, der findes online, er overvældende. Ingen hukommelse kan holde på så meget information i længere tid. Så vores hukommelse ændrede sig.

Folk vælger, hvilke data, de vil huske. Ligeledes har vi heller ikke så meget hukommelse længere. Vi har i det mindste ikke lige så stor tiltro til den.

Til gengæld har vi udviklet flere og flere evner inden for søgning på den information, vi har brug for. Vores første møde med ny teknologi skabte stor forvirring. Mange vidste ikke, hvor de skulle starte med at lede efter svar på deres spørgsmål. Det hører nu fortiden til. Nu er vi langt bedre til at søge efter data og lave en hurtig vurdering af dets gyldighed.

Videospil og periferisk syn

Mange kilder siger, at videospil hænger sammen med tvangshandlinger, ikke bidrager meget til vores hjerne, og at de endda kan gøre folk syge. Det siges også, at de kan få dem, der spiller dem, til at miste realitetssans.

Selvom alt dette er sandt i ekstreme situationer, kan videospil også være en interessant måde at teste vores hjerne på. Vi kan eksempelvis forbedre skarpheden af vores periferiske syn. Det gør sig specielt gældende i krigsspil.

Vores syn har et centralt fokus, der gør, at vi kan rette blikket mod noget specielt og undersøge alle dets detaljer. Samtidig er der et andet område, der kaldes det periferiske, som delvist opfanger nogle detaljer i omgivelserne. I krigsspil bliver vi tvunget til at have et meget større fokus, da fjenderne kan komme fra alle vinkler.

Videospil har både gode og dårlige effekter på vores hjerne

Mobiler og sociale netværk

Brugen af mobiltelefoner er vokset voldsomt på mindre end ti år. Få mennesker har ikke forvandlet disse enheder til en forlængelse af deres krop. Vi bruger telefonerne til at dele beskeder, data og alle mulige slags informationer.

Nogle forskere, der studerer dette fænomen, siger, at hjernen har ændret måden, hvorpå den styrer hånden, når vi bruger mobiltelefonen. Det område i hjernen, der styrer tommelfingeren, har udviklet sig meget som følge af den nye måde, vi bruger fingrene på.

Logoer for sociale medier i hjerne

I forhold til sociale medier er der stadig mange ubesvarede spørgsmål. Man kan ikke benægte, at de har ændret på måden, vi relaterer og opfører os på over for hinanden. Det vil nødvendigvis kræve nogle små justeringer i hjernen.

Indtil videre er der dog ikke opdaget store ændringer. Måden, vi kommunikerer og socialiserer på, ændrer sig, og vi kan ikke forestille os alle konsekvenserne af den ændring.

Ny teknologi har uden tvivl ændret måden, vi lever og agerer på. Ligesom alle andre transformationer i civilisationen ser denne heller ikke ud til at kunne trækkes tilbage. Det er naturligvis på både godt og ondt.

Ny teknologi repræsenterer et nyt kapitel i menneskets hjernes historie. Vi må nu prøve at udforske og udnytte dens fulde potentiale.

Bavelier, D., Green, C. S., Han, D. H., Renshaw, P. F., Merzenich, M. M., & Gentile, D. A. (2011). Brains on video games. Nature Reviews Neuroscience. https://doi.org/10.1038/nrn3135