Postrationalistisk kognitiv psykoterapi

Postrationalistisk kognitiv psykoterapi er en yderst interessant tilgang, der slog rod i begyndelsen af det 21. århundrede. Den kan være virkelig effektiv til behandling af følelsesmæssige problemer.
Postrationalistisk kognitiv psykoterapi

Sidste ændring: 12 maj, 2022

Postrationalistisk kognitiv psykoterapi er en strømning inden for psykologien, der er afledt af kognitiv terapi og konstruktivisme. Den blev grundlagt i slutningen af 1990’erne af neuropsykiateren Vittorio Guidano. Senere har andre psykologer udviklet og uddybet hans idéer.

Den grundlæggende idé i postrationalistisk kognitiv psykoterapi er, at hvert enkelt menneske opbygger virkeligheden på en unik og uigenkaldelig måde. I denne proces er sprog og identitet grundlæggende. Faktisk er formålet med terapien at lette denne konstruktion.

Selv om postrationalistisk kognitiv psykoterapi tager form af klinisk intervention, betragtes den også som en teoretisk skole i sig selv (en komplet konceptuel ramme). Den postulerer, at vi opnår velvære, når vi formår at give vores personlige historie sammenhæng og kontinuitet. Dette kommer til udtryk gennem vores sammenhængende og fleksible fortælling om, hvem vi er, og hvor vi er på vej hen.

Personlighedsudvikling udfolder sig som en spiralformet proces af konstruktioner og rekonstruktioner, der udspringer af evnen til at opleve sig selv som subjekt og objekt .

-Vittorio Guidano-

Terapeut anvender postrationalistisk kognitiv psykoterapi

Sprog og identitet er grundlæggende begreber i postrationalistisk kognitiv psykoterapi.

Postrationalistisk kognitiv psykoterapi

Vittorio Guidano baserede sin teori på Humberto Maturanas og Francisco Varelas værker. Faktisk tog han udgangspunkt i en kognitiv-konstruktivistisk model. Den centrale idé her er, at der ikke findes nogen entydig og defineret ydre virkelighed. Den hævder, at vi hver især konstruerer og organiserer vores egen identitet.

Derfor genererer vi viden ud fra vores egen fortolkning af virkeligheden. Det gør vi ved at behandle information fra verden, som er påvirket af vores subjektivitet.

I modsætning til den tidligere type kognitivisme spiller følelser en vigtig rolle i postrationalistisk kognitiv psykoterapi. Faktisk er de endnu vigtigere end kognition. Denne strømning fandt sit første fundament i bogen Cognitive Processes and Emotional Disorders af Vittorio Guidano og Giovanni Liotti, der blev udgivet i 1983. Den fik dog først en endelig form i 1999.

Erfaringsniveauer

Postrationalistisk kognitiv psykoterapi antager, at al menneskelig erfaring foregår på to niveauer. Sådanne niveauer eksisterer og fungerer samtidig. Det første svarer til vores oplevelse af verden som sådan. Det andet vedrører vores fortolkning eller forklaring af denne oplevelse:

  • Første niveau. Det svarer til vores umiddelbare levede erfaringer. Det er dannet af de fornemmelser, følelser og adfærd, der flyder naturligt i os, når vi udlever en bestemt oplevelse. Det er en ubevidst proces.
  • Andet niveau. Det indebærer den måde, vi fortolker vores umiddelbare oplevelser på. Det omfatter vores forståelse af idéer og følelser i forhold til den virkelighed, vi oplever. Det er en bevidst proces.

I postrationalistisk kognitiv psykoterapi er det terapeutens opgave at behandle forholdet mellem erfaring og fortolkning heraf. En sådan oplevelse omfatter den personlige identitet (selvet). Når der ikke er kontinuitet og sammenhæng i dette terræn af selvet, f.eks. når der er en kløft mellem de to niveauer, opstår der psykologiske symptomer. F.eks. angst eller depression.

Eftertænksom kvinde i terapi

Den umiddelbare oplevelse og vores måde at fortolke den på er to af de grundlæggende begreber i denne type psykoterapi.

Terapien

Postrationalistisk kognitiv psykoterapi kræver samarbejde. Der skal med andre ord arbejdes fra begge sider. Det grundlæggende redskab, der anvendes, er selvobservation. Psykoterapeuten omformulerer de følelsesmæssige problemer, som klienten oplever.

Derefter hjælper terapeuten klienten med at blive bevidst om sine symptomer, bearbejde dem og integrere dem i fortællingen om sin personlige historie. Dette resulterer i en konsekvent vital læsning.

Denne form for terapi er konversationel og indebærer en form for styret dialog. Begge parter fokuserer på analysen af de sensoriske, følelsesmæssige, affektive, emotionelle og adfærdsmæssige aspekter af klienten.

Postrationalistisk kognitiv psykoterapi anvender også Moviola-teknikken. Dens navn henviser til den første maskine, der gjorde det muligt at redigere film. I denne type psykoterapi udføres der faktisk noget i samme retning med klienten. Den omfatter tre processer:

  • Panoramabillede. Det opdeler en oplevelse i en sekvens af scener. Det er som at se en film billede for billede. Det giver et overblik over situationen.
  • Reduktion. Den specificerer de sensoriske og følelsesmæssige detaljer, der er til stede i hver af de definerede scener. Det svarer til at se gennem et forstørrelsesglas på hvert enkelt fragment af oplevelsen.
  • Forstærkning. Når hver scene er blevet fuldt ud detaljeret, genopbygges sekvensen. På denne måde ser klienten et andet panorama end det, han/hun opfattede i første omgang. Derefter finder de den røde tråd.

Postrationalistisk kognitiv psykoterapi er en virkelig interessant tilgang. Selv om den kan anvendes på alle slags symptomer, kan den være yderst effektiv til behandling af følelsesmæssige problemer.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Aguilar Prieto, A. G. (2014). Experiencia inmediata:¿ fundamento del encuentro hombre-mundo?. Intersticios19(41), 57-64.
  • Guidano, V. (2000). Psicoterapia cognitiva postracionalista y ciclo de vida individual. Revista de psicoterapia, 11(41), 35-65.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.