Præstationsangst med seksuelle problemer
Der er mange psykologiske faktorer, der kan forhindre en person i at kunne udføre almindelige seksuelle aktiviteter. I dag vil vi dog holde os til problemet ved præstationsangst. Præstationsangst opstår normalt, når du bekymrer dig for meget om, hvor god du er i seksuelle henseender.
Præstationsangst er ligesom enhver anden type angst, du kan få på grund af egne forventninger i en bestemt kontekst. Forestil dig eksempelvis en studerende, der er på vej til en mundtlig eksamen. De har høje forhåbninger, de vil gerne overraske censor og få den bedst mulige karakter.
For at få det skal det være perfekt. Men det kan ende med at lægge så meget pres på dem, at de ender med dumpe. Hvis de ikke havde blæst det hele så meget op, havde de sandsynligvis fået det resultat, de ønskede.
Når det kommer til sex, kan præstationsangst totalt blokere en persons evne til at nye sexrelaterede aktiviteter. Der er også en lang række sekundære problemer, der kan følge med. Disse inkluderer ting som lavt selvværd og endda dårlig kommunikation med din partner. Det hele fører til seksuel dysfunktion.
Hvad mener vi med angst?
Angst er en universel oplevelse, der også er en del af den menneskelige tilstand. Det er et slags alarmsystem, vi har, for at advare os selv mod trusler. Det er en følelse, der medfølger kropslige og adfærdsmæssige forandringer, samt en generel følelse af ubehag. Angst har forskellige funktioner for os i forhold til tilpasning. Her er nogle af dem:
- Angst hjælper os til at fokusere på en potentiel fare.
- Det forbereder kroppen på at konfrontere faren: Kamp eller flugt.
- Takket være angsten, kan du huske de stimuli og begivenheder, der udløste den frygt, du følte.
- Den gør, at du udvikler betingede reflekser på faren.
- Den gør, at du justerer nogle af dine kognitive strukturer.
Der er ting i hverdagen, der kan give dig angst, men det er ikke det samme som at have angst som en kronisk tilstand. Angst forud for en eksamen kan eksempelvis være en god ting. Hvis det derimod er meget intenst og står på i lang tid, kan det være, du står med et kronisk problem.
Præstationsangst er en type kronisk angst. Det er en mental tilstand, da den er så intens, at den forhindrer dig i at udføre det, du sætter dig for. Med andre ord, hvis angsten holder dig fra at have et tilfredsstillende sexliv, har du seksuel præstationsangst.
Eventuelle seksuelle reaktioner og dysfunktioner
Selvom seksuelle reaktioner har meget at gøre med vores biologi, er der også interpersonlige, intrapersonlige og kulturelle kontekster, der spiller ind. Det betyder, at seksuel præstation involverer en blanding af biologiske, sociokulturelle og psykologiske faktorer.
Selv i kliniske sammenhænge kan de ikke præcist bestemme årsagen til et seksuelt problem. En diagnose for seksuel dysfunktion kræver også, at du først udelukker problemer i forbindelse med en ikke-seksuel mental forstyrrelse, bivirkninger ved stofmisbrug, medicinske problemer, konflikter i parforholdet, vold eller andre stressfaktorer.
Seksuelle dysfunktioner
Seksuelle dysfunktioner omfatter ting som for sen eller for tidlig udløsning, rejsningsproblemer, kvindelig orgasmeforstyrrelse, kvindelig seksuel ophidselsesforstyrrelse, genital- eller bækkensmerter og frigiditet.
Som du kan se, omfatter seksuel dysfunktion en lang række forskellige problemer. Den primære ting, de har til fælles, er en betydelig forandring i en persons evne til at reagere seksuelt eller opleve seksuel tilfredsstillelse.
Præstationsangst med seksuelle dysfunktioner
Det bedste eksempel på præstationsangst ved sex er rejsningsproblemer. Det kommer af, hvad Abraham og Porto kaldte “angstfremkaldende faktorer”. De er:
- Frygt for at fejle. Dette omhandler frygt for ikke at kunne præstere godt nok med partneren.
- Forpligtelse til at opnå succes. Behovet for en vedvarende erektion og at blive hurtigt klar igen.
- Overdreven altruisme. Dette handler om at være overdrevet bekymret om partnerens tilfredshed og ikke koncentrere sig nok om egen seksuel nydelse.
- Selvobservering. At kigge på sin penis for at se, hvordan den reagerer, hvilket nogle eksperter kalder “tilskuerens rolle”.
Når en mand har rejsningsproblemer, sker de første problemer, han har ved at udføre tilfredsstillende seksuel aktivitet, nok tilfældigt. Det er først derefter, han begynder at bekymre sig om sin egen præstation, hvilket er årsagen til problemet.
Hans bekymringer kan være ting som, “Hvad hvis jeg ikke kan holde rejsningen?”, “Hvad hvis jeg ikke kan tilfredsstille min partner?” eller “Hvad sker der, hvis jeg ikke kan?”. Disse bekymringer fører dernæst til produktion af stresshormoner som kortisol.
Bekymringer er roden til præstationsangst
Stresshormoner, der produceres ved bekymring, kan på ingen måde arbejde sammen med dem, der kommer i spil ved seksuelle reaktioner. Derfor bliver du fanget i en ondartet spiral. Mænd føler sig mere og mere pressede til at få rejsning under sex og tilfredsstille partneren. Men hvis dét er målet, er han dømt til at fejle.
Forventningerne til hans næste samleje vil give ham samme angst og minde ham om alle tidligere nederlag. Derudover dræber forventningerne ofte lysten og får ham til at undgå seksuel aktivitet. Det betyder, at han endda vil undgå ethvert fysisk tegn på kærlighed, som han tror, kan føre til sex.
Den anden person kan ende med at føle sig mindre elsket, uønsket, uattraktiv og frustreret. De forstår ikke, hvordan undgåelse af sex kan hjælpe en person med at undgå en ny ydmygelse. Det hjælper dem til at føle sig mere i kontrol og mindre skyldig i deres “nederlag”. Men det er ikke svaret.
Præstationsangst ved sex kan behandles. Kliniske psykologer er kommet med en masse effektive teknikker, der kan løse problemet. Hvis du har dette problem, kan du søge hjælp hos en specialiseret psykolog. De kan hjælpe dig med at løse problemet og forbedre dit seksuelle forhold til din partner.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Shepardson, R. L., & Carey, M. P. (2015). Sexual Dysfunctions. In Encyclopedia of Mental Health: Second Edition. https://doi.org/10.1016/B978-0-12-397045-9.00014-8
- Hatzimouratidis, K., Amar, E., Eardley, I., Giuliano, F., Hatzichristou, D., Montorsi, F., … Wespes, E. (2010). Guidelines on Male Sexual Dysfunction: Erectile Dysfunction and Premature Ejaculation. European Urology. https://doi.org/10.1016/j.eururo.2010.02.020
- Mialon, A., Berchtold, A., Michaud, P. A., Gmel, G., & Suris, J. C. (2012). Sexual dysfunctions among young men: Prevalence and associated factors. Journal of Adolescent Health. https://doi.org/10.1016/j.jadohealth.2012.01.008