Psykogen opkastning

Psykogene opkastninger rammer især børn. Vi kan dog alle være i risiko for at lide af denne lidelse. Her er de mest almindelige årsager.
Psykogen opkastning
Valeria Sabater

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 14 marts, 2023

Psykogen opkastning er resultatet af forskellige psykologiske lidelser. For eksempel angst, følelsesmæssig lidelse, stress og konstant bekymring. Det udgør en reel udfordring for det medicinske samfund. Det skyldes, at personer, der lider af denne lidelse, som indebærer vedvarende opkastninger, kan blive alvorligt dehydreret.

Det er komplekse situationer, der kræver opmærksomhed fra flere specialister som psykiatere, psykologer og gastroenterologer. Du tager fejl, hvis du tror, at lidelsen udelukkende er knyttet til kvinder, der lider af spiseforstyrrelser. Ældre og endnu hyppigere børn lider imidlertid også af psykogene opkastninger.

Lægernes faggruppe omtalte dette problem første gang i 1960. Lægerne stod ofte over for situationer, som de ikke vidste, hvordan de skulle behandle. I mange tilfælde endte de med døden. For ældre patienter udgør ukontrollabel kvalme og dehydrering nemlig en alvorlig sundhedsrisiko.

Derfor var det gerontopsykiatere, der var de første til at fortælle om denne tilstand til lægeverdenen. Efterhånden som årene gik, satte de fokus på yngre kvinder.

Kvinde med kvalme

Psykogen opkastning

Psykogen opkastning er en sjælden medicinsk tilstand. Patienterne oplever kvalme og alvorlige og tilbagevendende opkastninger, som der ikke er nogen underliggende organisk årsag til. Indtil nu har lægerne forsøgt sig med forskellige behandlinger for at mindske virkningerne, men resultaterne har ikke rigtig været tilfredsstillende.

Som regel er den eneste strategi, der virker, psykologisk terapi. Nogle gange kombinerer lægerne den med indgivelse af psykotrope lægemidler. I de seneste år er forskningen i tilstanden imidlertid blevet øget. For eksempel forklarede en undersøgelse foretaget af Department of Psychosomatic Medicine of the University of Kyushu (Japan) årsagerne bag denne udmattende situation.

Svær depression

Mange patienter, der er indlagt med en manifestation af psykogen opkastning, led af udiagnosticeret svær depression. De udviste tydelige psykosomatiske symptomer, men havde alligevel ikke søgt psykologhjælp i måneder eller endda år.

Angstlidelser

Der findes et ekstremt bredt spektrum af angstlidelser og deres fysiske manifestationer. For eksempel er hovedpine, fordøjelsesforstyrrelser, muskelsmerter og endda hudlidelser meget almindelige.

Et lille antal patienter med angstproblemer (panikforstyrrelser og agorafobi eller generaliseret angstlidelse) kan opleve psykogen opkastning.

Posttraumatisk stresslidelse

Personer, der tidligere er blevet mishandlet eller misbrugt, eller som lider under mobning eller chikane på arbejdspladsen, oplever ofte psykosomatiske lidelser. Når det er sagt, er psykogen opkastning mere end noget andet forbundet med traumatiske barndomsoplevelser.

Konverteringsforstyrrelse

Konverteringsforstyrrelse og dissociative forstyrrelser viser normalt tegn af neurologisk oprindelse uden sygdom eller fysisk årsag til at forklare dem. Disse tilstande viser sig med hukommelsestab, manglende evne til at bevæge ekstremiteterne samt kvalme og opkastninger.

Spiseforstyrrelser

Som nævnt er det almindeligt at tro, at psykogen opkastning er et kendetegn, der udelukkende er forbeholdt unge kvinder, der lider af spiseforstyrrelser. Men vi ved nu, at denne gruppe ikke er den eneste, der lider. Når det er sagt, er det et prototypisk symptom hos personer, der lider af bulimi.

I mange tilfælde er opkastningen ufrivillig. Faktisk er det en tvangsmæssig og ukontrollabel reaktion, som patienten ikke kan kontrollere, men som ikke desto mindre fortsætter med at reagere på en psykologisk oprindelse.

Typer af psykogen opkastning

Psykogen opkastning kan være af to typer:

  • Med vilje. De syge fremkalder bevidst opkastning. Det er forårsaget af bulimi.
  • Utilsigtet. De ramte kaster op, når de er ængstelige, nervøse eller stressede. Det er normalt en ufrivillig betinget reaktion. Børn gør det ofte, når de ønsker at tiltrække opmærksomhed eller vil have noget.

Psykogen opkastning er almindeligt hos børn og ældre

Både børn og ældre lider af denne type tilstand. Faktisk er de som regel de mest berørte. De er også dem, der har en større risiko for deres helbred. Bag tilstanden ligger som regel stress, følelsesmæssigt ubehag, raserianfald (hos børn) og depression hos ældre voksne.

Psykogen opkastning hos børn falder undertiden sammen med forekomsten af en psykosocial stressfaktor. F.eks. ankomsten af en ny søskende, en ændring af adresse eller skole eller forældrenes skilsmisse. I disse tilfælde kaster de op som en måde at undslippe de negative følelser, de oplever.

Et barn kan også kaste op for at vise sine følelser. Det kan f.eks. være, at de føler sig vrede eller frustrerede. Disse følelser kan dog ende med at blive instrumentaliseret. Det betyder, at barnet efterhånden lærer, at handlingen er nyttig for dem.

Det er situationer, som ikke må gå ubemærket hen. Det er vigtigt, at børn får specialiseret sundhedspleje. Psykologer og psykiatere er de fagfolk, der er bedst rustet til at reagere på disse situationer. Hvis der ikke reageres hurtigt på de syge, kan de blive alvorligt dehydreret.

Dreng med kvalme lider af psykogen opkastning

Hvordan behandles psykogen opkastning?

Den vigtigste strategi for at behandle denne type psykofysiologiske tilstand er at behandle symptomet og individet som helhed. Hvis man negligerer symptomet, kan det føre patienten ud i farlige situationer. Det er vigtigt at tage sig af deres psykologiske virkelighed.

Den anvendte type terapi vil være baseret på den enkelte lidendes behov. F.eks. vil en voksen med dissociativ lidelse ikke blive behandlet på samme måde som et barn, der bliver mobbet i skolen, eller en ung kvinde med bulimi.

Fagpersonen vil tage hensyn til hver enkelt persons unikke situaiton. Hvis patienten f.eks. er en ældre person med en svær depression, vil det være nødvendigt at samarbejde med familien og familiens læge.

De vigtigste strategier er normalt stress- og angsthåndteringsteknikker, kognitiv omstrukturering, styrkelse af selvværd, afslapning og følelsesmæssig håndtering. Vi skal huske, at følelsesmæssige konflikter og mentale problemer altid har en indvirkning på kroppen. Psykogen opkastning er et sådant eksempel.

Behandling af børn

Opkastninger er normalt ret hyppige hos børn. Derfor er der ingen grund til, at en forælder bliver bange eller alarmeret, medmindre det gentager sig ofte. Det er også værd at huske på, at hvis et barn ser sine forældre reagere overdrevent, kan det blive bange og få angst for opkast.

Hvis et barn kaster op hyppigt, bør forældrene dog altid kontakte en børnelæge. Når de har udelukket enhver fysisk lidelse, vil lægen sandsynligvis henvise barnet til en psykolog.

En psykolog vil hjælpe med at identificere årsagen til lidelsen. Når de har fastslået dette, vil de hjælpe med at løse de vanskeligheder, som barnet oplever. Psykologisk hjælp er endnu vigtigere i tilfælde, hvor oprindelsen er udtryk for angst eller et følelsesmæssigt problem.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • American Psychiatric Association. (2013). Manual diagnóstico y estadístico de los trastornos mentales. Quinta edición. DSM-V. Masson, Barcelona.
  • Asaad, G. (1996). Psychosomatic Disorders: Theoretical and Clinical Aspects. Brunner-Mazel. pp. X, 129 – 130.
  • Chand, S. P., & Marwaha, R. (2022). Anxiety. StatPearls [Internet].
  • Chiozza, L. (2008). ¿Porqué enfermamos? La historia que se oculta en el cuerpo. Buenos Aires: Libros del Zorzal.
  • Muraoka, M., Mine, K., Matsumoto, K., Nakai, Y., & Nakagawa, T. (1990). Psychogenic vomiting: The relation between patterns of vomiting and psychiatric diagnoses. Gut31(5), 526–528. https://doi.org/10.1136/gut.31.5.526
  • Peeling, J. L., & Muzio, M. R. (2019). Conversion Disorder. StatPearls. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK551567/
  • Pérez-Padilla, E. A., Cervantes-Ramírez, V. M., Hijuelos-García, N. A., Pineda-Cortés, J. C., & Salgado-Burgos, H. (2017). Prevalencia, causas y tratamiento de la depresión Mayor. Revista biomédica28(2), 73-98.
  • Pooja, V., Gupta, N., Khan, A., Chaudhury, S., & Saldanha, D. (2021). Psychogenic vomiting: A case series. Industrial Psychiatry Journal30(Suppl 1), S252.
  • Russell, A. C., Stone, A. L., & Walker, L. S. (2016). Functional nausea in children: a review of the literature and need for diagnostic criteria. Children3(1), 5.
  • Sansone, R. A., & Sansone, L. A. (2008). Bully victims: psychological and somatic aftermaths. Psychiatry (Edgmont)5(6), 62-4.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.