Sådan skal du reagere, når dit barn er bange

22 oktober, 2020
Hvad skal du gøre, når et barn er bange? Læs med her for at finde ud af det!

Forestil dig, at du ser en fantasyfilm med dit barn, der er anmeldt til at være for alle aldersgrupper. Få minutter inde i filmen gør en karakter i filmen dit barn bange. Hvad skal du gøre? Hvordan skal du reagere, når dit barn er bange?

Du ved, at det bare er en film, og at det, du ser, ikke er virkeligt. Dog er dit barns forståelse af verden og evne til at fornuftslutte ikke fuldt udviklet endnu. Derfor er det en god idé at forklare dit barn, at det, I ser eller hører, ikke er virkeligt, så det er ikke en trussel.

Forestil dig nu, at dit barn stadig er bange, lige meget hvor godt du forklarer, at det, han eller hun ser, ikke er virkeligt. Hvad skal du så gøre? Du kan altid stoppe filmen, men husk på, at dit barns frygt formentlig ikke vil forsvinde. Den vil klynge sig til dit barns hjerne enten implicit eller eksplicit.

Børn er bange for alle mulige ting. Disse typer frygt kommer som regel frem om aftenen, når alt er mørkt. Det er for eksempel mange børn, der er bange for at sove selv. Der er også frygt over for fremmede, frygt for at være ude i offentligheden osv. Listen fortsætter, og alle børn er forskellige.

“Hver af os skal konfrontere vores egen frugt, vi er nødt til at stå ansigt til ansigt med den. Hvordan vi håndterer vores frygt vil afgøre, hvor vi går hen resten af vores liv. Om vi skal opleve eventyr eller være begrænset af frygten for det.”

Judy Blume

Skræmt dreng under sin dyne

Den måde, du kan reagere på, når dit barn er bange

Barndomsfrygt er normalt og almindeligt. Derfor er det vigtigt, at barnet føler sig støttet. På den måde vil barnet have mere tillid til sig selv og være i stand til at konfrontere sin frygt. Derfor er forældrenes, underviseres, omsorgspersoners, mentorers og familiemedlemmers arbejde meget vigtigt.

Undgå unødvendig frygt

Det er vigtigt ikke at gøre barnet bange med vilje. Undgå for eksempel at fortælle børn om et monster. “Hvis du ikke ___, så vil monsteret komme efter dig” er en forfærdelig strategi at bruge til at få børn til at gøre noget.

Du skal sikre dig, dit barn forstår, at karaktererne i historier, film og tv-serier ikke er virkelige. Understreg, at nogen har fundet på dem, og at de ikke eksisterer i det virkelige liv.

Du skal ikke underminere børns frygte

Husk på at være empatisk. Du kan ikke få børn til at se verden gennem dit voksne perspektiv. Du er nødt til at have empati med deres problemer og ikke underminere dem. Vigtigst af alt skal du sikre dig, at du ikke latterliggør eller griner af dem. Når alt kommer til alt, kan det, der virker sjovt for dig, være skræmmende for et barn.

Du skal ikke få dem til at blive mere bange

Når børn er bange, skal du få dem til at føle sig trygge. Du skal ikke ignorere deres frygt eller lyve for dem. Oprigtighed og ærlighed vil hjælpe dit barn med at falde til ro. Du skal bruge sandheden så meget som muligt, så dit barn vil se, at det, han eller hun er bange for, ikke er så frygteligt, som det virker til.

Du skal ikke tvinge dit barn til at gøre ting, han eller hun er bange for

Hvis et barn er bange, så er det ikke den bedste løsning at eksponere ham eller hende for det, han eller hun er bange for. Faktisk kan det have den modsatte effekt og gøre barnet endnu mere bange. Derfor skal du ikke få børn til at se noget, de ikke har lyst til at se, ae en hund, de ikke har lyst til at ae, prøve en karrusel eller lytte til en uhyggelig historie.

Du skal ikke overføre din frygt til dem

Voksne har også frygt, og det er virkelig vigtigt, at de ikke overfører den til børn. Hvis du tænker, du ikke kan gøre for det (for eksempel skrige, når du ser en edderkop), vil du være nødt til at finde på en håndteringsstrategi. Prøv at konfrontere din egen frygt, så børnene i dit liv ikke også vil være nødt til at skulle bøvle med dem.

Lad være med reagere ved at håne et barn, der er bange

Børn er ofte bange for ting, der virker latterlige for voksne. Det er nemt at begynde på kaldenavne. “Lad være med at være en kujon” eller “Stop med at være en baby” er meget almindelige fraser. Det er en dårlig adfærd, fordi det får børn til at føle sig mindre trygge og misforståede.

Lad ikke børn være alene

Det er ikke en god idé at lade børn håndtere deres frygt alene. Det kan øge deres angst og forevige deres frygt, hvis de sidder for sig selv i et mørkt rum.

Lad være med at forstærke deres frygt

Selvom det er vigtigt at være empatisk, skal du også undgå at gøre alt for meget ud af de ting, de er bange for. De er nødt til at vide, at du forstår dem, men hvis du overdriver, kan de komme til at tro, at faren er endnu være, end de troede til at starte med.

Du skal reagere ved ikke at ignorere et bange barn

Sidst, men med sikkerhed ikke mindst, skal du aldrig ignorere et skræmt barn. Du skal være så forstående som muligt og finde den mest logiske måde at forklare situationen på og hjælpe barnet med at håndtere det.

Du kan bedømme, om det, barnet er bange for, er virkeligt eller ej, men ikke barnets frygt i sig selv. Det meste af tiden er det en helt fornuftig reaktion, når man tager i betragtning, hvordan børn ser verden.

Ung pige med hoved i sin mors skød

Hvordan du bør reagere, når dit barn er bange

Her er nogle idéer, der kan hjælpe dig med at anvende de tidligere punkter:

  • Empati. Som vi har nævnt ovenfor, er det vigtigt at tale ærligt med barnet. Vis ham eller hende, at det ikke er dårligt at være bange, og at han eller hun kan overkomme sin frygt.
  • Støtte. Tilbyd din forståelse og støtte. Hjælp dit barn, så meget du kan.
  • Rationalisering. Når du taler med barnet, skal du rationalisere situationen så meget som muligt.
  • Ro. Hvis du forbliver rolig, vil du hjælpe barnet med at gøre det samme.
  • Vær sammen. Forsøg at være tættere på dit barn, mere end nogensinde, så han eller hun vil vide, at du er der lige meget hvad.

Disse strategier kan hjælpe dig med at reagere på en passende måde, når et barn er bange. Husk på, at det er bedst at tale med en specialist, hvis barnets frygt intensiveres eller forlænges med tiden.

Fidalgo, M. J. (2006). ¿Quién ha dicho miedo?. Barcelona: Cuadernos de Pedagogía.