Sammenhængen mellem usikker tilknytning og børnemishandling
Forskning viser en sammenhæng mellem usikker tilknytning og børnemishandling. Hvis et barn i den tidlige barndom lærer at forholde sig til vold, er det sandsynligt, at det bliver voldeligt i voksenalderen. Vold er en kanal, som nogle voksne bruger til at relatere til andre. Børn lærer af deres forældre. Hvis de derfor ser vold som en gyldig måde at opføre sig på, efterligner de den.
Desuden kan elementer af børnemishandling føre til, at barnet som voksen bliver voldelig. Faktisk kan vold, såvel som tilknytningsstil, overføres fra generation til generation.
Ifølge tilknytningsteorien er mennesker “forprogrammerede” til at etablere kontakt med andre mennesker. Målet med denne adfærd er at finde sociale kilder, der giver dem beskyttelse og sikkerhed. Mennesker udvikler tilknytning fra en tidlig alder. Faktisk etableres det første tilknytningsbånd ofte før det første år.
“Tillid til tilknytningsfiguren er grundlaget for en stabil og sikker personlighed.”
-John Bowlby-
Interne arbejdsmodeller
Interne arbejdsmodeller er de forskellige vejledninger, normer, retningslinjer og modeller, der styrer vores adfærd. De svinger mellem to dimensioner: Angst og undgåelsesadfærd. Disse dimensioner kan have to valenser, en positiv og en negativ. Derfor får man i alt fire dimensioner. Disse er negativ angst og positiv angst og negativ undvigende og positiv undvigende adfærd.
Ifølge forskning udført af Iria de la Osa Subtil og kolleger er de forskellige tilknytningsstile: Sikker, bekymret, afvisende og frygtsom (Iría et al., 2022):
- Den sikre tilknytning karakteriserer mennesker med lav angst og lav undgåelse.
- Den bekymrede tilknytning peger på mennesker med høj angst og lav undgåelse.
- Den afvisende tilknytning repræsenterer mennesker med lav angst og høj undgåelse.
- Den frygtsomme tilknytning peger på mennesker med høj angst og høj undgåelse.
Resultaterne af undersøgelsen peger på en sammenhæng mellem usikker tilknytningsstil (dvs. bekymrede, afvisende eller frygtsomme stilarter) og aggressiv adfærd generelt. Mere specifikt børnemishandling. På den anden side spiller en tryg tilknytningsstil en beskyttende rolle mod vold.
“Utryg tilknytningsstil er blevet forbundet med en højere sandsynlighed for intim partneraggression.”
-Megan Oka-
Usikker tilknytning og børnemishandling: En ny sammenhæng
En ængstelig tilknytningsstil omfatter den bekymrede og den frygtsomme stil, som nævnt ovenstående. Personer med disse tilknytningsstile har en mere udtalt tendens til psykisk vold. I modsætning hertil er personer med meget undvigende tilknytningsstil, såsom den frygtsomme stil, mere tilbøjelige til fysisk vold og seksuelt misbrug.
Personer med frygtsom tilknytningsstil har højst sandsynligt været udsat for traumatiske begivenheder i deres barndom. De kan f.eks. være blevet afvist som børn eller have været udsat for fysiske eller psykiske overgreb. Derfor har de lært, at dette er normale måder at relatere på. Derfor har de en tendens til at forholde sig aggressivt, især når de føler sig forladt.
“Frygtsom tilknytning er også blevet forbundet med borderline personlighedsforstyrrelse.”
-Amy Holtzworth-Munroe-
Usikker tilknytning som følge af overgreb går i arv og overføres til børnene
Overgreb mod børn og tilknytningsstil overføres fra generation til generation. Den måde, individer lærer at forholde sig til deres betydningsfulde personer (som regel forældre) på, sætter scenen for, hvordan de forholder sig som voksne. Derfor er børn, der vokser op midt i et kaos af vold, mere tilbøjelige til at reagere voldeligt i deres interaktioner som voksne.
“En ændring i tilknytningsstil kan forbedre interaktioner i intime relationer.”
-Rachael A. Dansby Olufowote-
Teorier
Blandt de teorier, der understøtter denne overførsel, er (Subtil et al., 2022):
- Social læringsteori. Baseret på denne hypotese lærer spædbørn at interagere voldeligt ved at efterligne forældrenes adfærd. Som sådan fungerer forældrene som ‘modeller’.
- Tilknytningsteori. Ifølge Bowlby søger børn beskyttelse og tryghed i deres omgivelser, men bliver nægtet disse behov af deres forældre. Som følge heraf udvikler de tilknytningsbånd baseret på angst, frygt og undgåelse af smerte.
- Den evolutionære-kontekstuelle model. Ifølge forfatteren, Capaldi, lægger en opdragelse baseret på frygt, forsømmelighed (med hensyn til tilsynet med den mindreårige) og tvang fundamentet for, at børn, når de bliver voksne, interagerer med andre mennesker på en voldelig måde.
“Individuelle idiosynkrasier, i samspil med andre kontekstuelle erfaringer, kan fremme eller hæmme den intergenerationelle transmission af brugen af intim partnervold i voksenlivet.”
-Inmaculada Teva-
Subtil et al. (2022) opdagede en stærk sammenhæng mellem at have en usikker tilknytning og børnemishandling. Faktisk har personer med utryg tilknytningsstil en tendens til at mishandle og angribe næsten 18 procent mere end personer med tryg tilknytningsstil. Blandt utrygge tilknytningsformer er den frygtsomme form forbundet med mishandling på en mere intens måde.
Yderligere forskning om forholdet mellem usikker tilknytning og børnemishandling er påkrævet
Selvom disse resultater er ekstremt interessante for at forstå den intergenerationelle transmission af vold og tilknytning, forklarer de langt fra disse fænomener fuldt ud.
Men det ser ud til, at børnemishandling øger sandsynligheden for aggression i fremtiden med næsten ni procent. Af den grund skal vi fortsætte med at forske i emnet. Det vil hjælpe os med at udvikle interventionsprotokoller, der reducerer vægten af traumer fra overgreb hos børn og hjælper dem med at udvikle sundere tilknytningsstile.
“Frygtfuld tilknytningsstil er blevet forbundet med kontrol af intim partneradfærd hos voldelige mænd.”
-James R. Mahalik-
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
-
de la Osa Subtil, I., Fernándezc, P. V. M., & Astraya, A. A. (2022). Insecure attachment style and child maltreatment: relations to aggression in men convicted of intimate partner violence. Ansiedad y Estrés, 28(3), 207-213.
- Bowlby, J. (1973). Attachment and loss: separation, anxiety and anger. Basic Books.
- Oka, M., Sandberg, J. G., Bradford, A. B., & Brown, A. (2014). Insecure attachment behavior and partner violence: Incorporating couple perceptions of insecure attachment and relational aggression. Journal of Marital and Family Therapy, 40(4), 412–429. https://doi.org/10.1111/jmft.12079
- Holtzworth-Munroe, A., & Meehan, J. C. (2004). Typologies of men who are maritally violent: Scientific and clinical implications. Journal of Interpersonal Violence, 19, 1369-1389. https://doi.org/10.1177/0886260504269693
- Olufowote, R. A. D., Fife, S. T., Schleiden, C., & Whiting, J. B. (2020). How can I become more secure? A grounded theory of earning secure attachment. Journal of Marital and Family Therapy, 46(3), 489–506. https://doi.org/10.1111/jmft.12409
- Capaldi, D. M., & Gorman-Smith, D. (2003). The development of aggression in young male/female couples. In P. Florsheim (Ed.), Adolescent romantic relations and sexual behavior: Theory, research, and practical implications (pp. 243–278). Lawrence Erlbaum Associates Publishers.
- Teva, I., Hidalgo-Ruzzante, N., Pérez-García, M., & Bueso-Izquierdo, N. (2021). Characteristics of Childhood Family Violence Experiences in Spanish Batterers. Journal of interpersonal violence, 36(23-24), 11212–11235. https://doi.org/10.1177/0886260519898436
- Mahalik, J. R., Aldarondo, E., Gilbert-Gokhale, S., & Shore, E. (2005). The role of insecure attachment and gender role stress in predicting controlling behaviors in men who batter. Journal of interpersonal violence, 20(5), 617-631. https://doi.org/10.1177/0886260504269688