De psykologiske effekter af migration på børn

De psykologiske effekter af migration på børn spænder fra angst til identitetskriser. Denne artikel forklarer dem.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 19 februar, 2024

De psykologiske effekter af migration på børn kan vare ind i voksenalderen. Mange ankommer til det nye land med traumer og den følelsesmæssige smerte, det indebærer at efterlade en forælder eller et familiemedlem. Men det er ikke altid let ved første øjekast at forstå deres indre kampe, for slet ikke at tale om dem, de vil lide under under deres tilpasning til det nye land.

Det er også vigtigt at overveje årsagerne til deres migration. Nogle familier er på udkig efter bedre jobmuligheder. Andre rejser illegalt ind i det nye land og længes efter en bedre livskvalitet.

Flygtningebørn, uanset om de er alene eller ledsaget, udviser næsten altid stor psykologisk sårbarhed. Vi vil gå lidt mere i dybden med emnet.

De psykologiske effekter af migration på børn

Der er mange voksne, der migrerede med deres familier i barndommen, og som i dag stadig lider af psykiske problemer. For eksempel generaliseret angst, svær depression, afhængighed og posttraumatisk stresssyndrom. Et af de største problemer for migrantbørn er, at de ikke altid får den psykologiske hjælp, de har brug for.

Migration er et voksende fænomen over næsten hele planeten. Det ser ud til, at mennesket har genfundet sin nomadiske natur. Et værk udgivet af Cambridge University Press i 2011 fastslår, at hvis man kendte til denne virkeligheds anatomi, ville man bedre kunne forstå fænomenets konsekvenser og træffe forebyggende foranstaltninger mod de negative.

Man ved, at mens børn har en tendens til at udvikle tilknytningsforstyrrelser, udviser unge mere selvdestruktiv adfærd. Når det er sagt, kan det at leve uden juridisk status eller afventende asyl forårsage kronisk stress for både voksne, unge og børn.

1. Separationsangst

En af de psykologiske effekter af migration på børn er separationsangst. Nogle gange forstår de ikke, hvorfor de har været nødt til at forlade deres hjem og ejendele og er blevet tvunget til at tage afsked med vigtige personer i deres liv. Desuden kan det være tilfældet, at de kun rejser med den ene af deres forældre. Faktisk vil børn i nogle tilfælde rejse helt alene.

Denne adskillelse fra deres tilknytningsfigurer og deres daglige rutiner har uden tvivl en betydelig følelsesmæssig indvirkning på dem.

2. Usikkerhed og psykologisk stress

Migration giver en følelse af ustabilitet, der kan tolkes som truende, især i barndommen. Et barn er glad, når det føler, at dets omgivelser er sikre og kontrollerede. Selv om børn ikke forstår alt, hvad der sker omkring dem, ved eller fornemmer de, hvor sikkerhedsmargenerne er.

Desværre finder den migrerende familie ikke altid straks et indbydende hjem. Denne proces skaber stress hos de voksne. Det går så videre til deres børn, da deres forældre er deres vigtigste referencepersoner.

3. Traumatiske processer

Blandt de psykologiske virkninger af migration på børn er dem, der stammer fra traumer, hyppige. Nogle børn bærer rundt på erindringer om smertefulde oplevelser fra deres oprindelseslande. Derudover kan selve rejsen være omgivet af den slags usikkerhed, der er svær at håndtere, selv for voksne. Hvordan vil det nye land være? Hvordan vil de kunne kommunikere med folk, der taler et andet sprog?

At emigrere er en proces, der ikke slutter, når migranten ankommer til døren til sit nye hjem for første gang. Nogle gange åbner tilpasningen og dens vanskeligheder hos børn sårene fra traumer, som de allerede led af, på samme måde som det sker med voksne.

4. Somatiske lidelser

Somatiske gener er almindelige blandt børn og unge, der migrerer med deres forældre. Svære følelser, frygt, traumer eller konstant stress omsættes til følelser af ubehag, smerte og sygdom uden fysisk korrelation. Det katolske universitet i Chile fremhæver dette og hævder, at psykosomatiske lidelser manifesterer sig som følger:

• Træthed.
• Svimmelhed.
• Hovedpine.
• Takykardi.
• Kvalme og opkastning.
• Fordøjelsesproblemer.
• Søvnproblemer.
• Smerter i bevægeapparatet.
• Hudproblemer, såsom eksem.

5. Depression: De psykologiske effekter af migration på børn

At migrantbørn ikke leger, trækker sig tilbage, ikke er interesserede i deres omgivelser og har problemer med at sove eller spise, forekommer ofte på grund af depression. Det er et fænomen, der kræver mere opmærksomhed. Men ofte forveksles symptomerne på depression med vanskelighederne ved at tilpasse sig det nye land.

Men usikker adfærd, tristhed og afkobling fra omgivelserne skyldes ikke altid udfordringerne ved tilpasningsprocessen. Selvom migration ikke er en stressfri udfordring, kan der også være et dybere problem.

6. Utilpasset adfærd

Blandt de psykologiske effekter af migration på børn er utilpasset eller trodsig adfærd. De forekommer normalt i højere grad hos unge eller teenagere. Vanskeligheder med at håndtere problematiske følelser, hverdagsproblemer og vægten af mange ubearbejdede traumer udmønter sig nogle gange i følgende adfærd:

• Pjæk fra skole.
• Egocentrisme og stædighed.
• Hyppige skænderier.
• Mangel på ansvarlighed.
• Lav tolerance over for frustration.
• Udfordring af familiens regler.
• Ødelæggelse af genstande eller møbler.
• Negativistiske/oppositionelle holdninger.
• Respektløs eller voldelig kommunikation.
• Ekstrem irritabilitet.

7. Mobning som en del af de psykologiske effekter af migration på børn

Hvis tilpasningen allerede er en udfordring for migrantbarnet, kan denne proces blive endnu værre af oplevelser med mobning. Desværre er personer, der opfattes som “anderledes” i disse miljøer, ofte genstand for latterliggørelse og angreb. Det resulterer i ekstremt smertefulde oplevelser for børnene.

8. Andengenerationsmigrantbørn

Andengenerationsmigrantbørn er børn, der er født i det land, som deres forældre emigrerede til. De kan også stå over for særlige psykologiske udfordringer. Det gælder f.eks:

• De har ofte svært ved at udvikle deres identitet.
• De føler det, som om de er blevet rykket op med rode og lever mellem to verdener.
• Selvom de er født i det land, hvor de bor, føler de sig afvist eller diskrimineret.
• Andengenerationsindvandrerbørn er også sårbare over for stress, angst og depression.
• Mange bliver misbilliget af deres forældre, når de adopterer det nye lands adfærd og skikke. De er også konstant under pres for at leve op til deres forældres høje forventninger.

Omsorg for migrantbørns mentale sundhed

Migration er et ord, der er ladet med usikkerhed. Det er usikkert for voksne og endnu mere for børn, som i mange sammenhænge er bevidste om deres sårbarhed. Som værtssamfund og som individuelle værter må vi skabe og styrke institutioner og mekanismer til umiddelbar omsorg for disse grupper.

Afslutningsvis har vi brug for global bevidsthed i en verden, der er i konstant forandring, og hvor migrationen kun vil stige. Alle kan befinde sig i denne situation på et tidspunkt. Måske har du eller dine forældre oplevet det. Der er ingen tvivl om, at vi som samfund er nødt til at være mere følsomme og udvikle strategier for at hjælpe og ikke hindre. Endnu mere, når det drejer sig om børn.